Annonce
Del på Facebook   Print siden

Pas på falske 500 kr. sedler

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 8. marts 2023 kl. 15:00

Pas på falske 500 kr. sedler
Foto: Rigspolitiet


Sådan lyder advarslen fra efterforskningsleder, politikommissær Mikkel Brügmann, der tilføjer, at de falske pengesedler er blevet indløst i forskellige butikker, der alle er beliggende i Vesthimmerland.

Der har, uddyber politikommissæren, været 6 tilfælde af indløste falske sedler i butikker i Aars, mens der har været 2 i Farsø – samt én i Ranum.

”Sedlerne er ved første øjekast meget vellignende. Det kan komme bag på nogen, så jeg kan godt forstå, at der kan være nogle, der er blevet overrumplet, ”siger Mikkel Brügmann, der fortsætter: ”Men vær kritisk; for nærstuderer man dem, så kan man nemlig godt fornemme, at der er tale om en anderledes type af papir – og sedlerne mangler også flere af deres specielle kendetegn. Så det er muligt at spotte svindlen.”

Vær opmærksom
Politikommissæren opfordrer derfor både borgere og butikker til at udvise særlig opmærksomhed, når man får overdraget pengesedler, særligt en 500 kr.-seddel. ”Og,” tilføjer han, ”ligger man aktuelt inde en 500 kr.-sedler, så kan man med fordel kaste et ekstra blik på dem for at verificere deres ægthed.”

Er man i tvivl om ægtheden af ens pengesedler, så kan man læse nærmere på nationalbanken.dk, eller man kan kontakte sin bank.
Ring 114 med oplysninger
”Kommer man – eller er man allerede kommet i besiddelse af falske pengesedler – så hører vi selvfølgelig gerne om det, da det vil give os mulighed for at følge sporet bagud.”

Kontakt politiet på telefon 114, ligesom man også gerne må kontakte politiet, hvis man har oplysninger af betydning for sagen.

Efterforskning i gang
Efterforskningslederen kan ikke kommentere i detaljer på politiets specifikke undersøgelser af de konkrete anmeldelser.

”Men falske penge er en meget alvorlig sag, så vi efterforsker i alle anmeldelserne, og vi har i den forbindelse undersøgt flere spor. Men desværre har det ikke indtil videre ført os frem til et gennembrud i efterforskningsarbejdet – hvilket også er en af grundene til, at vi nu går ud og advarer borgerne om det her, så de kan være ekstra opmærksomme, så de ikke bliver ofre for svindlen,” lyder det afslutningsvist fra Mikkel Brügmann.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Onsdagens strømpris
Onsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
Mariagerfjord og omegn
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Mariagerfjord og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev