4 roere fra Hadsund Roklub udtaget til U18 landsholdetHadsund og omegnTirsdag 28. august 2018 kl. 15:00
Weekendens udtagelsesløb til U18 landsholdet gav gevinst til de 4 roere fra Hadsund Roklub, der stillede til start på Bagsværd Sø med dette for øje... . Af Klaus Hansen U18 landsholdet skal om tre uger repræsentere Danmark ved årets udgave af Baltic Cup. Baltic Cup er en rolandskamp mellem de 9 nationer, der omkranser Østersøen suppleret med Norge og Hviderusland. Dette års udgave af konkurrencen afvikles i Polen lidt syd for Gdansk. Haris Alagic i dobbeltfirer sammen med 3 roere fra Roskilde. Laetitia Panero-Bommer i firer uden styrmand sammen med roere fra hhv. Silkeborg og Roklubben Ægir i Aalborg samt Rasmus Konnerup og Malthe Dybdahl Malling i toer uden styrmand vandt deres respektive udtagelsesløb, hvilket var kravet for udtagelsen. Medens Haris Alagic også sidste år deltog ved Baltic Cup, så er det første gang for de tre øvrige roere, at de kan trække landsholdstøjen over hovedet. Alle fire roere er en del af det store talentarbejde der foregår i Hadsund Roklub, og er et vidnesbyrd om at klubbens organisation med engagerede ledere og veluddannede trænere bakket godt op af lige så engagerede forældre virker efter hensigten.
|