Annonce
Del på Facebook   Print siden

Politisk aftale gør vandselskaber mere robuste

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 22. november 2018 kl. 09:00

Politisk aftale gør vandselskaber mere robuste
Aftalen retter op på uhensigtsmæssigheder i vandsektorloven Arkivbillede


Et bredt politisk forlig på Christiansborg sikrer bedre økonomi i vandsektoren. Aftalen retter op på uhensigtsmæssigheder i vandsektorloven, som kunne gøre vandselskaber økonomisk skrøbelige...
.
AF Klaus Hansen

DANVA er glad for, at politikerne har lyttet til problemet og løst det til glæde for danskernes vand.

"Vandselskaberne havde udsigt til reelt at skulle forholde sig til en økonomisk situation, hvor vandsektorlovens mangler kunne svække deres økonomi. Vi er rigtig glade for, at politikerne har efterkommet vores ønsker," siger Carl-Emil Larsen.

Med den nye politisk aftale, som er en justering af den økonomiske regulering af vandsektoren, vil man tilskynde vandselskaberne til at lånefinansiere mere. De nye regler gør, at vandselskaberne fremadrettet kan få dækket deres afdrag og finansieringsomkostninger også ved stigende reinvesteringsbehov. Vandselskaber med stigende behov vil fortsat blive presset af en årrække med underskud, men over tid bliver omkostningerne nu dækket. Det gjorde de ikke med de hidtidige regler.

Det medførte, at vandselskaberne ved opretholdelse af den nuværende service dermed ville opbygge en stadig større gæld, som ville blive faretruende, når de store reinvesteringer, som de fleste vandselskaber står overfor om nogle år, bliver en realitet.


"Forliget afbøder effekterne af manglende omkostningsdækning, som vandsektorloven satte dem i. Det er meget positivt for vandselskaberne og i sidste ende forbrugerne, som på denne måde sikres mere robuste forsyninger, der fortsat kan levere et kvalitetsprodukt til stabile, lave priser også i fremtiden," siger Carl-Emil Larsen og tilføjer:

"Vandselskaberne lånefinansierer allerede i dag i høj grad, ligesom politikerne ønsker det, og har en gæld på ca. 18 milliarder kroner. Men vi er enige i, at der skal findes en balance for, hvor den mest hensigtsmæssige finansiering mellem lån og takster ligger."

Den politiske aftale forholder sig også til at integrere høj forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed i den økonomiske regulering.

"DANVA mener, det er vigtigt, at forsyningssikkerheden er i top, og at vandforbrugerne er fuldt tilfredse med håndteringen af deres vand. Vi kan konstatere i DANVAs nøgletal for vandsektoren, der netop er kommet på gaden, at danskerne i gennemsnit har vand i hanen 99,99 procent af tiden hele året. Vi kan også konstatere, at prisen på drikkevand i gennemsnit har været uændret siden 1997 omregnet i 2017-priser, ligesom vi kan dokumentere, at Danmark er verdensførende med ikke at lade drikkevand gå til spilde på vejen fra vandværk til vandkunde. Vi kan måske gøre det endnu bedre. Det er vi parat til at arbejde med til gavn for forbrugerne," siger Carl-Emil Larsen.

DANVA er også begejstret, at det er kommet med i aftalen, at der skal gennemføres en analyse af reglerne for tilknyttede aktiviteter, ligesom der skal gennemføres en evaluering af reguleringens effekt på investeringer i innovation.

I aftalen giver man små, forbrugerejede vandværker med en udpumpet vandmængde på under 800.000 m3 mulighed for at blive undtaget fra økonomisk regulering. Forligskredsen har dog ikke ønsket at medtage de offentligt ejede forsyninger i denne kategori.

"Vi er uforstående overfor, at forligskredsen mener, reguleringen kun er en bureaukratisk byrde for de forbrugerejede vandværkers kunder. Omkostningerne til bureaukrati er jo de samme uanset ejerskab. De forbrugere, der er underlagt offentlig ejede vandselskaber, vil derfor kunne opleve en højere vandregning end de kunder, der forsynes af forbrugerejede vandværker," siger Carl-Emil Larsen.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev