AaB havde i søndags inviteret Hadsund boldklub til klubbesøg

Hadsund og omegn
Onsdag 17. august 2022 kl. 16:00

AaB havde i søndags inviteret Hadsund boldklub til klubbesøg
11 drenge og piger fra HB var inviteret til indløb i AaB og mødte selvfølgelig også AaB's maskot. Foto: Privat


Af Lone K. Hansen

AaB havde i søndags inviteret Hadsund boldklub til klubbesøg

Vi har på Fjordvisen modtaget et par ord fra René Pedersen fra Hadsund Boldklubs bestyrelse om klubbesøget i AaB.

René fortæller:
Vores partner klub AaB havde i søndags inviteret Hadsund boldklub til klubbesøg.

Dette betød, at vi skulle stille med 11 drenge og piger til indløb samt 5 stk. til en pause-underholdning, hvilket jeg kommer tilbage til. Samt at AaB havde stillet 150 billetter til rådighed til kampen mellem AaB og FC Nordsjælland.

Hadsund Boldklub er partner klub med AaB, hvilket betyder, at vi kan indstille nogle drenge i enkle årgange til at blive udfordret igennem deres FNF, som står for Fælles Nordjysk Fodboldfællesskab, hvilket er et samarbejde mellem AaB, Hobro IK og Hjørring

Hvordan vælger man 11 drenge og piger, når man har ca. 200 af dem?
Her blev vi i bestyrelsen enige om, at vi begrænsede dette antal ved at tilbyde denne oplevelse til de frivilliges børn efter først til mølle princippet.

Vi fik hurtigt fyldt de 11 pladser ud. Det fine vejr betød at de 150 billetter ikke blev revet væk, men de som ville der ud og se kampen fik alle billetter til kampen.

Alle tilmeldte spillere samt forældre mødtes i AaB's fanzone og hyggede sig sammen på tværs af årgange og køn. Dette var en fin måde for os som klub at kunne mødes i andre omgivelser med vores spillere, trænere, ledere og forældre end "bare" ude på banerne under en normal hverdag.
Det var hyggeligt, og AaB fik forhøjet omsætningen af AaB merch, øl og sodavand som solgte godt i varmen.

De 11 spillere fik en stor oplevelse, som de sent vil glemme. De mødte AaB's maskot, kom ned i det allerhelligste nemlig spillertunellen.

Jeg var med dem hele vejen og for mig var det vigtige at hjælpe til med, at de skulle få en god oplevelse.

Det er altid stort om det er superliga bold eller Nordicbet ligaen, men det kan også være en smule stressende og ubehageligt at vide, at der er mange kameraer der følger en og at det er et godt fyldt stadion - så ved man ikke hvordan det enkle barn reagerer - Derfor er det vigtigt, at der er kendte ansigter med til at støtte og være der for dem.
Men det gik helt uden problemer spillerne blev sikkert fulgt ind af Hadsund Boldklubs indløbsbørn.

I halvlegen var der blevet valgt 5 stk. ud, som i pausen skulle ind og stå for pauseunderholdningen i form af, at man sammen med 5 andre skulle konkurrere om at sparke en bold tættest på midterlinjen.
Enhver konkurrence er vigtig, så her var det dejligt at se, at vores spillere kan sparke til en bold og alle kom rigtig tæt på midterlinjen og endnu mere vigtig VI VANDT eller mere præcist så vandt vores U11 spiller Liam ved at komme tættest på midterlinjen. Liam vandt lidt AaB merch, så mon ikke han er blevet AaB fan for resten af livet nu efter sådan en oplevelse.

Alle 5 spillere var blevet introduceret af mig i at efter sparket, så skulle Vest tribunen takkes for støtten under konkurrencen og alle 5 løb så fint ned og takkede AaB's mest hardcore fans for støtten, som blev gengældt med klap og tilråb.


Stolte HB-børn. Foto: Privat


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.