Annonce
Del på Facebook   Print siden

Pas på (høflige og velklædte) svindlere - Bankfolk kører ikke rundt og inddrager folks hævekort

112
Søndag 17. juli 2022 kl. 12:00

Pas på (høflige og velklædte) svindlere - Bankfolk kører ikke rundt og inddrager folks hævekort
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Pas på (høflige og velklædte) svindlere

Den 13. juli 2022, modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en 88-årig kvinde i Hobro var blevet udsat for bedrageri.

Kvinden forklarede, at hun tidligt onsdag eftermiddag blev ringet op af en mand fra hendes bank. Manden, der lød både høflig og troværdig, spurgte blandt andet ind til kvindens forsikringsforhold og forhørte sig til smykker i hjemmet, der jo kunne forsikres. Forklarede altså den ”venlige” mand over telefonen.

Mens hun talte med ham, ringede det pludselig på hendes hoveddør. Udenfor stod en nydelig ung mand – og den anden mand, den ”venlige” i telefonen, sagde, at hun blot skulle aflevere sit gamle hævekort til den unge mand, da hun nemlig fredag ville få et nyt hævekort af banken. Det gjorde kvinden.

Efterfølgende blev der så hævet 10.000 kr. på kvindens konto.

Politiet i Hobro efterforsker i øjeblikket sagen – og efterforskningsleder Mikkel Brügmann løfter en advarende pegefinger.

”Vi har haft lignende bedrageriforhold før – indtil videre har vi dog kun for nylig haft denne ene sag hos os i Hobro, men jeg vil gerne advare borgerne mod den slags svindelnumre.”

Man skal ikke, tilføjer politikommissæren, oplyse sine koder til nogen, ligesom man skal være skeptisk og kritisk. Bankfolk kører ikke rundt og inddrager folks hævekort. Bliver du ringet op af banken, og du er i tvivl, kan du lægge på og selv ringe op til din bank og spørge efter pågældende.

”Pas på,” lyder advarslen fra Mikkel Brügmann, ”svindlerne kan virke overbevisende og veltalende. Husk din sunde fornuft.”

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Voldsom brand i ejendom på Semvej
Voldsom brand i ejendom på Semvej
112
Indbrud i Havndal
Indbrud i Havndal
112
Indbrud på Mispelvej
Indbrud på Mispelvej
112
To indbrud uden noget stjålet i Øster Hurup
To indbrud uden noget stjålet i Øster Hurup
112
Endnu et indbrud til sidste uges tilfælde
Endnu et indbrud til sidste uges tilfælde
112
Klippede hængelås over og stjal el-værktøj
Klippede hængelås over og stjal el-værktøj
112
Spiritus var ikke eneste forseelse i færdselsuheld
Spiritus var ikke eneste forseelse i færdselsuheld
112
Slingrende kørsel førte til flere sigtelser
Slingrende kørsel førte til flere sigtelser
112
Indbrud i sommerhus
Indbrud i sommerhus
112
Dyre dråber stjålet hos Vinspecialisten
Dyre dråber stjålet hos Vinspecialisten
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev