Del på Facebook   Print siden

Parkeringspladser ved Hadsund Havn

Hadsund og omegn
Mandag 12. april 2021 kl. 11:00

Parkeringspladser ved Hadsund Havn
Foto: Fra sagsfremstillingen


Af Klaus Hansen

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord kommune holder ordinært møde den 14. april, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Parkeringspladser ved Hadsund Havn

Parkeringspladser ved Hadsund Havn

I Budget 2021 er der afsat 1,8 mio. kr. til etablering af parkeringsfondspladser. Fagenheden Teknik og Byg foreslår, at rådighedsbeløbet anvendes til at færdiggøre parkeringsanlæg i området ved Hadsund Havn både som en udvidelse ved Storegade og opretning, udvidelse og færdiggørelse af parkeringspladser langs Brogade og Havnevej.

Byrådet anmodes om bevilling til etablering af parkeringsfondspladser på Hadsund Havn.

Indstilling
Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:

At rådighedsbeløbet på 1,8 mio. kr. frigives til projektering og gennemførelse af parkeringspladser ved Storegade, Brogade og Havnevej.

At indtægt fra solgte parkeringsarealer og indbetalte parkeringsfondsmidler fra nyt og kommende byggeri i området kan anvendes til medfinansiering af projektet.

At fagenheden Teknik og Byg bemyndiges til at forestå udbud og antage lavestbydende entreprenør.

Sagsfremstilling
Parkeringsmulighederne på Hadsund Havn har i mange år været uklare, og med ændrede funktioner ændres også parkeringsbehovet. Oprindeligt blev parkering foretaget tilfældigt på vejene og mellem de forskellige erhverv og industri. Efter kommunens opkøb og nedrivning af en række bygninger har arelerne været anvendt til forskellige arrangementer og uorganiseret parkering.

Med gennemførelse af lokalplanen, etablering af kanal og bassin og nye byggerier er der behov for en mere struktureret og entydig parkering, hvorfor fagenheden Teknik og Byg har udarbejdet en plan for parkering langs vejene. Mindre dele af parkeringsplanen er gennemført, men der mangler færdiggørelse af alle planens delområder 1-5 jfr. kortbilag med klare afgrænsning af p-arealer og etablering af flere parkeringspladser. Desuden er der opstået mulighed for at etablere yderligere 16-18 pladser ved Storegade. Sidstnævnte skal dog ske i et samarbejde med en privat grundejer.

Færdiggørelse af hele området koster i omegnen af 2 mio. kr. og vil kunne finansieres dels af det afsatte rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr., dels af indtægter fra salg vejareal til Havnevej 13 og dels af parkeringsfondsmidler fra området (Når private nybyggerier ikke kan lave tilstrækkeligt mange parkeringspladser på egen grund, kan ejerne indbetale et kompensationsbeløb til parkeringsfonden, så kommunen kan etablere pladser andre steder). Selv om nogle af pladserne delvist finansieres af indbetalte parkeringsfondsmidler, kan alle pladserne bruges som almindelige, offentlige parkeringspladser.

Det bemærkes, at Byrådet også har givet bevilling til fremrykkede investeringer (Covid 19) på 2 x 1,0 mio. kr. til parkeringsfondspladser i henholdsvis Hadsund og Hobro. Disse bevillinger påtænkes anvendt primært til etablering af parkeringsfondspladser på Linddalsvej i Hadsund og Korsgade i Hobro. Bevillingerne vil dog først blive bragt i anvendelse, når en markedsdialog med erhvervet om behov og markedspriser tilsiger igangsætning.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Pianist Rasmus Mogensen er fredagens Live-gæst på Big Ben Hadsund
Pianist Rasmus Mogensen er fredagens Live-gæst på Big Ben Hadsund
Hadsund og omegn
Marie-Louise Buus Laustsen: Dejligt at 2 udvalgsmedlemmer tog os seriøst
Marie-Louise Buus Laustsen: Dejligt at 2 udvalgsmedlemmer tog os seriøst
Hadsund og omegn
Slagteren i Havndal vil give stafetten videre
Slagteren i Havndal vil give stafetten videre
Hadsund og omegn
Fælge stjålet fra udstillingsbil i Hadsund
Fælge stjålet fra udstillingsbil i Hadsund
Hadsund og omegn
Nyt Boligprojekt på Havnevej 13, Hadsund
Nyt Boligprojekt på Havnevej 13, Hadsund
Hadsund og omegn
Turen går fra Mariagerfjord til Sprogø
Turen går fra Mariagerfjord til Sprogø
Hadsund og omegn
Hole In One, Skovspætten Søren Bendix tømmer puljen
Hole In One, Skovspætten Søren Bendix tømmer puljen
Hadsund og omegn
Topholdet viste karakter hos Hadsund B
Topholdet viste karakter hos Hadsund B
Hadsund og omegn
Jonna Larsen blev årets mor
Jonna Larsen blev årets mor
Hadsund og omegn
CJ Electric søger Elektriker
CJ Electric søger Elektriker
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev