Del på Facebook   Print siden

PreMed uddanner flere ambulancehandlere i Hobro

Hobro og omegn
Mandag 4. marts 2024 kl. 15:00

PreMed uddanner flere ambulancehandlere i Hobro
Laura, Nicolai og Anders er alle tre begyndt på ambulancebehandleruddannelsen og glæder sig til at komme i praktik hos PreMed.


Anders, Nicolai og Laura er begyndt på grundforløbet til uddannelsen som ambulancebehandler og skal senere i praktik hos PreMed i henholdsvis Hobro og Thisted.

Hobro: Brandmand vil uddanne sig til ambulancebehandler
Anders har altid vidst, at drømmejobbet var et, hvor han ikke skulle sidde stille, og hvor han kunne gøre en forskel for andre.

Efter at have afsluttet sin HTX-eksamen på beredskabslinjen på Aalborg Tekniske Gymnasium, tog Anders til idrætshøjskolen i Ollerup, hvor han blev uddannet som gymnastikinstruktør og livredder. Han arbejdede derefter halvandet år på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, før han blev brandmand i Thisted og senere ansat i patienttransporten i Region Nordjylland.

Anders er 24 år og netop startet på uddannelsen som ambulancebehandler hos PreMed. Han ved allerede nu, at han skal køre aftenbil fra basen i Hobro, når grundforløbet er vel overstået.

"Det har været en god oplevelse at starte hos PreMed. Jeg er kun blevet bekræftet i, at kollegerne er lige så venlige og imødekommende som dem, jeg tidligere har mødt i akutmodtagelserne. Vi har også et rigtig godt fællesskab blandt PreMed-eleverne på skoleopholdet i Esbjerg," siger Anders.

Anders bor i en lejlighed i Aalborg med sin kæreste og bruger en stor del af sin fritid på gymnastik. Repræsentationsholdets opvisninger starter snart, så Anders pendler mellem Rybners i Esbjerg og Agerskov Efterskole for at holde formen ved lige til den kommende sæson.

Hobro: Laura skifter fra Forsvarets ambulancer til behandleruddannelsen
Efter gymnasiet var Laura handicaphjælper for en 7-årig dreng, inden hun blev værnepligtig og derefter konstabel i Sanitetskompagniet i Nørresundby, som også er hendes hjemby.

Laura har været førstebehandler på en af Forsvarets ambulancer og udsendt på mission i Letland, før hun i en alder af 24 år blev elev hos PreMed og begyndte på uddannelsen som ambulancebehandler.

"Jeg har haft patientkontakt i mine hospitalspraktikker hos Forsvaret og vidste, at det motiverer mig meget. Jeg er glad for at blive en del af PreMeds kompetente team og ser frem til at gøre en forskel for andre mennesker," siger Laura.

I sin fritid kan Laura lide at styrketræne, løfte tunge vægte og tilbringe tid med kæreste, venner og familie.

Thisted: Nicolajs drengedrøm går i opfyldelse med uddannelsen som ambulancebehandler
21-årige Nicolaj har arbejdet halvandet år som portør på Thisted Sygehus og har også været ansat i hjemmeplejen på Mors en overgang. Det har været for at samle erfaring og meritter til at realisere drengedrømmen:

"Jeg har altid været tiltrukket af beredskabet og af at blive i stand til at hjælpe mennesker i nød. Jeg interesserer mig meget for anatomi og medicin, så det er noget af en drengedrøm, der går i opfyldelse," siger han. Nicolai er også glad for den velkomst og den start på uddannelsen, som han har oplevet:

"Optagelsesprøven var bare god og jordnær. PreMed har en topklasse ledelse og medarbejdere, der har taget virkelig godt imod mig og de andre elever. Vi bliver informeret og behandlet ligeværdigt, selvom vi kun er elever," siger han.

Nicolaj bor i Østerild sammen med sin kæreste. Fritiden bruger han på at spille padeltennis og hygge med venner og familie.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

MC Julemærketuren Hobro 2024 - i dag
MC Julemærketuren Hobro 2024 - i dag
Hobro og omegn
LAG støtter Hobro Golfklub med 250.000 kr. til korthulsbane og omlægning af hul 17 og 18
LAG støtter Hobro Golfklub med 250.000 kr. til korthulsbane og omlægning af hul 17 og 18
Hobro og omegn
Wolt kommer til Hobro
Wolt kommer til Hobro
Hobro og omegn
Gør en forskel som frivillig Natteravn i Hobro
Gør en forskel som frivillig Natteravn i Hobro
Hobro og omegn
Bredbåndspuljen har åbnet for ansøgninger - kom til infomøde i Hobro
Bredbåndspuljen har åbnet for ansøgninger - kom til infomøde i Hobro
Hobro og omegn
Hobro Hånd og Damp Bilvask ramt af indbrud - lokale starter initiativ for at få indkøbt nye maskiner
Hobro Hånd og Damp Bilvask ramt af indbrud - lokale starter initiativ for at få indkøbt nye maskiner
Hobro og omegn
Nyt tiltag i Hobro: Fars Legestue
Nyt tiltag i Hobro: Fars Legestue
Hobro og omegn
Hobro Dyrskue 2024 blev igen en succes
Hobro Dyrskue 2024 blev igen en succes
Hobro og omegn
Svanen afgår mod Folkemødet i Mariager kl. 8.15
Svanen afgår mod Folkemødet i Mariager kl. 8.15
Hobro og omegn
Er din far byens bedste?
Er din far byens bedste?
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev