Del på Facebook   Print siden

Over halvdelen af elever med ordblindhed på handelsskolerne møder fordomme

Danmarkidag
Tirsdag 23. april 2024 kl. 11:00

Over halvdelen af elever med ordblindhed på handelsskolerne møder fordomme
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever


En nyudgivet undersøgelse fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever viser, at over halvdelen af eleverne på handelsuddannelserne, bliver mødt af fordomme omkring deres ordblindhed. Undersøgelsen viser også, at elevernes ordblindhed har stor betydning for deres deltagelse i timerne, og deres mulighed for at lave skolearbejde inden for de normerede elevtimer, hvilket påvirker deres selvværd negativt.

Meget tyder på, at fordomme om ordblindhed lever i deres bedste velgående på ungdomsuddannelserne, og at det påvirker elevernes skolegang. 55% af de adspurgte elever i undersøgelsen oplever i nogen eller høj grad at blive mødt af fordomme om deres ordblindhed. 18% af dem oplever endda at møde fordomme fra deres lærer.

Lucas Westphal, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, udtaler:

“Jeg synes, det er dybt bekymrende, at en af de mest dominerende fordomme handler om, at hjælpemidler anses som “snyd” og “uretfærdigt”. I virkeligheden er hjælpemidlerne helt afgørende for, at disse elever ikke bliver overladt til sig selv og kører i grøften. Hjælpemidlerne er i virkeligheden med til at sikre, at eleverne med ordblindhed kan opnå deres fulde potentiale til trods for en funktionsnedsættelse. Alle elever fortjener flest mulige succesoplevelser i vores uddannelsessystem.”

31% af de adspurgte elever oplever i nogen eller høj grad, at deres selvværd påvirkes negativt af de fordomme, de møder på deres uddannelser.

Påvirkning på skoledagen

Undersøgelsen fastslår, at over halvdelen af eleverne med ordblindhed oplever, at deres ordblindhed påvirker deres skoledag. Eleverne i undersøgelsen beskriver ubehag og udfordringer i timer, hvor de skal læse i fysiske bøger eller læse højt, da de ikke kan bruge deres hjælpemidler i de situationer og derfor føler sig udstillet. Derudover oplever 35% af eleverne med ordblindhed, at de sjældent eller aldrig kan nå at lave deres afleveringer indenfor de afsatte elevtimer.

Fokus på kompetencer og erfaringsudveksling

Undersøgelsen er en del af projektet Ordvrider, der vil skabe netværk for unge handelsskoleelever med ordblindhed og sætte fokus på de kompetencemæssige styrker, mennesker med ordblindhed har.

Natali Rohde, Projektleder på Ordvrider, uddyber:

“Efter fokusgruppeundersøgelserne vendte flere elever tilbage for at fortælle os, hvor rart det havde været for dem at finde et rum, hvor de kunne dele deres erfaringer og oplevelser med andre i samme situation. Eleverne fik sat ord på både de hårde oplevelser med deres ordblindhed, men også positive kompetencer, som deres ordblindhed har medført. Flere beskrev, at de var gode til at tænke ud af boksen, idégenerere, være kreative og kæmpe for tingene. Derfor vil vi i dette projekt arbejde videre med elevnetværk, så de får et sted de kan dele deres tips og tricks og kan spejle sig i andre. “

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed er en medfødt og usynlig udfordring, som gør det vanskeligere at læse og skrive. For mennesker med ordblindhed tager det længere tid at omsætte bogstaver til sproglyde, som er nødvendige for at danne ord.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er et samarbejde mellem Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ordblindeforeningen, Dysleksi Ungdom og 5 handelsskoler. Undersøgelsen er en del af projekt Ordvrider, der er finansieret af Trygfonden.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Danmarkidag
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Danmarkidag
Får du ulykker leveret med posten?
Får du ulykker leveret med posten?
Danmarkidag
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev