Annonce
Del på Facebook   Print siden

Pasningsproblemer forsvinder ikke med Corona-virussen

Danmarkidag
Lørdag 9. maj 2020 kl. 16:00

Pasningsproblemer forsvinder ikke med Corona-virussen
Krifas formand Søren Fibiger Olesen, mener man skal bruge Corona-krisen til at få styr på pasningsproblemer ved børns sygdom


Af Carina Kondrup

Mange forældre har store udfordringer med at finde pasning i hverdagene, når børnene er syge, og det problem forsvinder ikke med Corona-virussen, mener Krifas formand

Snotnæser, feber, skoldkopper og alverdens andre dårligdomme får bedre og bedre vilkår, jo mere vi begynder at samles igen på arbejdspladser og i børnenes institutioner.

Det er ikke nyt, at forældre skal få puslespillet til at gå op med arbejde og pasning, når børnene fx har ondt i maven. Til gengæld er det nyt, at børnene skal blive hjemme i to ekstra dage, efter de er blevet raske, fx hvis de har haft feber og hoste.

Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslog for nylig, at forældre midlertidigt skal kompenseres på samme måde som under egen sygdom, hvis de er nødt til at være hjemme med syge børn i Corona-tiden. Krifas formand Søren Fibiger Olesen mener dog, at det er som at tisse i bukserne:

- Problemet forsvinder ikke med Corona-krisen. Lige nu er bedsteforældre ikke en mulighed, men realiteten er, at bedsteforældre heller ikke før Corona-virus sad standby til at passe børnebørnene. Det hører fortiden til, at man kan tage den mulighed for givet.

- Derfor har Krifa længe foreslået en model, som løser problemet på den lange bane, så både forældre og bedsteforældre kan passe deres arbejde med god samvittighed uden at skulle melde sig syg eller bruge værdifuld ferie, fortsætter formanden og tilføjer, at det er overenskomstbestemt, om man overhovedet har ret til at blive hjemme med sygt barn.

15 sygedage om året


I Krifas forslag har forældrene ret til 15 sygedage om året pr. barn. Man vil få udbetalt, hvad der svarer til højeste dagpengesats. Finansieringen i forslaget er efter svensk model, hvor lønkompensationen betales af Forsäkringskassen, der er ejet af staten, og som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler til.

Søren Fibiger Olesen mener, at tiden er inde til at udvide rettighederne i forbindelse med børns sygdom, så de gælder alle, og så de passer ind i 2020, hvor danskernes work life balance er udfordret:

- Vi må ikke tage børnene som gidsler i fagforeningskampen. Det skal ikke gå ud over dem, at Mor eller Far ikke arbejder under en overenskomst ligesom flere hundrede tusinde andre lønmodtagere.

Udtryk for desperation

Ifølge en undersøgelse, YouGov lavede for Krifa sidste år, har 3 ud af 10 problemer med at finde pasning, når børnene er syge. Samtidig har mere end hver tredje forælder afleveret et sygt barn i vuggestue eller børnehave, selv om de godt vidste, at barnet burde være blevet hjemme.

- Det er ikke fair over for hverken børn eller forældre. Men det er et udtryk for desperation, for jeg tror ikke, at nogen forældre har lyst til at skjule barnets feber med Panodiler for at passe sit arbejde, siger Krifa-formanden og fortsætter:

- Lad os nu bruge Corona-krisen som anledning til at få styr på det her én gang for alle.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev