Annonce
Del på Facebook   Print siden

Politiet skal have dyredetektiver

Danmarkidag
Mandag 14. november 2022 kl. 07:00

Politiet skal have dyredetektiver
Den femte giftdræbte havørn på Tåsinge i efteråret 2020. Foto: Poul Rasmussen/DOF BirdLife.


.
Politiet skal have dyredetektiver

Forbrydelser mod naturen har brug for sin helt egen politienhed. Opklaringer af faunakriminalitet er stort set ikke-eksisterende, og det er ikke godt nok, mener DOF BirdLife.

Forslaget om et faunapoliti er på ny blevet aktuelt, efter et nyt DR-program har kastet sig over sagen om de fem giftdræbte havørne på Tåsinge i efteråret 2020.

Det er stadig uvist, hvem der forgiftede fem havørne og en rød glente på Tåsinge i efteråret 2020.

Den voldsomme sag er en af de seneste på en lang liste over uopklarede sager om drab på danske rovfugle. Og det viser med al tydelighed, at der er behov for flere ressourcer til at efterforske sager om faunakriminalitet.

- Der er desværre næsten ingen konsekvenser ved at tage livet af fredede dyr i den danske natur. I de fleste tilfælde skyldes det, at sagerne ikke bliver opklaret, men havner i arkivskabet fremfor i byretten, siger Egon Østergaard, der er formand i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.

- Uanset om vi kalder det faunapoliti, økokrim eller dyredetektiver, så er det nødvendigt, at politiet får en enhed, der bliver eksperter i at efterforske forbrydelser mod naturen som giftdrab på rovfugle, ulovlige fælder eller nedskydning af fredede dyr, siger han.

Tidligere drabschef undersøger havørnedrab på Tåsinge
Sagen om de fem havørne og en rød glente, der alle blev fundet forgiftet med den ulovlige gift carbofuran blev i sommeren 2021 henlagt af Fyns Politi efter en ufrugtbar efterforskning. Men nu er sagen blevet aktuel igen.

Søndag den 13. november har DR premiere på programserien 'Ørnedræberne', hvor en journalist sammen med den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller Jensen, forsøger at finde frem til, hvem der har dræbt de seks rovfugle på Tåsinge.

Allerede i de første minutter af programmet erklærer Jens Møller Jensen sig enig i, at der er brug for at øge indsatsen overfor faunakriminalitet.

- Jeg synes, at det ville være dejligt, hvis der var et faunapoliti. Det er relativt få af sådan nogle miljølovsovertrædelser, der bliver efterforsket, siger den tidligere drabschef i programmet 'Ørnedræberne'.

Ornitologer og jægere har fælles ønske om faunapoliti
Indsatsen for at forhindre drab på rovfugle har altid været en mærkesag for DOF BirdLife. I 1906 blev Dansk Ornitologisk Forening blandt andet stiftet for netop at beskytte de danske rovfugle.

- Det er gået rigtig godt med at passe på de danske rovfugle de seneste årtier, hvor de fleste arter er stabile eller i fremgang. Men nu skal vi helt i mål. Det skal være fuldstændig slut med at rovfugle dør for menneskers hånd, og et af midlerne er et faunapoliti, der kan finde de brodne kar og virke præventivt overfor folk med ondt i sinde, siger Egon Østergaard.

Netop i år har DOF BirdLife haft projektet "Fælles fokus på de danske rovfugle" sammen med Danmarks Jægerforbund. Projektet har som overordnet formål at stoppe alle drab på rovfugle i den danske natur gennem dialog, oplysning og aflivning af myter og misforståelser.

DOF BirdLife og Danmarks Jægerforbund har sammen med resten af Vildtforvaltningsrådet tidligere sendt en fælles opfordring til justitsministeren og miljøministeren om at styrke indsatsen mod faunakriminalitet med blandt andet særlig politienhed til efterforskning af forbrydelser mod naturen.

Anbefalingerne fra Vildforvaltningsrådet er samlet i fire fokusområder:

Styrket efterforskning: Erfaringsopbygning og specialisering i efterforskning hos Politiet

Hårdere straffe: Øget anvendelse af den nuværende strafferamme
Styrket myndighedstilsyn: Der er behov for at prioritere resurser til at øge tilsynet

Styrket samarbejde på tværs af ministerierne og ligeledes erfaringsudveksling mellem landsdelene.

Programserien 'Ørnedræberne' om forgiftningen af fem havørne og en rød glente på Tåsinge har premiere den 13. november klokken 21 på DR2 og alle afsnit kan ses på DRTV samme dag fra klokken 6.

Fakta om giftsager:
DOF BirdLife kender til 36 sager om forgiftninger i den danske natur.
I alt er 66 fugle og en hund dræbt af gift i de mange sager.
Havørn (14), rød glente (12) og musvåge (12) er de hyppigste arter i giftsagerne.

I langt de fleste giftsager er der tale om den ulovlige gift carbofuran.
Carbofuran har været brugt som pesticid, men har været forbudt at opbevare og anvende i EU siden 2008.

Giften lammer vejrtrækningen, og ganske små mængder kan dræbe både fugle, pattedyr og mennesker.

Carbofuran kan virke i adskillige måneder efter at være blevet lagt i naturen.

Fælles om rovfuglene

Vi skal passe bedre på de danske rovfugle. Derfor er Danmarks Jægerforbund (DJ) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gået sammen om projektet 'Fælles fokus på de danske rovfugle'.

Misforståelser og manglende viden har i mange år resulteret i gentagne eksempler på drab på rovfugle i Danmark. Ved fælles hjælp vil DOF og DJ nu komme misforståelserne til livs gennem formidling om rovfuglenes biologi og rolle i naturen.

Formidlingen kommer blandt andet til udtryk i form af forskellige undervisningsmaterialer samt en konference om rovfugle.
Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og løber frem til slutningen af 2022.




.

36 giftsager i Danmarks natur. Grafik: DOF BirdLife Data: http://www.dof.dk/giftsager


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol
Mange kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol
Danmarkidag
46 % tager en hjemmearbejdsdag, selvom de er syge
46 % tager en hjemmearbejdsdag, selvom de er syge
Danmarkidag
Danske Hospitalsklovne modtager sponsorcheck på over 500.000 kroner
Danske Hospitalsklovne modtager sponsorcheck på over 500.000 kroner
Danmarkidag
Sæson for jobskifte: Her er de ti mest stillede spørgsmål til jobsamtalen
Sæson for jobskifte: Her er de ti mest stillede spørgsmål til jobsamtalen
Danmarkidag
Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt
Forældres mentale problemer koster samfundet dyrt
Danmarkidag
Ny grundbog: Når mor eller far dør
Ny grundbog: Når mor eller far dør
Danmarkidag
Fagbevægelsen inviterer hele Danmark til demonstration: Bevar store bededag
Fagbevægelsen inviterer hele Danmark til demonstration: Bevar store bededag
Danmarkidag
Politikontrol af cyklister i uge 4
Politikontrol af cyklister i uge 4
Danmarkidag
Måltidskasser hitter hos de unge
Måltidskasser hitter hos de unge
Danmarkidag
En times ugentlig træning kan halvere hovedpinen på arbejdet
En times ugentlig træning kan halvere hovedpinen på arbejdet
Danmarkidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev