Del på Facebook Print siden
Onsdag 22. juli 2020 kl. 13:30
Af Kehlet Journalisten
Sommer, sol og badevejr. Så er det af sted til stranden, men nogle steder ved havet er der grund til at passe ekstra godt på naturen – ikke mindst hvor der er klitter. De er nemlig sårbare, og en stor del af beplantningen i klitterne er menneskeskabt med det formål at holde på klitterne og undgå sandflugt.
At tage hensyn til klitterne vil blandt andet sige, at man lader være med at grave og rutsche i klitterne, at man værner om de nyplantede hjælme og opstillede risgærder samt først og fremmest benytter de naturligt opståede stier, så klitterne ikke slides unødigt.
Vi har flere hundrede kvadratkilometer klit i Danmark, hvor hovedparten findes langs Jyllands vestkyst.
Klitterne dannes bag sandstrande eller sandklinter under stærk pålandsvind og sandflugt. Sandflugt har gennem tiderne været et stort problem i Danmark, men da store dele af klitarealet siden midten af 1800-tallet er blevet tilplantet, er der efterhånden kommet styr over sandflugten.
Den tilsandede kirke ved Skagen og vandreklitten Råbjerg Mile syd for Skagen er meget tydelige resultater af sandflugt. Råbjerg Mile, som er Danmarks største vandreklit, vandrer gennemsnitligt cirka 15 meter mod øst-nordøst hvert år.
Klitten er et herligt fristed i sommerlandet. Selv på de helt store badedage kan man langs den jyske vestkysts overflod af klitter sagtens finde masser af ”gryder”, som henligger i absolut ro hele dagen.
Der er forskellige plantesamfund i klitterne. I den yderste og meget udsatte klitrække – ”den hvide klit” - kan man finde en tynd bevoksning af forskellige hårdføre planter som strandkvik og strandarve. Den udtørrende vind, sandflugt og saltstøv giver planterne svære levevilkår, men enkelte arter har tilpasset sig. Den del af klitten, der ligger længst ind mod land, kaldes ”den grå klit”. Her er jorden typisk kalkfattig, næringsfattig og sur, og bevoksningen går ofte over i hede.
Danmarkidag
Pas godt på klitterne
DanmarkidagOnsdag 22. juli 2020 kl. 13:30
Du passer på klitterne ved at passe på tilplantningen, der har til formål at holde på klitterne og undgå sandflugt. Foto: Kehlet |
Af Kehlet Journalisten
Sommer, sol og badevejr. Så er det af sted til stranden, men nogle steder ved havet er der grund til at passe ekstra godt på naturen – ikke mindst hvor der er klitter. De er nemlig sårbare, og en stor del af beplantningen i klitterne er menneskeskabt med det formål at holde på klitterne og undgå sandflugt.
At tage hensyn til klitterne vil blandt andet sige, at man lader være med at grave og rutsche i klitterne, at man værner om de nyplantede hjælme og opstillede risgærder samt først og fremmest benytter de naturligt opståede stier, så klitterne ikke slides unødigt.
Vi har flere hundrede kvadratkilometer klit i Danmark, hvor hovedparten findes langs Jyllands vestkyst.
Klitterne dannes bag sandstrande eller sandklinter under stærk pålandsvind og sandflugt. Sandflugt har gennem tiderne været et stort problem i Danmark, men da store dele af klitarealet siden midten af 1800-tallet er blevet tilplantet, er der efterhånden kommet styr over sandflugten.
Den tilsandede kirke ved Skagen og vandreklitten Råbjerg Mile syd for Skagen er meget tydelige resultater af sandflugt. Råbjerg Mile, som er Danmarks største vandreklit, vandrer gennemsnitligt cirka 15 meter mod øst-nordøst hvert år.
Klitten er et herligt fristed i sommerlandet. Selv på de helt store badedage kan man langs den jyske vestkysts overflod af klitter sagtens finde masser af ”gryder”, som henligger i absolut ro hele dagen.
Der er forskellige plantesamfund i klitterne. I den yderste og meget udsatte klitrække – ”den hvide klit” - kan man finde en tynd bevoksning af forskellige hårdføre planter som strandkvik og strandarve. Den udtørrende vind, sandflugt og saltstøv giver planterne svære levevilkår, men enkelte arter har tilpasset sig. Den del af klitten, der ligger længst ind mod land, kaldes ”den grå klit”. Her er jorden typisk kalkfattig, næringsfattig og sur, og bevoksningen går ofte over i hede.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmarkidag