Annonce
Del på Facebook   Print siden

Opfordring til trafikanter i Kronjylland: Tryk på pytknappen

Danmarkidag
Lørdag 30. maj 2020 kl. 18:00

Opfordring til trafikanter i Kronjylland: Tryk på pytknappen
Foto: GF Forsikring


Af Carina Kondrup

TRAFIKSIKKERHED/ANALYSE: Dyt, råb, blink og hasarderet kørsel er hverdag på de kronjyske veje, hvor trafikanterne ofte lader vejvreden løbe af med dem. Det viser en analyse foretaget for GF Forsikrings fond, som opfordrer bilisterne i Kronjylland til at bevare roen og siger pyt i stedet for dyt.

Et aggressivt dyt, en hasarderet overhaling, flere insisterende blink med det lange lys. De fleste kronjyder kan nikke genkendende til, at det ikke altid er varme smil og tålmodighed, de møder i trafikken.

Således er 23 procent af trafikanterne i Region Midtjylland blevet udsat for aggressiv opførsel fra andre trafikanter flere end seks gange det seneste år. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for GF Fonden, der blandt andet arbejder for at øge trafiksikkerheden.

- Her i foråret har jeg igen set flere hasarderede forsøg på overhalinger af landbrugskøretøjer, der naturlig også er på landevejene i denne tid. Det giver farlige situationer og viser ganske klart, hvorfor 9 ud af 10 uheld skyldes adfærd. Vi skal alle vise mere hensyn og forståelse, på den måde kan vi forebygge ulykker, siger Gunnar Hansen, der er formand for GF Forsikring og medlem af GF Fondens trafikpriskomite.

Tag en dyb indånding

Det er ikke kun i Kronjylland og i Region Midtjylland, at trafikanterne mangler overskud til hinanden i trafikken. I resten af Danmark er vejvreden også til stede, og over en bred kam er den faktisk stigende.

Interessant er det dog at se, at hele 59 procent af de adspurgte mener, at det er de andre trafikanter, der kører mindre hensynsfuldt, mens det kun er 9 procent af de adspurgte, der svarer, at de selv kører mindre hensynsfuldt.

- Det er meget pudsigt, at de fleste danskere forestiller sig, at det kun er alle de andre, der opfører sig aggressivt i trafikken. For i virkeligheden kan den største egoist bag rattet være en selv. Derfor er det faktisk også relativt enkelt at gøre noget ved vejvreden, hvis blot danskerne vender blikket indad, viser hensyn til deres medtrafikanter og tager en dyb indånding, inden de lader vejvreden løbe af med dem, siger Gunnar Hansen.

Initiativer skal skabe debat

9 ud af 10 uheld i trafikken skyldes adfærd, som for eksempel høj fart, uopmærksomhed og manglende brug af sikkerhedssele - og også aggressiv adfærd. Vejvrede fører til uopmærksomhed og til farlige situationer, og det er årsagen til, at GF Fonden med forskellige initiativer sætter fokus på aggressiv adfærd i trafikken i hele 2020. Bl.a. via en lille test, hvor danskerne på underholdende vis kan reflektere over, hvor tålmodige de er i trafikken.

Samtidig støtter GF Forsikrings fond også udgivelsen af debatbogen "Stop! Trafikal egoisme" af køreskolelærer, Carina Bach, og folketingsmedlem og trafikordfører fra Venstre, Kristian Pihl Lorenzen. Bogen udkommer i juni.

Gode råd til mindre vejvrede:

•Det er bedre at komme for sent end slet ikke at komme frem

•Vær tolerant over for andre – og lad dig ikke påvirke af andres aggressive adfærd

•Kør hjemmefra i god tid, så du ikke bliver stresset pga. tidspres

•Undgå at gå ind i en konflikt – det kan eskalere konflikten og måske ende med vold

•Overhold reglerne – så det ikke er dig, der irriterer de andre

•Vis hensyn og bær over med nye eller usikre bilister.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev