Del på Facebook   Print siden

Pas på juleindbrud: Alliér dig med naboen

112
Lørdag 19. december 2020 kl. 20:55

Pas på juleindbrud: Alliér dig med naboen
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Julen er desværre også traditionelt tyvenes fest, og trods en markant nedgang i antallet af indbrud, opfordrer Østjyllands Politi borgerne til at være ekstra opmærksomme på ubudne gæster den kommende tid.

De seneste mange år har antallet af indbrud i private hjem været støt faldende, og faldet har været særligt stort i corona-perioden, hvor mange har været mere hjemme. I 2020 er der indtil videre anmeldt omkring 1850 indbrud i privat beboelse i politikredsen. Det er et fald på mere end 20 procent i forhold til året før.

Trods den positive udvikling prioriterer Østjyllands Politi fortsat indbrudsindsatsen højt og håber, at østjyderne vil gøre en ekstra indsats for at forebygge indbrud i deres hjem.

”Julen er en tid, hvor folk har dyre pakker liggende i hjemmet og selv om flere, på grund af COVID, nok er hjemme i år, så er der stadig nogen, der tager væk fra hjemmefra i nogle dage. Dét ved de kriminelle godt, og derfor er det vigtigt, at du laver nogle gode aftaler med naboerne, finder tænd/sluk-uret frem og sørger for, at der er godt med lys omkring dit hus, ” siger politiinspektør René Raffo.

Patruljer i villakvartererne
Særligt nabohjælpen kan have en god forebyggende effekt, da det gør det sværere for de ubudne gæster at arbejde i fred og ro. Hos Østjyllands Politi satser man på, at borgere og politi kan hjælpe hinanden med at presse indbrudstyvene.

”Vi er selvfølgelig også fra politiets side ekstra opmærksomme på indbrudstyve i julen og vil holde et vågent øje med villakvartererne i Østjylland. Men vi håber, at borgerne hjælper med at passe på, og at de ringer til os, hvis de ser nogle mistænkelige personer liste rundt ved naboens hus, ” siger René Raffo.

Fem indbrudsråd
Vær en god nabohjælper: Lav en aftale med naboerne om, at I holder øje med hinandens huse, når I er væk. Få naboen til at tømme din postkasse og parkere en bil i din indkørsel, når du er væk, så det ser ud som om, der er nogen hjemme.

Gør døre og vindue svære at bryde op. Brug gode solide låse, døre og sikrede vinduer, der gør det mere besværligt for tyven at bryde ind.

Sæt tænd/sluk-ure så der i perioder er lys indenfor. Sørg for god belysning udenfor – fx med sensorstyret lys. Det signalerer liv og forhindrer tyven i at arbejde uset.

Gem værdigenstande væk. Fjern Ipad’en fra vinduet og sæt julegaverne lidt væk, så de ikke kan ses udefra.

Ring 112, hvis du ser en tyv i færd med at bryde ind. Ring 114, hvis du ser mistænkelige personer, der lusker rundt i nabolaget.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Så du spøgelsesbilisten i morges? Så ring 114
Så du spøgelsesbilisten i morges? Så ring 114
112
Antallet af indbrud i julen over halveret i Nordjylland
Antallet af indbrud i julen over halveret i Nordjylland
112
Politiet gennemfører fartkontroller i uge 1
Politiet gennemfører fartkontroller i uge 1
112
Godt nytår fra politiet
Godt nytår fra politiet
112
Særligt synligt politi nytårsaften: Begræns festen og fyr fyrværkeri forsvarligt af
Særligt synligt politi nytårsaften: Begræns festen og fyr fyrværkeri forsvarligt af
112
Puk Studiet i Gjerlev brænder
Puk Studiet i Gjerlev brænder
112
Sådan gør du det svært at være indbrudstyv
Sådan gør du det svært at være indbrudstyv
112
Prisen for våbentilladelser stiger i det nye år
Prisen for våbentilladelser stiger i det nye år
112
Politiet tilkaldt til en stor gruppe unge, der havde forsamlet sig ved Cirkel K i Hadsund
Politiet tilkaldt til en stor gruppe unge, der havde forsamlet sig ved Cirkel K i Hadsund
112
Indbrud ved kirkerne i St. Brøndum, Lyngby, Rørbæk, Hvornum og Astrup
Indbrud ved kirkerne i St. Brøndum, Lyngby, Rørbæk, Hvornum og Astrup
112
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev