100 g amfetamin beslaglagt under ransagning

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 14. november 2019 kl. 18:00

100 g amfetamin beslaglagt under ransagning
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Tirsdag den 12. november foretog Nordjyllands Politi en ransagning på en adresse i den østlige del af Aalborg kommune. Her fandt man 100 g amfetamin. En 35-årig mand er nu sigtet i sagen.

Da Nordjyllands Politi tirsdag den 12. november 2019 foretog en ransagning på en adresse i den østlige del af Aalborg kommune, skete det efter et konkret tip om, at der skulle opbevares narkotika på stedet. Det viste sig at være korrekt.

Politiet fandt i forbindelse med ransagningen 100 g amfetamin, og den 35-årige mandlige beboer på stedet blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191, der handler om besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Sigtede nægter forholdet.

"Vi efterforsker nu videre i sagen med henblik på at finde leverandør og aftagere til den megen amfetamin," udtaler politikommissær Casper Jacobsen fra Nordjyllands Politi, der ikke på nuværende tidspunkt kan uddybe den præcise by og område nærmere end som nævnt - Den østlige del af Aalborg Kommune.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.