

Penge til landsbyudvikling og forsamlingshuse
Mariagerfjord og omegnFredag 7. juni 2019 kl. 19:00

Aktivitetspladsen i Onsild Stationsby, som var et af de lokalområder, der fik tilskud fra landdistrikternes projektpulje. |
Landdistriktsrådet har i samarbejde med Fællesrådet for Forsamlingshuse uddelt midler til de mange lokalområder i Mariagerfjord Kommune
.
Af helle Schiønning
Landdistriktsrådets udviklingspulje har primært fokus på mindre anlægsopgaver, rekvisitter eller arrangementer. I alt 15 projekter fik tilskud fra puljen, mens fem fik afslag. I puljen for forsamlingshuse blev der bevilget penge til syv projekter og givet afslag til ni ansøgere.
Midlerne i de to puljer stammer fra Udvalget for Kultur og Fritids bevilling til Landdistriktsrådet på i alt ca. 420.000 kr.
Stor interesse for at igangsætte projekter
- Samlet set er vi glade for den store interesse for at sætte projekter i søen i landsbyerne, siger Kim Knudsen, formand for Landdistriktsrådet.
- Det vidner om, at landsbyerne kan nå langt, når vi understøtter med en del af økonomien, fortsætter han.
Landdistriktsrådets projektpulje har bl.a. tildelt midler til etablering af en shelter i Helberskov, renovering af anlægget i Kielstrup, AV-udstyr til det nye aktivitetshus i Handest, en kæmpegrill til aktivitetspladsen i Onsild Stationsby, Running Dinner-arrangement i landsbyklynge Vest og sangarrangement i Sem.
Puljen til forsamlingshuse støtter primært fysiske projekter og energioptimering i de 23 forsamlingshuse i kommunen. Blandt andet får Visborg Forsamlingshus midler til nye vinduer, Hvornum til renovering af køkken og topscoreren er Døstrup Forsamlingshus, der får 50.000 kr. til udbedring af skader på kloak.
- Det er noget kedeligt noget, at bruge pengene på, men desværre nødvendigt, så vi er glade, siger Betina Sørensen, formand for Døstrup Forsamlingshus.
- Mangfoldigheden er rigtig stor og vi håber, at det styrker motivationen hos de mange frivillige. At de oplever en belønning i form af tilskudsmidler. I forvejen bidrager de mange private og lokale fonde til, at den samlede projektøkonomi kan hænge sammen - sammen med de mange lokale interessetimer, siger Kim Knudsen.
Møder i lokalområderne
Landdistriktsrådet laver også andre ting end at dele pengegaver ud. Torsdag d. 13. juni introduceres et nyt tiltag, da rådet vil holde sine møder rundt i kommunen suppleret med et formøde, hvor de lokale borgere kan komme og ytre deres ønsker og behov til Landdistriktsrådet. Møderækken starter i Oue, hvor lokalområderne fra Kielstrup, Houtved, Stinesminde og Oue indbydes til dialog. Indbydelser med tilmelding er husstandsomdelt i de fire lokalområder. Senere vil rådet besøge andre grupper af landsbyer i kommunen.
- Vi har behov for at komme mere i øjenhøjde med de lokale aktører og blive inspireret til hvordan Landdistriktsrådet kan gøre en forskel. Vi håber det bliver en succes, slutter Kim Knudsen.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Mangler du erhvervslokaler | Ledige erhvervslejemål omkring Mariager Fjord Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Nordjylland får tilskud fra Staten til plan om flere klimavenlige busser Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Saltbilen er på vej Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() 2.166 hastighedssager: Det går alt for stærkt for alt for mange Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Trine Juul Søndergaard Pedersen løb med jobbet som ejendomschef i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() 5 millionærer i Mariagerfjord i 2020 Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Tusindvis af virksomheder venter stadig på kompensation – minister i samråd Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Mangler du en lejlighed | Ledige lejemål i Mariagerfjord og omegn Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Nyt vedr vaccinationssteder og booking i Mariagerfjord Kommune | 65 årige der både får personlig pleje og praktisk bistand Mariagerfjord og omegn |
![]() |