7 ud af 10 nordjyder spiser and juleaften, mens 6 ud af 10 spiser flæskesteg.

Nordjyllandidag
Tirsdag 13. december 2022 kl. 19:00

7 ud af 10 nordjyder spiser and juleaften, mens 6 ud af 10 spiser flæskesteg.

Sådan adskiller regionernes julemadvaner sig:

And og flæskesteg splitter Nordjylland

Brun sovs og kartofler er en fast del af julemenuen for de fleste nord-jyder, men når det gælder and og flæskesteg, er vi splittede. Og det viser sig, at der er flere forskelle på tværs af landet, når det gælder julemenuen.

Hver tredje fynbo har medister på julebordet, mens hver fjerde sønder-jyde spiser kalkun.

Sådan lyder det i en befolkningsundersøgelse fra Karolines Køkken, som her deler gode råd til, hvordan du kan bruge juleresterne fornuftigt.

Det er ikke kun den velkendte debat om and versus flæskesteg, der kan få nordjyderne op af stolen, når der diskuteres juletraditioner. Det viser sig nemlig, at der er endnu flere forskelle på, hvad der serveres i de nordjyske hjem juleaften. Det viser en befolkningsundersøgelse fra Karolines Køkken, der har undersøgt danskernes jule- og madvaner.

Når det gælder det proteinholdige hovedelement i julemenuen, er det særligt and og flæskesteg, der splitter os. Mere end 7 ud af 10 nordjyder svarer i undersøgelsen, at de spiser and juleaften, mens 6 ud af
10 spiser flæskesteg.

Og det viser sig, at danskerne generelt er splittede rundt omkring i regionerne. Særligt når kalkunen og medisterpølsen kommer i spil. Hver fjerde sønderjyde – og dermed næsten tre gange så mange som
landsgennemsnittet – spiser nemlig kalkun juleaften, mens mere end hver fjerde nordjyde og hver tredje fynbo foretrækker medisterpølsen.

Til sammenligning er det kun omkring hver tyvende københavner og nordsjællænder, der sætter tænderne i kalkun eller medisterpølse juleaften.

”Debatten om and eller flæskesteg er en universel ting, som splitter os.

Men når det kommer til andre alternativer, fx medisterpølse og kalkun, er der stor uenighed mellem regionerne. Og det er ofte med København og Nordsjælland på den ene side og Fyn og Jylland på den anden,” siger Ditte Søndergaard Nielsen, der er senior brand manager for Karolines Køkken.

Jyderne dypper dem i sovsen, københavnerne undgår dem
Og så er der en nyere spiller i feltet – chips. For nogen er det utænkeligt at skulle undvære dette sprøde element på juletallerkenen, mens det for andre slet ikke hører til. Halvdelen af alle danskere svarer i under-søgelsen, at de spiser det juleaften.

Blandt både norjyder, sønderjyder, nordjyder og fynboer er det omkring 6 ud af 10 i hver region, der deler begejstringen for de sprøde kartoffelflager, mens det i København og Nordsjælland kun er 3 ud af 10.

”Spørgsmålet om chips er rigtig sjovt, fordi det faktisk er et lidt nyere fænomen, som man pludselig er begyndt at diskutere. Endnu en gang står jyder og fynboer på den ene side af debatten, mens københavnere og nordsjællændere står på den anden. Det tyder altså på, at vores julemadvaner i høj grad afhænger af, hvor i landet vi bor, og hvilke traditioner vi er vokset op med,” siger Ditte Søndergaard Nielsen.

Der er dog én ting, de fleste danskere kan blive enige om på tværs af regionerne, nemlig det søde punktumpå juleaften. Hele 9 ud af 10 af danskere slutter nemlig julemiddagen af med en skål risalamande med
kirsebærsovs. Dette gælder også for østjyderne.

Sådan bruger du juleresterne bedst

Om det er and, flæskesteg eller medisterpølse, der pryder julebordet den 24. december, så vil der i mange hjem være mad tilovers i de følgende juledage.

Derfor har Karolines Køkken samlet nogle gode råd til,
hvordan du kan bruge dine julerester fornuftigt og dermed undgå madspild.

”Rigtig mange danskere går op i at mindske deres madspild. Det gælder også i juletiden, hvor man bruger ekstra meget tid i køkkenet, og køleskabet derfor sjældent står tomt. Men man behøver ikke at spise
julemad i flere dage, bare fordi man har rester tilovers. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til alternative madretter i dagene efter jul,” siger Ditte Søndergaard Nielsen.

3 gode råd til mindsket julespild

1. Brug anden til risotto

Har du køleskabet fuld af and, kan du bruge kødet til at lave en speltotto med and, græskar, chili og ingefær. Speltotto er risottoens sunde fætter, der er lavet på spelt. Prop en masse gode grøntsager i din speltotto og brug anden som topping tilsat ingefær, chili og koriander.

2. Spis flæskestegssandwich til frokost

Har du fået flæskesteg, kartofler og brun sovs flere gange, end du kan tælle på en hånd, men har stadig rester tilbage, så brug flæskestegen og de sprøde svær i en sandwich de følgende dage. Tilføj både syltet og frisk rødkål og snit nogle skiver æble for at give sandwichen et frisk touch.

3. Lav pizza ud af kartofler eller and

Er der blevet kogt for mange kartofler juleaften, så gå den italienske vej og lav kartoffelpizzaer med dine rester. Hvis du ekstra and tilovers, kan du også lave en utraditionel julepizza med and, grønkål, figner og æbler.

Nøgletal fra Karolines Køkkens undersøgelse 2022

83 procent og 84 procent af nordjyderne spiser brun sovs og kartofler juleaften

75 procent af nordjyderne spiser and juleaften.

62 procent af nordjyderne spiser flæskesteg juleaften.

23 procent af sønderjyderne spiser kalkun juleaften. Landsgennemsnittet er 8 procent.

28 procent af nordjyderne og 31 procent af fynboerne spiser medisterpølse juleaften. Til sammenligning er det kun 5 procent af nordsjællænderne.

53 procent af danskerne spiser chips juleaften.

63 procent af nordjyderne spiser chips juleaften, mens tallet for sønderjyderne lyder på 59 procent og 65 procent af fynboerne. I Nordsjælland lyder tallet på 32 procent, mens det i København er 35
procent.

88 procent af danskerne spiser risalamande juleaften.

92 procent af nordjyderne spiser risalamande juleaften

Om undersøgelsen

Befolkningsundersøgelsen baserer sig på cirka 1000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 12. januar til 19. januar 2022. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariabler er sikret ved efterfølgende vægtning.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.