Del på Facebook   Print siden

OK udvider løsning til elbilejere

Her og Nu
Torsdag 13. maj 2021 kl. 12:00

OK udvider løsning til elbilejere
OK's hjemmeladekoncept udvides


Af Carina Kondrup

Der er godt nyt til danske elbilejere fra energiselskabet OK, som efter dialog med kunderne udvider deres hjemmelade-koncept og gør det muligt for elbilister at eje deres ladeboks

Energiselskabet OK er godt i gang med at udrulle flere koncepter til opladning af elbiler og plug in-hybrider. I begyndelsen af året lancerede virksomheden "OK Ladepakke" - en løsning til hjemmeladning af elbiler og andre elektriske køretøjer. Løsningen er abonnementsbaseret og er blevet taget godt imod. På baggrund af feedback fra kunderne udvides konceptet nu, så man som elbilist selv kan vælge, om man vil eje eller leje sin ladeboks.

"Vores hjemmeladeløsning, OK Ladepakke, var fra starten lanceret som et koncept, hvor man lejer ladeboksen af OK, og hvor vi står for drift og service. Med lave etableringsomkostninger ville vi gøre det nemt og enkelt at komme i gang med at oplade sin elbil eller plug in-hybrid derhjemme," siger Thor Folmann Krarup, E-mobilitetschef hos OK

"Vi har fået rigtig god respons på OK Ladepakke fra vores kunder. Samtidig har flere spurgt om muligheden for at købe ladeboksen i stedet for at leje den. Vi vil gerne levere de løsninger, som vores kunder efterspørger, og derfor giver vi nu vores kunder muligheden for at købe hjemmeladeboksen af os på baggrund af, at kunderne selv har foreslået det," fortsætter han.

Hvad enten man køber eller lejer sin hjemmeladeboks, kan elbilejere sammen med en OK Ladepakke tilvælge en elaftale, som også leveres af OK, blandt andet med grøn strøm fra danske vindmøller.

Flere overvejer at skifte til elbil

I april var 21 procent af alle nyregistrerede køretøjer i Danmark enten elbiler eller plug-in hybrider. Samtidig overvejer flere danskere at skifte til et el-køretøj næste gang. Derfor er det en fordel, at man frit kan vælge den ladeløsning, som passer til ens behov.

"Når man har en elbil, så er muligheden for at lade hjemme langt den bedste og billigste løsning for forbrugeren," siger markedsanalytiker fra Bilbasen, Jan Lang.

"Erfaringen siger, at elbilister ønsker størst mulig grad af fleksibilitet og bekvemmelighed i dagligdagen, og derfor er det en kæmpe fordel, at man har nem adgang til at lade bilen derhjemme. Det, at man har muligheden for at investere i sin egen hjemmeladeboks, giver elbilejerne den ultimative frihed, fordi man kun bliver faktureret for den strøm, man faktisk bruger. Billigere drivmiddel får man ikke," siger Jan Lang.

Om man skal leje eller købe sin ladeboks afhænger, ligesom når det kommer til selve bilen, af den enkelte husstands kørselsbehov.

"Undersøgelser viser, at op mod 40 procent af danske bilejere overvejer at skifte til en el- eller hybridbil næste gang, bilen skal udskiftes. De fleste af dem kommer først og fremmest til at lade bilen hjemme, og for både nye og kommende elbilister er det en fordel, at man frit kan vælge mellem forskellige finansieringsmodeller til hjemmeladning," siger Jan Lang.

Flere investeringer på vej

Hos OK er man først og fremmest glade for, at elbilisterne tager godt imod de nye produkter og løsninger, som bliver tilgængelige.

"Som kundeejet selskab lever vi af at være i dialog med vores kunder og tilpasse vores produkter til deres ønsker. Derfor er det fantastisk at opleve, at OK Ladepakke har fået en så god modtagelse, som vi nu kan videreudvikle med udgangspunkt i efterspørgslen i markedet," siger Thor Folmann Krarup fra OK.

Ud over løsninger til hjemmeladning arbejder OK også på etablering af lynladestationer i hele landet, så elbilister også kan lade bilen hos OK, når de er på farten. Samtidig lancerer selskabet flere andre ladeløsninger, som passer til blandt andet arbejdspladser og indkøbscentre.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Advarsel: Algegift i Limfjordsmuslinger
Advarsel: Algegift i Limfjordsmuslinger
Her og Nu
Højsæsonen for påkørsel af hjorte er over os
Højsæsonen for påkørsel af hjorte er over os
Her og Nu
Prisstigninger på byggematerialer må ikke blive en forhindring for bæredygtige valg
Prisstigninger på byggematerialer må ikke blive en forhindring for bæredygtige valg
Her og Nu
Ny undersøgelse: Vi reagerer ikke hurtigt nok på alvorlige tegn på kræft
Ny undersøgelse: Vi reagerer ikke hurtigt nok på alvorlige tegn på kræft
Her og Nu
Sådan gør du sommerhuset helt klar til udlejningssæsonen
Sådan gør du sommerhuset helt klar til udlejningssæsonen
Her og Nu
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 20
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 20
Her og Nu
Tilbagekaldelse | Piskefløde med sorte flager
Tilbagekaldelse | Piskefløde med sorte flager
Her og Nu
De fleste alvorlige cykelulykker sker i kryds
De fleste alvorlige cykelulykker sker i kryds
Her og Nu
Se hvem der skal konfirmeres i Fredensborg Slotskirke
Se hvem der skal konfirmeres i Fredensborg Slotskirke
Her og Nu
Hugormesæsonen er i gang: Pas på, at dit kæledyr ikke bliver bidt
Hugormesæsonen er i gang: Pas på, at dit kæledyr ikke bliver bidt
Her og Nu
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev