Annonce
Del på Facebook   Print siden

Porsche Denmark Racing ryddede bordet på Falkenberg

Biler og Fritid
Lørdag 15. juli 2023 kl. 17:00

Porsche Denmark Racing ryddede bordet på Falkenberg
Flyvende start for Porsche Danmark Racing. Foto: Porsche.dk


Biler og Fritid: Palle Sund

Gustav Krogh og Jesper Carlsen sørgede for dobbelt 1-2-sejr i fjerde afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia, som blev afviklet den forgangne weekend på Falkenberg.

Succesen vil umiddelbart ingen ende tage for Porsche Denmark Racing, som for tredje weekend i træk vandt alt, der kunne vindes i GT4-klassen i Porsche Sprint Challenge Scandinavia. Denne gang var det Gustav Krogh, som brillerede ved at vinde begge løb i fjerde afdeling af mesterskabet på den svenske racerbane Falkenberg – mens teamkammerat og -ejer Jesper Carlsen fulgte op med to andenpladser.

Med den stærke indsats har den 20-årige Gustav Krogh igen udvidet sin føring i kørermesterskabet i GT4-klassen i Porsche Sprint Challenge Scandinavia, mens Porsche Denmark Racing desuden har skabt sig en pæn føring i teammesterskabet.

– Endnu en gang er det jo gået, som det skulle med en pole position i begge kvalifikationer og sejr i begge løb, hvilket bygger videre på vores føring. Udover de gode resultater har det samtidig været en enormt fed og lærerig weekend på Falkenberg, som er en helt særlig bane. Den er relativt kort, men til gengæld meget bakket og med et ret teknisk flow. Det var ned til hundrededele af et sekund på en omgang, som gjorde dig hurtig eller langsom, hvilket gav en masse læring. Generelt har holdets performance været i top, vi har præsteret en fejlfri weekend, og samtidig har der været overskud til god stemning. Hvis vi kan holde dén stil, så er vi ikke langt fra at nå vores mål om et mesterskab, lyder det fra Gustav Krogh.

– Vi er kommet flyvende fra start med Porsche Denmark Racing, og det er jo fantastisk, at vi kan holde kadencen. Enormt flot kørsel af Gustav denne weekend til trods for, at vi igen stiller op på en bane, som er ukendt for os. Bag vores stærke resultater ligger også en masse forberedelse og erfaring fra holdets side, så vi fortsætter det hårde arbejde og satser på, at vi inden længe kan sikre os de mesterskabstitler, som jo er målet for sæsonen, lyder det fra Jesper Carlsen.

Næste opgave for Porsche Denmark Racing er femte afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia, som afvikles den 18.-19. august på svenske Gelleråsen øst for Karlstad.
Kilde: Porsche Danmark Racing

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Ford højner sikkerheden for cyklister
Ford højner sikkerheden for cyklister
Biler og Fritid
Årets Bil i Danmark er sikkerheden selv
Årets Bil i Danmark er sikkerheden selv
Biler og Fritid
Den sidste driftvideo med Ken Block er nu offentliggjort
Den sidste driftvideo med Ken Block er nu offentliggjort
Biler og Fritid
Kia EV9 tildelt fem stjerner i Euro NCAP
Kia EV9 tildelt fem stjerner i Euro NCAP
Biler og Fritid

Toyota præsenterer ny kompakt elektrisk SUV
Toyota præsenterer ny kompakt elektrisk SUV
Biler og Fritid
Markant fremgang i bilsalg i november
Markant fremgang i bilsalg i november
Biler og Fritid
Kia EV9 nomineret til Car of the Year 2024
Kia EV9 nomineret til Car of the Year 2024
Biler og Fritid
Ny Toyota C-HR i finalen til Årets Bil i Europa
Ny Toyota C-HR i finalen til Årets Bil i Europa
Biler og Fritid
Svindel og fejl med afgift fra uautoriserede brugtimportører
Svindel og fejl med afgift fra uautoriserede brugtimportører
Biler og Fritid
Årets Bil i Danmark 2024
Årets Bil i Danmark 2024
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev