Del på Facebook   Print siden

Perfekt sommervejr til nordeuropæisk top-race på Nysumbanen

Nysom
Fredag 7. juni 2019 kl. 17:00

Perfekt sommervejr til nordeuropæisk top-race på Nysumbanen
Danskeren diskuterer en konkurrence-deltalje med den senere vinder af RallyX Nordic 2019: Oliver Eriksson.


I tredje-udgaven af RallyX Nordic – presented by Cooper Tires - fik Motorsport Nordjylland (MNJ) ideelle betingelser til afviklingen. Både i 2017 og 2018 havde regnbyger gjort konkurrencerne ekstra udfordrende for startfeltet.
.
Af Helle Schiønning

- 8 danskere deltog i arrangementet med 2 kørere i Supercar og hele 6 teams på startlisten i CrossCar, konstaterer banekoordinator Kaj Storgaard. – I Supercar (4WD & turbo) var der fokus på MNJ's frontrunner: Ulrik Linnemann, hvorvidt nordjyden ville være i stand til at gentage finalesejren fra 2018. Desuden havde klubkammeraten: Dennis Rømer fightet intenst for at blive klar til arrangementet efter genopbygningen af sin Supercar-racer.

- Rallycross og CrossCar er den firehjulede motorsports svar på den intense stemning i speedway, fortsætter Finn Knudsen. – På 4½ omgang afgøres resultaterne i heatene. Derfor er starterne og herredysterne i første sving meget afgørende for heat-resultatet. Som mangeårig fighter på topplan i rallycross og valgsproget NEVER GIVE UP kender Ulrik Linnemann alt til disse konkurrencebetingelser.

RallyX Nordic 2019 blev afviklet med 4 indledende kvalifikationsheats, semifinaler og finale.

- I et af kvali-heatene punkterede Ulrik Linnemann på højre baghjul og dækket røg samtidig af, fortsætter Kaj Storgaard. – Dette forhindrede ham dog ikke i at fortsætte og komme hjem over målstregen. I semifinalen slap konkurrenceheldet derimod op, idet nærkontakt med en konkurrent bevirkede et knækket hjulophæng. Her kunne 4WD-teknologien ikke redde raceren videre til målflaget.

- Efter en hektisk slutspurt nåede Dennis Rømer at få sin bil klar til vores motorløb, oplyser Finn Knudsen. - Han måtte dog konstatere, at der manglede nogle finjusteringer, og han kom derfor heller ikke med i finalen.

De hurtige CrossCar-racere gav fuldt gas på Nysumbanen, hvor det flotte sommervejr gav ideelle konkurrencebetingelser for startfeltet.

- 5 af de danske kørere er debutanter i CrossCar-klassen, forklarer Kaj Storgaard. - RallyX Nordic 2019 var reelt deres første motorløb i fuldfart, da DM-premieren blev afkortet væsentligt grundet fedtet underlag og regnvejr. Alligevel var danskernes tempo imponerende i konkurrencen fra de skrappe nordeuropæere.

- Ikke uventet scorede den regerende danske mester, Søren Jelsbak, et topresultat i finalen, siger Finn Knudsen. - MNJ'eren fightede flot for en slutplacering i TOP TRE. Med en imponerende overhaling kørte han sig ind på tredjepladsen i finalen, og var tæt på at score toeren, men blev udmanøvreret med sin egen overhalingsteknik af svenskeren Jimmie Österberg.

Næstbedste dansker blev Tobias Andersen på 10. pladsen sammenlagt, som var et enkelt sekund fra at komme i finalerne. Herefter fulgte: Rasmus Larsen (12), Dennis Munch (13), Leon Sørensen (14) samt Lars Nielsen (18).



© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Weekendens små historier
Weekendens små historier
Rebild og omegn
Pengeskab stjålet ved indbrud i privat bolig
Pengeskab stjålet ved indbrud i privat bolig
Rebild og omegn
Mand i 40´erne anholdt for narkokørsel
Mand i 40´erne anholdt for narkokørsel
Rebild og omegn
Vejret bliver bare en del af vores leg
Vejret bliver bare en del af vores leg
Rebild og omegn
Ny tendens i Nordjylland: Flere tilflyttere end fraflyttere
Ny tendens i Nordjylland: Flere tilflyttere end fraflyttere
Rebild og omegn
Indbrud i forretning
Indbrud i forretning
Rebild og omegn
Læser du fjordavisen.nu på telefonen så se lige her
Læser du fjordavisen.nu på telefonen så se lige her
Rebild og omegn
Hærværk i Hallens cafeteria
Hærværk i Hallens cafeteria
Rebild og omegn
En våd tur Rundt om Lindenborg Å
En våd tur Rundt om Lindenborg Å
Rebild og omegn
Restaurant og cafe i Volstrup Golfcenter søger kok
Restaurant og cafe i Volstrup Golfcenter søger kok
Rebild og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev