Annonce
Del på Facebook   Print siden

Omvisning i Kunstetagernes nyåbnede udstillinger

Hobro og omegn
Fredag 10. marts 2023 kl. 09:00

Omvisning i Kunstetagernes nyåbnede udstillinger
Arne L. Hansen. Gård i Skagen, 1960. Foto Mette Morell


Torsdag den 16. marts kl. 15 er der mulighed for at få lidt ord med på vejen i Kunstetagernes nyåbnede udstillinger, dels ARNE L. HANSEN – Figur, form, farve, dels PERSONA – Strikkede objekter af Stine Leth og fotografier af Søren Rønholt. Omviser er cand.mag. i kunsthistorie Josephine Lisberg, som for tiden er tilknyttet Kunstetagerne som kunstfaglig assistent.


Arne L. Hansen (1921-2009) arbejdede inden for alle billedkunstneriske udtryk. I Hobro er han kendt for farvesætningen af Hobro Kirkes blå loft og gule bænkerækker. Udstillingen viser den verdslige side af Arne L. Hansens kunst, fra 1940’ernes figurmalerier over gård- og industrimotiver fra 1950’erne til 1980’erne og frem til 1990’ernes nonfigurative abstraktioner over naturen ved Skagen. Gennem hele sit livsværk var Arne L. Hansen optaget af maleriets formelle elementer, form, farve, komposition. Som en konsekvens forlod han ret tidligt det forestillende maleri og fordybede sig i stedet for i udtryk, som netop tilgodeså det formelle. Derfor vil man i udstillingen opleve, at hans kunst bliver stadig mere abstrakt, idet han til stadighed søgte det, han selv kaldte ”billedets arkitektur”.

Tekstilkunstneren Stine Leth og fotografen Søren Rønholt har samarbejdet om udstillingen PERSONA. Til projektet har Stine Leth, f. 1979 strikket en serie surreelle masker, som Søren Rønholt, f. 1969 har inviteret en række modeller til at bære, mens han fotograferede dem. Det er der kommet både humoristiske og underfundige resultater ud af. Udstillingen stiller spørgsmål til vores opfattelse af, hvad et portræt er, og hvordan det skal se ud. Når modellerne bærer maske, kan vi ikke se deres ansigter, det, der ellers er portrættets særkende. I stedet ser vi deres kroppe og kropssprog. Men er det nok til at skabe et portræt? Og hvad gør maskerne egentlig ved vores oplevelse af værkerne? Tager humoren over, eller er der andet på spil?

Omvisningen, som varer ca. 45 minutter, søger at besvare nogle af disse spørgsmål, og måske også andre, som dukker op undervejs.



Stine Leth. Strikket Objekt. Søren Rønholt, 2021. Fotografi. Fra udstillingen PERSONA. Foto Søren Rønholt


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Nyt tank- og vaskeanlæg på Østergade i Hadsund er åbnet
Nyt tank- og vaskeanlæg på Østergade i Hadsund er åbnet
Hobro og omegn
Talentfuld elektriker-lærling fra Hobro vinder fornem pris
Talentfuld elektriker-lærling fra Hobro vinder fornem pris
Hobro og omegn
Elever i Hobro skal prøve kræfter med jobbet som lastbilchauffør
Elever i Hobro skal prøve kræfter med jobbet som lastbilchauffør
Hobro og omegn
Mariagerfjord Erhverv bød indenfor til fyraftensmøde om virksomhedsbranding
Mariagerfjord Erhverv bød indenfor til fyraftensmøde om virksomhedsbranding
Hobro og omegn
Tre uger tilbage af Kunstetagernes aktuelle udstillinger
Tre uger tilbage af Kunstetagernes aktuelle udstillinger
Hobro og omegn
25.000 kroner til ny sauna hos Hobro Vinterbadeklub
25.000 kroner til ny sauna hos Hobro Vinterbadeklub
Hobro og omegn
Få råd om den bedste rejse med din firbenede ven
Få råd om den bedste rejse med din firbenede ven
Hobro og omegn
Har du set en sort PGO Bix Max?
Har du set en sort PGO Bix Max?
Hobro og omegn
Hobro-virksomhed indgår partnerskab om fossilfrit stål til byggeindustrien
Hobro-virksomhed indgår partnerskab om fossilfrit stål til byggeindustrien
Hobro og omegn
Vær med til at sætte fokus på frivilligheden
Vær med til at sætte fokus på frivilligheden
Hobro og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev