Annonce
Del på Facebook   Print siden

Oplevede du Hobro under besættelsen den 9. april

Hobro og omegn
Søndag 9. april 2023 kl. 13:00

Oplevede du Hobro under besættelsen den 9. april
På 73-årsdagen for den tyske besættelse under 2. verdenskrig – søndag 9. april – kan man komme med på en særlig byvandring i Hobro med fokus på besættelsestiden. Foto: Nordjyske Museer


De særlige besættelsesbyvandringer i Hobro var meget populære sidste år, og nu inviterer Nordjyske Museer igen på en tur gennem byen med historier fra 2. verdenskrig. For ligesom resten af Danmark havde den tyske besættelse 1940-1945 også her i Hobro en voldsom indvirkning på hverdagen.

Søndag 9. april – årsdagen for besættelsen – har man mulighed for at komme med på en byvandring i Hobros gader, hvor du ser nogle af de vigtigste steder under de fem mørke år.

Her kan man blandt andet høre om de tyske soldater, der på deres vej mod Aalborg 9. april 1940 kom gennem Brogade på deres motorcykler, om de lokale modstandsfolks skjulte arbejde, og om Frikorps Danmark, der fra sit kontor i Adelgade prøvede at hverve danske mænd til kamp mod den røde hær på Østfronten.

Se et af datidens beskyttelsesrum

På turen gennem byen får publikum også mulighed for at besøge et offentligt beskyttelsesrum, hvor hobrogenserne tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre. Vær dog opmærksom på, at man ikke kan komme med ned i beskyttelsesrummet, hvis man sidder i kørestol.

Byvandringen dykker særligt ned i den lokale modstandsmand Holger Clausens tragiske skæbne i det tyske statspoliti Gestapos varetægt, men også i nedlæggelsen af det danske politi i 1944 og retsopgøret efter krigen, som trækker tråde til Hobro. Det er nationale krigsfortællinger, som blandt andet udfoldede sig her i Hobro.

Museumsinspektør Lykke Olsen fra Nordjyske Museer begynder turen på hjørnet af Jernbanegade og Adelgade 23, og den afsluttes ved Hobro Arrest i Adelgade. I alt er ruten ca. 1,5 km, og man kan bestille billet på nordjsykemuseer.dk.


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Et levet liv set i bakspejlet - foredrag ved tidligere TV-direktør Ivar Brændgaard
Et levet liv set i bakspejlet - foredrag ved tidligere TV-direktør Ivar Brændgaard
Hobro og omegn
Volstrup Golfs B-række hold er bedst i Danmark
Volstrup Golfs B-række hold er bedst i Danmark
Hobro og omegn
Ny bog om 'Bindestregsdanskere'
Ny bog om 'Bindestregsdanskere'
Hobro og omegn
350 førsteårselever samles i Hobro i dag
350 førsteårselever samles i Hobro i dag
Hobro og omegn
Odd Fellow Logen Himbria i Hobro er et samlingssted for mænd i alle aldre
Odd Fellow Logen Himbria i Hobro er et samlingssted for mænd i alle aldre
Hobro og omegn
Hobro Efterskole søger ny forstander
Hobro Efterskole søger ny forstander
Hobro og omegn
Hobro Vinterbadeklub fik indviet deres nye mobile sauna
Hobro Vinterbadeklub fik indviet deres nye mobile sauna
Hobro og omegn
På nordfyn med Ældre Sagen Hobro
På nordfyn med Ældre Sagen Hobro
Hobro og omegn
DS Gruppen A/S i Hobro offentliggør positivt årsregnskab for ni måneder
DS Gruppen A/S i Hobro offentliggør positivt årsregnskab for ni måneder
Hobro og omegn
I morgen: Åbningskoncert i Hobro Musikforening sæson 23/24
I morgen: Åbningskoncert i Hobro Musikforening sæson 23/24
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev