Annonce
Del på Facebook   Print siden

Pas på, kontrol i uge 8

Mariagerfjord og omegn
Søndag 16. februar 2020 kl. 16:00

Pas på, kontrol i uge 8

.
Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

I uge 8 sætter politiet ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene. Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil.

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 17. til søndag den 23. februar.

"Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge," siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i 2019, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 20.000 trafikanter foretager sig bag rattet.
Undersøgelsen slår fast, at 0,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel taler i håndholdt mobiltelefon, mens bilen er i fart. Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, især lastbiler, er et problem. Blandt lastbilchauffører taler 2,7 % i håndholdt mobiltelefon.

Brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel er faldet siden en tilsvarende undersøgelse i 2017, hvor 1,0 % af alle førere af personbil og 3,8 % af lastbilchauffører talte i håndholdt mobiltelefon.

Herudover fastslår undersøgelsen, at 7,8 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en distraherende handling, så som at tale i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser, drikker eller lignende.

Hvor cirka 8 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig 18,7 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Den samlede mængde distraherende handlinger er altså steget med 2 procentpoints siden den tilsvarende undersøgelse i 2017 for både førere af person-/varebiler og med 4 procentpoints for førere af lastbiler.

Generelt set er brugen af håndholdt mobiltelefon faldet. Denne udvikling har formentlig flere årsager – blandt dem er indførelsen af klip i kørekortet for brug af håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater samt pressedækning i forbindelse hermed.

Ydermere har politiets kontroltryk på området ligeledes haft en effekt. Endelig understøtter den teknologiske udvikling i bilerne i højere grad brug af håndfri mobiltelefon, som tydeligvis er steget.

"Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken," siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Om undersøgelsen fra Rigspolitiet:

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har i april og maj 2019 observeret i alt 20.205 trafikanter på vejene i landets 12 politikredse. Undersøgelsen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2017, der for første gang klarlagde omfanget af distraktion i Danmark.Undersøgelsen konkluderer bl.a., at:

7,8 % af personbilsfører og varebilsførere foretager sig distraherende handlinger under kørslen såsom tale i håndholdt eller håndfri mobil, indstille GPS, spise eller drikke.
18,7 % af førerne af tunge køretøjer (lastbiler og busser) foretager sig distraherende handlinger under kørslen såsom tale i håndholdt mobil, indstille GPS, spise eller drikke.

Fakta:

Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken (kilde: Vejdirektoratet).

Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.

Så farlig er uopmærksomhed i trafikken. Se mere på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside: HER


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nordjyske gymnasier er igen i år et populært valg - se tallene for Mariagerfjord
Nordjyske gymnasier er igen i år et populært valg - se tallene for Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Cyklistforbundet og regionerne vil have flere unge op på cyklen
Mariagerfjord og omegn
Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
Nyuddannede social- og sundhedshjælpere
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord får 37 nye hjertestartere
Mariagerfjord får 37 nye hjertestartere
Mariagerfjord og omegn
Frivilligcenteret, en bastion for frivillighed i Mariagerfjord
Frivilligcenteret, en bastion for frivillighed i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Smag på litteraturen med Mariagerfjord Bibliotekerne
Smag på litteraturen med Mariagerfjord Bibliotekerne
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjords unge udvikler kreative sommerevents, skoleblad og meget andet
Mariagerfjords unge udvikler kreative sommerevents, skoleblad og meget andet
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Bibliotekerne inviterer til tegneworkshop med en af Danmarks bedste børnebogsforfattere
Mariagerfjord Bibliotekerne inviterer til tegneworkshop med en af Danmarks bedste børnebogsforfattere
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Idrætsskole deltog i Onsild Idrætsforenings årlige gymnastikopvisning
Mariagerfjord Idrætsskole deltog i Onsild Idrætsforenings årlige gymnastikopvisning
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev