9 modeller viste efterårets tendenser frem fra Butik TORBENHadsund og omegnMandag 9. september 2019 kl. 08:00 Butik TORBEN præsenterede efterårets tendenser på 9 flotte modeller, for de fremmødte glade gæster. Stor opbakning til modeshowet, 150 gæster... . Af Klaus Hansen År efter år fylder Butik TORBEN en tidlig efterårsdag Restaurant Davinci op med forventningsfulde kvinder – Således også i år. Søndag formiddag forløb årets modeshow. - Denne gang kunne vi præsentere gæsterne for 2 nye spændende strikværker Eribe fra Skotland og Ivko fra Serbien. Derudover havde vi et skomærke med, nemlig Copenhagenshoes, som vi forhandler i Torben. Vi præsenterede også mærket Cofur, der levere de flotteste kimonoer og tunikaer i vintage silke fra Indiske sari, fortæller Dorte Bach fra Butik Torben i Hadsund. - Vi er meget glade for den store opbakning og det gode samarbejde med Thiele Hadsund og DaVinci, slutter Dorte og smiler. Thiele Hadsund glæder sig også over samarbejdet. - Modeshowet er et tilbagevendende arrangement, som Dorthe fra butik TORBEN udelukkende står for, men har inviteret os ned, så tøjmodellerne også får Thiele’ efterårs nyheder på. Et godt eksempel på lokalt samarbejde i mellem lokale virksomheder, det er dejligt at være med til, fortæller Majken Fly fra Thiele Hadsund. Stemningsbilleder fra modeshowet
|