Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

​Nulløsning mod OB efter jævnbyrdig affære

Hobro og omegn
Fredag 23. august 2019 kl. 22:15

​Nulløsning mod OB efter jævnbyrdig affære
Foto: Dannie Rosenkrantz


Hobro IK fik fredag aften sæsonens første clean sheet, da de fightede sig til et enkelt point mod OB i en 0-0-kamp, hvor begge hold havde chancer til at tage sejren....
.
AF JACOB MØLLER NIELSEN

På en solbeskinnet sensommeraften tog Hobro IK imod OB, da fynboerne fredag gæstede DS Arena til sæsonens syvende opgør i 3F Superligaen.

Peter Sørensens tropper startede kampen i et højt tempo i håbet om at få sat en tidlig scoring i kassen. Efter seks minutters spil skulle de gulklædte muligvis have fået den største chance af alle, da OB-midtbanemanden Moses Opondo så ud til at tage armen til hjælp i en forsvarsaktion i feltet. Til ærgrelse for Hobro-mandskabet forblev dommerens fløjte tavs, men mandskabet fra Mariagerfjord fortsatte ufortrødent med at presse på.

De helt store chancer blev det dog ikke til trods de gulklædtes fine takter i kampens åbning, og som kampen skred frem, kom OB frem til flere og flere gode muligheder. Hobro-forsvaret stod dog solidt, så derfor var opgøret fortsat uden scoring, da kampen havde rundet den halve time.

Kampen fortsatte herfra med et Hobro-mandskab stående dybt i banen, hvor holdet gik efter skabe noget på omstillinger. Det var dog lige ved at gå galt i det 34. minut, da OB’s Bashkim Kadrii fik sat foden på et indlæg helt fri foran mål. Jesper Rask var dog atter det rette sted, og fynboerne måtte derfor se kampens hidtil største chance blive reddet af sidste sæsons slutspilshelt.

Spillet bølgede herfra lidt frem og tilbage, dog uden nogen af holdene for alvor blev farlige. Derfor var opgøret fortsat målløst, da kampens dommer fløjtede til pause.

Nulløsning efter en jævnbyrdig affære
De gulklædte kom, akkurat som i kampens åbning, livligt ud til anden halvleg. De pressede på og kom frem til en del hjørnespark, men kunne stadig ikke få et ordentligt slutprodukt på chancerne. Ligesom i første halvleg døde presset stille og roligt ud, og så begyndte OB på ny at skabe chancer mod Hobro-målet.

Her var billedet dog også det samme: Heller ikke fynboerne kunne få slutprodukt på, men det var især grundet en velspillende Hobro-defensiv. De fik afværget chancerne der opstod, så OB’erne ikke nåede at blive farlige.

Man skulle frem til det 64. minut før anden halvlegs første store chance opstod. Efter endnu et hjørnespark til de gulklædte blev en dødbold forvandlet til et vaskeægte skydetelt. I et kæmpe klumpspil forsøgte flere Hobro-spillere sig at plaffe sig vej igennem den blåstribede mur, som havde dannet sig foran OB-målet. Til ærgrelse for Hobro-mandskabet måtte holdet se alle afslutningerne blive blokeret, og på forunderlig vis var stillingen derfor fortsat 0-0.

Få minutter efter var OB ved at gøre det onde ved Hobro-mandskabet, men holdet slap med skrækken, da Bashkim Kadrii sparkede bolden forbi mål.

I det resterende af kampen virkede det som om, at de gulklædtes kræfter var ved at slippe op, og holdet fokuserede derfor på at holde buret rent. Peter Sørensens tropper gjorde alt for at afværge de chancer, som de stribede fra Fyn kæmpede sig til. Her viste Hobro-defensiven igen sin styrke, da de fik affejet de muligheder, som OB-offensiven fik fightet sig til.

Da ingen af holdene kunne få sendt kuglen i kassen, så endte det med en nulløsning. Hobro-mandskabet fik derfor sæsonens første clean sheet i en kamp, hvor de gulklædte til sidst måtte fighte sig til uafgjort, men også i løbet af kampen havde chancer til at tage sejren.

Næste kamp er på næste lørdag, hvor mandskabet fra Mariagerfjord skal på en lang udebanetur til Farum, hvor FC Nordsjælland venter.

Kampfakta:
Hobro IK 0-0 OB (0-0)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Jesper Bøge – Anel Ahmedhodzic – Rasmus Minor – Mathias Haarup
Emmanuel Sabbi – Christian Cappis – Mikkel M.P. – Edgar Babayan
Pål Alexander Kirkevold – Julian Kristoffersen

Udskiftninger:
Ud: Emmanuel Sabbi – Ind: Yosef Samuel (81. min.)
Ud: Julian Kristoffersen - Ind: Hamse Hussein (91. min.)
Ud: Pål Alexander Kirkevold - Ind: Nicholas Gotfredsen (92. min.)

Ubenyttede spillere:
Adrian Kappenberger, Brandon Onkony, Louicius Don Deedson.

Advarsler:
Christian Cappis, Hobro IK (30. min.)
Oliver Lund, OB (35. min.)
Bashkim Kadrii, OB (40. min.)
Issam Jebali, OB (62. min.)
Edgar Babayan, Hobro IK (66. min.)
Emmanuel Sabbi, Hobro IK (71. min.)
Anders K. Jacobsen, OB (91. min)

Tilskuertal:
2.274

Dommer:
Morten Krogh

© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Hobro og omegn

Julefrokost 2019 i hyggelige omgivelser på Hotel Amerika
Julefrokost 2019 i hyggelige omgivelser på Hotel Amerika
Hobro og omegn
Få en festlig og autentisk julefrokost på Hotel Amerika. De serverer velsmagende juleretter med et moderne tvist ved bordene...
Grafitti og gadeidræt på Søndre Skole
Grafitti og gadeidræt på Søndre Skole
Hobro og omegn
Fredag gæstede DGI's landsdækkende karavane Street Attrack Hobro. Søndre Skole dannede rammerne for at væld af gadeaktiviteter...
Mariagerfjord Gymnasium har besøg fra Brasilien
Mariagerfjord Gymnasium har besøg fra Brasilien
Hobro og omegn
Mariagerfjord Gymnasium har lige nu besøg af 24 elever og to lærere fra gymnasiets venskabsskole C.A. João XXIII i byen Juiz De Fora....
Hobro tager imod SønderjyskE
Hobro tager imod SønderjyskE
Hobro og omegn
Søndag den 22. gæster SønderjyskE DS Arena. Der er kampstart kl. 12.00...
Cykelløb og fodboldkamp i Hobro | Trafikinformation vedr. søndagens kamp
Cykelløb og fodboldkamp i Hobro | Trafikinformation vedr. søndagens kamp
Hobro og omegn
På søndag spiller Hobro IK mod SønderjyskE kl. 12.00, men der er også cykelløb i Hobro på søndag...
Han vandt fodbold billetter til Hobro - Sønderjyske
Han vandt fodbold billetter til Hobro - Sønderjyske
Hobro og omegn
2 billetter til Hobro - Sønderjyske på DS Arena søndag kl. 12.00 fandt sin nye ejer...
Jul på Mærkerne | Fyrkatspillet præsenterede årets plakat med juleforestillingen
Jul på Mærkerne | Fyrkatspillet præsenterede årets plakat med juleforestillingen
Hobro og omegn
Flot dag for Julemærkehjemmet og Amatørteatret Fyrkatspillets JULESPIL på Hobro Theater...
Sparekassen Vendsyssel Hobro inviterer til åbent hus
Sparekassen Vendsyssel Hobro inviterer til åbent hus
Hobro og omegn
Sparekassen Vendsyssel på Adelgade 8 i Hobro har igennem afdelingens 1,5 års levetid udvidet fra 5 til 8 medarbejdere og mange flere kunder. Fredag inviterer de til åbent hus i lokalerne, der netop også er blevet større...
Julemærkehjem i samarbejde med INGO
Julemærkehjem i samarbejde med INGO
Hobro og omegn
Julemærkehjemmet i Hobro får nu støtte fra INGO. Kæden af lavpris tankstationer har indgået et samarbejde med Julemærkefonden, der driver fem Julemærkehjem landet over
Streetkulturen rammer Hobro i dag
Streetkulturen rammer Hobro i dag
Hobro og omegn
Skateboarding er naturligvis på programmet, når Street Attack rammer Hobro...
Klik venligst
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev