Annonce
Del på Facebook   Print siden

Østerskov Efterskole er indstillet til kommunikationspris for frie skoler

Hobro og omegn
Onsdag 9. oktober 2019 kl. 20:55

Østerskov Efterskole er indstillet til kommunikationspris for frie skoler
Foto: Østerskov Efterskole


Østerskov Efterskole er indstillet til SEVERIN-PRISEN for en billedserie på Facebook, der formidler skolens profil og grundtanker...
.
Af Klaus Hansen

Prisen uddeles hvert år til en fri skole, der er dygtig til at kommunikere værdier og holdninger på digitale kanaler. Prisen uddeles i år af FRISKOLERNES formand, Peter Bendix Pedersen, medieforsker Stine Liv Johansen og kommunikationsekspert Rasmus Anker Rysgaard.

Kreativitet og frihed til at være dig selv – udtrykt i billeder

Østerskov Efterskole er indstillet for en flot fotoserie i et album på Facebook efter en fotodag på skolen. Billederne viser skolens mangfoldighed og fokus på kreativitet og frihed. Albummet er af fin kvalitet og fanger essensen af skolen.

Forstander på Østerskov Efterskole, Anne-Marie Fledelius, er glad for indstillingen.

"Østerskov er en efterskole med fokus på spil og indlevelse. Vi går meget op i, at vores aktiviteter skal skabe skoleglæde og selvtillid hos vores elever. De skal mærke, at der er plads til dem alle og opleve et rum, hvor der er plads, forståelse og tid til at nørde i det, de går op i. Det vil vi også gerne vise på Facebook og indstillingen viser, at det også er det indtryk, vi giver digitalt. Det er dejligt at høre," fortæller Anne-Marie Fledelius.

Skoler er også dannelsesinstitutioner på internettet

De frie skoler kan noget særligt som dannelsesinstitutioner. Det skal de også vise i det digitale rum.

"SEVERIN-PRISEN går til en skole, som formår at kommunikere dannet, og på den måde understøtte de digitale fællesskaber omkring skolens værdier. Den går til en skole, der formår at formidle skolens profil i det digitale rum på en autentisk og rammende måde," fortæller kommunikationsekspert og medstifter af prisen, Rasmus Anker Rysgaard.

Indstil din favoritskole indtil den 18. oktober

Alle kan indstille en skole indtil den 18. oktober 2019. Det tager 2 minutter og foregår på VOSTOK kommunikations hjemmeside: vostok.dk/severin-prisen/

Efter indstillingsperioden udvælger årets jury tre skoler, som går til offentlig afstemning med simpelt stemmeflertal. Prisen uddeles primo november.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev