Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Per Husted: Er der behov for en omfartsvej i Mariager?

Mariager og omegn
Torsdag 14. marts 2019 kl. 06:30

Per Husted: Er der behov for en omfartsvej i Mariager?
Per Husted (A)


Som lokal Folketingskandidat er jeg glad hver gang, at det lykkes at få statslige investeringer til vores område...
.
AF Folketingskandidat Per Husted (A)

Dog under betingelse af, at de er til gavn for vores lokalområde, og er med til at gøre vores område mere attraktivt for borgere og erhvervslivet. Det er det jeg også selv vil arbejde for på Christiansborg, og jeg har stor respekt for og ønsker samarbejde med de politikere, som arbejder for det samme.

I regeringens udspil til investeringer på over 100 mia. kr. i infrastruktur er der afsat kr. kr. 377 mio. kr. til en omfartsvej omkring Mariager. Det er indtil videre kun ord på et stykke papir, og om det gennemføres er absolut ikke sikkert. Især da regeringen ønsker at gå mod en dansk tradition om brede forlig om større investeringer, hvor planerne rækker langt ud i fremtiden. Det vil sige, at Socialdemokratiet højst sandsynligt også vil få indflydelse på prioriteringerne inden de bliver endeligt vedtaget.

Men når jeg læser om denne enorme investering i en omfartsvej, så er min første tanke. Er der behov for den? Er det til gavn for Mariager og vores lokalområde? Det mener jeg skal afklares inden, at der flyttes en skovlfuld jord i projektet. Det sker dog heldigvis også, så beslutningen træffes på et oplyst grundlag.

Jeg har selv i mange år dagligt kørt på den nuværende vej langs fjorden og gennem Mariager. Ud over hver gang at nyde det med den flotte udsigt over fjorden og gennem Mariager, så må jeg konstatere, at jeg aldrig har oplevet kø eller større trafikproblemer på vejen. Det glider altid fint. I en forundersøgelse for projektet fra 2013 konkluderes også, at ”Det må på baggrund af rapporten konkluderes at der ikke er problemer på rute 555 med hverken kapacitet eller trafiksikkerhed. Det lokale erhvervsliv fremfører, at en omfartsvej syd om Mariager ikke vil have betydning for erhvervslivets udvikling eller transporter”.

En ny omfartsvej er planlagt til at gå gennem det fantastisk flotte kuperede områder omkring Mariager. Vil det lukke byen inde? Vil det gøre Mariager mindre attraktiv at bo i, hvis der kommer asfalt omkring byen og den frie adgang til området hæmmes? Det vil ligeledes skabe væsentligt trafik omkring en række mindre byer på vejen samt også landejendomme. Opvejer disse gener dem, som vil blive undgået i Mariager by?

Projektet vil i høj grad også påvirke Assens. Fra forundersøgelsen fra 2013 nævnes en række forhold, som påvirker Assens og generelt området mellem Assens og Mariager. Der kan bl.a. læses, at vejen i høj grad vil gå igennem Fredsskov.

I forundersøgelsen står bl.a. ” Kongsdal Skov og Brygger Schwensens Plantage påvirkes. Begge skove er fredskov og udpeget som et stort naturområde og økologisk forbindelse pga. skovenes store naturværdi.”

I Assens er der samtidig udlagt et eksisterende byzoneareal med eksisterende lokalplan, der risikerer at blive berørt af en ny vejforbindelse.” Så Assens by risikerer også at blive lukket lidt inde, og adgangen til naturen bliver besværliggjort.

Er disse omkostninger med til at opveje de fordele, som omfartsvejen måske giver?


Som hyppig bruger af den nuværende vej bruger jeg ofte Mariager by. Ofte har jeg handlet i Brugsen eller REMA, når jeg nu alligevel kører forbi. Hvis der er en omfartsvej tvivler jeg på, at jeg vil gøre det i fremtiden. Butikkerne overlever nok uden min handel, men vil mange andre også gøre det samme? Vil det svække Mariager bys handel og liv i byen?

Jeg har set, at et argument for omfartsvejen er at undgå lastbiler på brostenene i den gamle del af byen. Jeg har ikke helt forstået det argument. Mig bekendt kører den tunge trafik primært på hovedvejen, og kommer ikke ind i den gamle bydel, medmindre lastbilerne selvfølgelig kører forkert.

Jeg har opfattelsen af, at den tunge trafik, som er i den gamle del af byen, primært er nogle, som har et ærinde i byen med levering af varer til butikkerne eller beboerne. Den trafik forsvinder ikke selvom der laves en omfartsvej. Ret mig meget gerne, hvis jeg tager fejl. Og kan denne trafik ikke mindskes ved nogle tiltag i selve midtbyen?

Et andet argument, som jeg har set for omfartsvejen er, at store dele af den østlige kommune vil køre over Mariager og den nye omfartsvej, når de skal på motorvejen. Jeg har umiddelbart svært ved at se, at det kan være en stor fordel for mange. Men sker det, vil det betyde væsentligt øget trafik i Hadsund Syd og frem til den nye omfartsvej samt også på vejen mellem Mariager og Hobro, som i dag er meget belastet og absolut ikke er egnet til tung trafik gennem Katbjerg og Skellerup. Hvad med det?

Det blev et langt skriv, men det er jo også en meget stor investering. Og jeg ved nogle vil sige, at vi skal da bare tage imod investeringen – vi skal jo ikke selv betale. Men for mig er det vigtigt, at alle sten vendes og alle giver deres besyv med. Jeg er ikke overbevist om, at en omfartsvej vil være til gavn for Mariager og Mariagerfjord Kommune. Og jeg er ret sikker på, at en omfartsvej vil skabe problemer for andre og måske ovenikøbet skade eksempelvis Assens. Mariager er en dejlig by med stort potentiale. Men jeg stiller mig selv spørgsmålet om der var andre og bedre sager, som kan kæmpes på Christiansborg for Mariager.

Her tænker jeg bl.a. på flere cykelstier, styrkelse af Sødisbakke, naturgenopretning og indsats for grøn omstilling og genbrug, hvor der i Mariager er gode muligheder. Eller støtte til Citta Slow og Saltcentret, og de fantastiske muligheder, som den smukke gamle by med brosten og atmosfære giver for både lokale og turister. Mariager emmer jo af livskvalitet.

Jeg er ret sikker på, at omfartsvejen bliver et emne i debatten lokalt op til Folketingsvalget. Jeg ser frem til at debattere det, og ikke mindst lytte til argumenter for og imod. Og jeg kan love, at jeg loyalt vil arbejde for det, som er bedst for både Mariager og Mariagerfjord Kommune. Og det meget gerne sammen med andre, som også vil Mariagerfjord Kommune det godt.



Kommentarer til artiklen:
Er der brug for en omfartsvej spørger Per Husted ...

På side 4 i Socialdemokratiets infrastruktur udspil er Mariager omfartsvej nævnt under “ relevante projekter” .
Så spørgsmålet er vel nærmere - har folketinget brug for Per Husted.
Kim Christiansen, 20-03-2019 20:53:58

Det kan godt være at rute 555 ikke er belastet efter din overbevisning, vi der bor på vejen gennem Hou til Edderup ved hvvor belastet der er af lastvognstog som skal ud på de helt små veje fordi de ikke kan køre gennem Mariager og skal til Havndal området. det har Mariager fjord commune bare set stort på at der ingen fornuftig og ordentlig infrastruktur er denne vej, som det er nu er det til utrykhed og gener at alt den tunge trafik skal gå den vej.
Arne Johansen, 16-03-2019 12:40:09

Goddag Husted.
De der har forvoldt denne situation skylder at de idag kommer rundt og udpeger hvor vejen vil gå i terrænnet.
Har du set de to ældre i Amtsavisen.
Nogle håber blot på regeringsskifte.

Bent bugge Herlevsen, 16-03-2019 10:43:48

Tak for de gode og seriøse kommentarer. Det er noget, som kan skabe debat! Det er altid godt. Jeg er overrasket over, at man i dag har kunnet læse andre steder, at handelsstanden i Mariager ikke mener det er en god ide ligesom repræsentanter for nogle af de større virksomheder med meget transport heller ikke kan se formålet med det. Ligeledes er der nogle vægtige argumenter for, at det vil være et voldsomt indgreb i den fantastiske natur omkring Mariager og Assens. Så det er godt, at det skal undersøges ordentligt inden, at der træffes endelig beslutning.
Per Husted , 14-03-2019 22:51:37

Hvad med et skilt med "Lastvogne forbudt" medmindre der er et ærinde til butikker. Så behøver man ikke at smide 377.000 ud til en omfartsvej der vil ødelægge meget natur syd om Mariager.
Ole Larsen, 14-03-2019 20:55:44

Kære Peter H, Det var da et mega dumt svar, om at det er jer der bor i og omkring Mariager der skal bestemme. Nu er det jo sådan at det er noget der er vedtaget i folketinget som resultat af en forhandling. Så omfartsvejen er en realitet og det er vi mange der glæder os til. Jer der bor i og omkring Mariager er bange for at der går noget fra jer, men dem der vil handle i byen kører ind og handler så bare rolig i kommer ikke til at mærke noget. Det kan endda være i når der er gået en tid syntes det er dejlig at der ikke er så meget trafik gennem byen og havnen mere.

Gorm Rosenberg, 14-03-2019 20:21:36

Hej Per.
Jeg er meget enig med dig. Der er meget, der bør undersøges, før man kaster sig ud i dette projekt.
I morges blev jeg rystet over et interview med trafikminister Ole Birk Olesen, som indrømmede, at han ikke rigtig kendte til de faktiske forhold i og omkring Mariager. Han fremførte, at når DF, repræsenteret ved Kim Christiansen, havde fået dette med omfartsvejen igennem, så skyldtes det, at DF sad med ved forligsbordet!!! Han bøjede af på, at undersøgelser har vist, at der ikke er store trafikale problemer omkring Mariager.
Det er skræmmende, at der sidder ministre, som udtaler sig så usagligt.
Poul Bergmann, 14-03-2019 16:28:01

Hej Per
Tak for et godt indlæg
Vi har ikke brug for den vej. Der er lige lavet en fin cykelsti mellem Assens og Mariager der nu går helt til Ny hobrovej der gør vejen sikker for alle.
Torben B., 14-03-2019 12:00:13

Kære Per
...Du har tydeligvis aldrig stået på Torvet en sommerdag og set lastbilerne brage over torvet og op/ned af fuglsangsgade... alt imens byens mange turister bevæger sig rundt i de selvsamme smalle gader, hvor der mange steder ikke er noget fortov.

Har indtil flere gange set børn og cyklister i situationer, hvor det kunne have haft de værst tænkelige udfald...

Butikkerne kommer angiveligt ikke til at direkte påvirkning, men sikkerheden for byens turister og handlende vil kunne forbedres. Byen vil kunne styrke sit image som den stille og idylliske cittaslow by. Desuden vil det være en gevinst ift. bevarelse af den historiske bymidte, idet husene ikke har godt af de mange lastbiler på de brostensbelagte gader.

Det kan indirekte have en positiv påvirkning på byens evne til at tiltrække turister og handlende.
Nichlas, 14-03-2019 11:02:33

Tak til Per Husted for at værne om vores dejlige natur og fjordens perle Godt vi har en politiker som dig i vores kommune Synes en truer dig med valget Ved ikke lige hvad han mener Jeg er da klar Kan klart se hvem der fortjener min stemme i dette indlæg Tak fordi du kæmper for vores smukke område ved og omkring vores smukke fjord
Lilian, 14-03-2019 10:44:02

Jeg er en af dem der glæder mig over at megen tung trafik kan blive ført uden om Mariager bycentrum. De gamle huse har ikke godt af den trafik. Lastbiler med hænger forsøger at køre ad Teglgade til omfartsvejen, må så opgive og bakke hele vejen tilbage. Skilte og gelændere er ødelagt af trafikken.
Svend Lund, 14-03-2019 10:17:48

Jeg er en af dem der glæder mig over at megen tung trafik kan blive ført uden om Mariager bycentrum. De gamle huse har ikke godt af den trafik. Lastbiler med hænger forsøger at køre ad Teglgade til omfartsvejen, må så opgive og bakke hele vejen tilbage. Skilte og gelændere er ødelagt af trafikken.
Svend Lund, 14-03-2019 10:16:32

Landdistriktsrådet vil gerne bakke op om, at der bliver arbejdet med at etablere en omfartsvej syd om Mariager, der kan aflaste trafikken på den brolagte ujævne Fuglsangsgade i Mariager og de små ensporede veje øst og syd for Mariager, da et af Landdistriktsrådets formål er at fremme en god infrastruktur i hele kommunen.

På vegne af Landdistriktsrådet for Mariagerfjord Kommune
PER EDGAR JØRGENSEN
PER EDGAR JØRGENSEN hEM, 14-03-2019 10:16:31

"Det bør stadig være os der lever i og omkring Mariager der afgør dette, for det er os der ved hvad det drejer sig om."

Fint, så kan i også selv betale! Sjældent har jeg hørt noget så dumt
Peter H, 14-03-2019 09:39:24

Der er masser af argumenter i Per Husteds indlæg og ikke mange i Frank Vagners.
Det bør stadig være os der lever i og omkring Mariager der afgør dette, for det er os der ved hvad det drejer sig om.
Og lad nu klimaet få sin plads, da man begyndte at tale om denne omfartsvej var alvoren ikke gået op for mange.
Omfartsvejen kan selvfølgelig være god hvis hvis vi glemmer klimaet og vejen langs havnen i Mariager bliver fjord.
Bent bugge Herlevsen, 14-03-2019 08:46:11

Hej Per
Tusind tak for dit flotte indlæg.
Med venlig hilsen


Reiner Merke, 14-03-2019 08:01:50

Kære Per Husted.
Dejligt du har en mening omkring omfartsvejen, det håber jeg da rigtig mange har.
Ved også den har været længe ønsket af mange.
Der går intet af Mariager by som hygge eller handelsby, forretninger kommer ikke til at lide nød, du kører bare den vej som du vil, det gør vi andre også.
Assens har en omfartsvej i forvejen, så intet ændres der.
Nej Per Husted. Der er snart valg og vi har set og hørt dig!
Frank Vagn, 14-03-2019 07:23:53


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariager og omegn

Assens by melder klar til ELRO dage
Assens by melder klar til ELRO dage
Mariager og omegn
I har sikkert hørt om de 10 foreninger i Assens der står sammen om en del af Elro Dage d. 25.maj....
Mand fik gæster mens han var i bad
Mand fik gæster mens han var i bad
Mariager
Har du set noget mistænkeligt, så ring 114
Assens mulighedernes by
Assens mulighedernes by
Mariager og omegn
Der sker mangt og meget i Assens. Byen summer af muligheder, Assens kan betegnes MULIGHEDERNS BY...
Foreningssamarbejde om ELRODAGE  i Assens
Foreningssamarbejde om ELRODAGE i Assens
Assens
I løbet af vinteren har 10 lokale foreninger i Assens arbejdet sammen, omkring en fantastisk musikalsk dag i Assens Tarzanland og på Kongsdal Havn.
Grib bolden – iværksætterkonference
Grib bolden – iværksætterkonference
Mariager og omegn
Som indledning til sommeren afholdes årets iværksætterkonference, hvor iværksættervirksomheder har mulighed for at lære mere om markedsføring og salg...
To biler med for meget fart på
To biler med for meget fart på
Mariager
Der vil fremadrettet blive holdt fokus på sagen, siger politiet...
Motor-dag med stor udvidet toggang - og ELRO giver billetten!
Motor-dag med stor udvidet toggang - og ELRO giver billetten!
Mariager og omegn
Søndag den 26. maj bliver en travl dag på havnen i Mariager og hos veteranbanen...
Havkajak på Mariager Fjord – er det noget for dig?
Havkajak på Mariager Fjord – er det noget for dig?
Mariager
Havkajak er både en fantastisk mulighed for på samme tid at nyde naturen og samtidig holde dig i mental og fysisk god form
Stort fremmøde til fernisering
Stort fremmøde til fernisering
Mariager
Salene var så godt som fyldte, da Kunstetagerne lørdag eftermiddag holdt fernisering på udstillingen Kunsthåndværk fra Bornholm.
En hel uge i Mariagerfjord med kultur i børnehøjde
En hel uge i Mariagerfjord med kultur i børnehøjde
Mariager og omegn
I uge 21 rykker Børnekulturugen ud masser af kulturoplevelser for børn...
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev