Del på Facebook   Print siden

Pelsen passer ikke sig selv

Her og Nu
Fredag 31. juli 2020 kl. 19:00

Pelsen passer ikke sig selv
Foto: Ingimage.com


Af Klaus Hansen

Giv gerne hunden et bad engang imellem, men det må ikke være for tit, da hundens pels har et fedtlag, der beskytter huden og uldhårene.

De fleste hunderacer har brug for at blive børstet godt igennem jævnligt for at få en flot og sund pels. Derfor er det vigtigt, man som kommende hundeejer gør sig klart, hvad netop den race, man har kig på, har af plejebehov. Buller og Molly har nemlig uanset race godt af at blive passet og plejet, men der er stor forskel på, hvem der har brug for hvad!

Hvis man ikke har tid til mere end en ugentlig børstetur, er det en dårlig ide at forelske sig i en hunderace, der kræver daglig børstning – eksempelvis en langhåret selskabshund.

Mange hunde, både kort- og langhårede racer, kan nøjes med en ugentlig børstetur. Som tommelfingerregel har en korthåret hunderace mindre behov for pelspleje end langhårede racer har.

Korthårede og langhårede fælder dog lige meget, og hvis man vil bruge plejen som alternativ til at støvsuge huset hver dag, så er der lige så stort behov for at kæmme en korthåret som en langhåret hund.

Det er altid en god ide at give hunde en ekstra børstetur i fældeperioden, og gerne dagligt. Det gør, at hunden slipper af med de mange løse hår.

Nogle racer har brug for både at blive børstet og for at få trimmet eller klippet pelsen. For de fleste hunderacer med behov for at blive trimmet er tre til fire årlige trimninger som regel dækkende.

Vær opmærksom på, at også Coton de Tuléar – også kendt som bomuldshunde – ganske vist ikke har de fældeperioder, andre hunde har, men den taber sine hår alligevel. Racen kræver en del pelspleje, fordi hårene danner filtklumper i pelsen, hvis de ikke børstes ud regelmæssigt. To til tre gange børstning om ugen anbefales.

Det er også vigtigt at give hunden et bad i ny og næ. Man må ikke vaske den for tit, for hundes pels har et fedtlag, der beskytter huden og uldhårene. Men uden vask risikerer hunden hudlidelser eller utøj i pelsen, så giv gerne din hund et bad, når du synes, den trænger.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

11 finalister dyster om at være grønnest i Nordjylland
11 finalister dyster om at være grønnest i Nordjylland
Her og Nu
Weekendens små historier
Weekendens små historier
Her og Nu
Weekenden små historier
Weekenden små historier
Her og Nu
Pas på dyrene i sommervarmen
Pas på dyrene i sommervarmen
Her og Nu
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Her og Nu
DIF: Masser af ærgrelse i idrætten over manglende lempelse af forsamlingsforbuddet
DIF: Masser af ærgrelse i idrætten over manglende lempelse af forsamlingsforbuddet
Her og Nu
Danskerne vil hellere spare på el og varme end på flyrejser
Danskerne vil hellere spare på el og varme end på flyrejser
Her og Nu
Det er en rigtig god ide at spænde din hund fast i bilen
Det er en rigtig god ide at spænde din hund fast i bilen
Her og Nu
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Her og Nu
Tjek bilen for pant og restgæld
Tjek bilen for pant og restgæld
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev