25 års jubilarerHadsund og omegnFredag 17. juni 2022 kl. 21:00
Af Klaus Hansen 25 års jubilarer på Als Brandstation Når brandstationen i Als den 2. juli kan fejre sit 25 års jubilæum som brandstation, er der 2 personer der har været med hele vejen. Nuværende brandstationsleder Niels A. Møller og deltidsbrandmand Søren Pedersen har 25 års jubilæum på brandstationen. Brandstationsleder Møller benytter jubilæet til at takke af som brandstationsleder og sender denne opgave videre til yngre kræfter. Møller og Søren Pedersen fortsætte begge to som deltidsbrandmænd efter jubilæet på brandstationen, der den 2. juli mellem kl. 13 - 16 fejres med åbent hus med grill, sødt til ganen, Sofus Falck kommer og hilser på og så præsenteres brandstationens nye leder. På Jubilæumsdagen vil de 15 deltidsbrandmænd, der er tilknyttet stationen i Als, demonstrere hvordan en bil klippes op, give en rundtur i brandbiler og for de historiske interesserede vil der være forskellige veteran brandbiler og kigge på. Stort tillykke til Niels A. Møller, Søren Pedersen og hele Brandstationen i Als med jubilæet.
|