Del på Facebook   Print siden

Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping

Rebild og omegn
Torsdag 15. september 2022 kl. 12:00

Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Foto: Fjordavisen


Af Lone K. Hansen

Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping

Hvis alt går efter planen, så rykker de første pædagogstuderende næste sommer ind i bygningerne i Skørping, som tidligere husede et privathospital.

Der er brug for flere uddannede pædagoger i Himmerland til at dække fremtidens behov, og en del af løsningen ligger måske i en ny filial af pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen UCN. Målet er, at der fremover skal uddannes 60 pædagoger årligt fra en filial af uddannelsen.
UCN har netop ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeriet om godkendelse til at placere filialen i Skørping, hvor de studerende vil have Rold Skov som nærmeste nabo.

- Med en placering midt i naturen får vi en unik mulighed for at skabe en særlig profil på uddannelsen i Skørping. Vi ønsker en uddannelse, som er kendetegnet ved at arbejde målrettet med natur og bæredygtighed. Vi vil for eksempel have helt andre muligheder for at rykke undervisningen udendørs, end vi eksempelvis har på vores campus i Aalborg, siger uddannelseschef for pædagoguddannelsen på UCN, Anne Krogh.

Hun håber, at den særlige profil kan være med til at tiltrække studerende både lokalt fra Himmerland, men også fra et større geografisk område.

Himmerland har brug for pædagoger
I Rebild Kommune er borgmester Jesper Greth begejstret for udsigten til at få uddannelsen til Skørping. Han håber, at det vil gøre det nemmere at tiltrække pædagoger til kommunen, hvor et stigende børnetal betyder, at der inden for en kort tidshorisont bliver brug for flere medarbejdere til skole- og dagtilbudsområdet.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det vil skabe bedre muligheder for at rekruttere pædagoger, når det nu bliver muligt at tage uddannelsen i Rebild Kommune. Især på lidt længere sigt, når der kommer nyuddannede pædagoger fra den nye filial, som kender området, har været her gennem studietiden og måske været i praktik i vores institutioner. Og en ny videregående uddannelse i kommunen er jo et kæmpe løft. Det vil skabe en hel ny dynamik og forstærke den positive udvikling, vi i forvejen oplever i disse år. Pædagoguddannelsen vil desuden være et rigtig godt supplement til vores eksisterende ungdomstilbud i form af gymnasiet, siger Jesper Greth.

Han er heller ikke i tvivl om, at en pædagoguddannelse vil have stor betydning for udviklingen i hele Himmerland og ikke blot i Rebild Kommune.

Kort om uddannelsen
• Professionshøjskolen UCN uddanner i dag pædagoger i Aalborg, Hjørring og Thisted. I alt har uddannelsen 620 studiepladser årligt, hvilket gør den til den største videregående uddannelse i Nordjylland
• Som et led i en politisk aftale er det besluttet, at uddannelsen skal flytte studiepladser ud af Aalborg, og filialen i Skørping vil derfor blive en filial under pædagoguddannelsen i Aalborg
• UCN har ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeriet om godkendelse til at oprette filialen og forventer svar ved udgangen af november
• Det er planen, at der optages 60 studerende årligt ligeligt fordelt mellem sommer- og vinterstudiestart og med første studiestart i sommeren 2023
• En uddannelsesfilial er en midlertidig mulighed for at afprøve, hvorvidt der er grundlag for at etablere et egentligt udbud af uddannelsen

© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Kender du Hundeskoven ved Den Jyske Skovhave
Kender du Hundeskoven ved Den Jyske Skovhave
Rebild og omegn
Magnetfiskere fangede oversavet jagtgevær
Magnetfiskere fangede oversavet jagtgevær
Rebild og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev