Del på Facebook   Print siden

Politiet skrev 146 sager nær vejarbejde

Nordjyllandidag
Torsdag 23. november 2023 kl. 17:00

Politiet skrev 146 sager nær vejarbejde
Foto: Rigspolitiet


Nordjyllands Politi har i dag, torsdag den 23. november 2023, gennemført en hastighedskontrol med Automatisk Trafik Kontrol (ATK), i forbindelse med vejarbejde i det nordgående spor på Nordjyske Motorvej i Aalborg. Kontrollen fandt sted i tidsrummet kl. ca. 05.00-10.30 og udmøntede sig i ikke færre end 146 sager.

Baggrunden for kontrollen var henvendelser fra flere borgere, som oplevede at der blev kørt hurtigere end det det tilladte, i området omkring et vejarbejde på motorvejen; kort efter afkørsel 27 – Aalborg C. Her er hastighedsbegrænsningen nedsat til 80 km/t.

Store hastighedsoverskridelser
Ud af de 146 blev otte bilister målt til at køre mere end 30% for hurtigt. Det betyder, som udgangspunkt, at de kan se frem til en bøde og et klip i kørekortet. Tre andre blev målt til at overskride hastighedsgrænsen med mere end 40%, hvilket udløser en bøde og en betinget frakendelse af førerretten.

Man skal i denne forbindelse være særligt opmærksom på, at sanktionerne ved hastighedsovertrædelser i forbindelse med vejarbejde er skærpede, i form af bl.a. dobbelt bødetakst.

Leder af Trafiksektionen og ATK ved Nordjyllands Politi, politikommissær Jes Falberg siger om kontrollen:
"Jeg må sige, at jeg synes det er overordentlig mange sager på kort tid."
Han tilføjer: "kontrollen blev også lavet for at opnå en præventiv effekt, i forhold til at der skal udvises hensyn til de mennesker, som arbejder på stedet. Vi vil gerne opfordre til, at man selvfølgelig overholder fartbegrænsningerne – særligt ved vejarbejder, hvor det skaber stor utryghed for de mennesker som arbejder på stedet, når der køres for hurtigt."


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

Nye undersøgelser af jordforurening 88 steder i Nordjylland
Nye undersøgelser af jordforurening 88 steder i Nordjylland
Nordjyllandidag
Syv smittet med salmonella i Nordjylland
Syv smittet med salmonella i Nordjylland
Nordjyllandidag
En fjerdedel af nyuddannede lærere i Nordjylland forlader folkeskolen inden for fem år
En fjerdedel af nyuddannede lærere i Nordjylland forlader folkeskolen inden for fem år
Nordjyllandidag
Borgere og sundhedsaktører spiller om fremtidens eSundhedsvæsen
Borgere og sundhedsaktører spiller om fremtidens eSundhedsvæsen
Nordjyllandidag
Region Nordjylland får historisk økonomisk boost
Region Nordjylland får historisk økonomisk boost
Nordjyllandidag
Fald i unges søgning til erhvervs-uddannelser vækker bekymring
Fald i unges søgning til erhvervs-uddannelser vækker bekymring
Nordjyllandidag
Godt resultat: Ingen risiko fra PFAS i nordjyske børneinstitutioner
Godt resultat: Ingen risiko fra PFAS i nordjyske børneinstitutioner
Nordjyllandidag
Region Nordjylland styrker fertilitetsbehandling: 3 forsøg mere til barnløse
Region Nordjylland styrker fertilitetsbehandling: 3 forsøg mere til barnløse
Nordjyllandidag
Aalborg Universitet: Du får ikke ondt i ryggen af at løfte tunge ting
Aalborg Universitet: Du får ikke ondt i ryggen af at løfte tunge ting
Nordjyllandidag
Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Region Nordjylland: Ingen har fortabt en eventuel ret til erstatning
Nordjyllandidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev