Del på Facebook   Print siden

Økonomiudvalget overtager byrådets opgaver i Rebild

Rebild og omegn
Tirsdag 24. marts 2020 kl. 19:00

Økonomiudvalget overtager byrådets opgaver i Rebild
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Corona bremser mange ting for tiden, men ikke den politiske behandling af sager i Rebild Kommune. Et stort flertal i byrådet har besluttet at lade Økonomiudvalget overtage byrådets opgaver og kompetencer indtil videre.

Beslutningen er truffet med afsæt i de retningslinjer for afholdelse af politiske møder under corona-krisen som Social- og Indenrigsministeriet meldte ud i går.

Borgmester Leon Sebbelin er glad for at der er fundet en løsning som både sikrer fremdrift i kommunen og som kan afvikles på en måde hvor spredningen af smitte er lig nul.

- Det har været vigtigt for mig og de andre byrådsmedlemmer at vi kan fortsætte det politiske arbejde og træffe de nødvendige beslutninger, der skal træffes i en svær tid. Vi har også et hensyn at tage til borgere og virksomheder, der er afhængige af at det politiske system kører, så de kan komme videre i konkrete sager. Det kan vi med den aftale vi har indgået nu. Og vi kan gøre det uden at øge smittespredningen fordi vi ikke mødes fysisk, forklarer Leon Sebbelin.

Det er samtidig med til at gøre puklen af opgaver, som helt uundgåeligt vil hobe sig op, en smule mindre, når kommunen og resten af Danmark vender tilbage til normalen.

Alle fagudvalg fortsætter
Eneste ændring i det politiske set-up er at Økonomiudvalget træder i stedet for byrådet og dermed er det øverste beslutningsorgan i kommunen. De fem fagudvalg fungerer fuldstændig som de plejer – bortset fra at møderne formentlig bliver holdt virtuelt.

Det er i hvert fald den linje borgmesteren lægger op til. Økonomiudvalget skal formelt nikke til at fagudvalgene fortsætter og der er derfor indkaldt til et ekstraordinært møde torsdag den 26. marts. I forlængelse af det møde behandler Økonomiudvalget så dagsordenen fra det nu aflyste byrådsmøde torsdag.

I Økonomiudvalget sidder: Leon Sebbelin (B) (formand), Morten Lem (A) (næstformand), Lars Hørsman (SF), Bente Søgaard (V), Holger Pedersen (C), Jeppe Ugilt (V) og Tommy Degn (O).

Kun video-møder
- For at undgå smittespredning holder vi møderne som video-møder. Normalt er byrådsmøder offentligt tilgængelige, det skal de være ifølge Styrelsesloven, men den bestemmelse har Indenrigsministeriet ophævet midlertidigt, i de tilfælde hvor Økonomiudvalget overtager opgaverne fra byrådet. Her er møderne nemlig altid lukkede. Vi offentliggør selvfølgelig beslutningerne på vores hjemmeside hurtigst muligt efter mødet er afsluttet, siger Leon Sebbelin.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Fandt du dagens aprilsnar på fjordavisen
Fandt du dagens aprilsnar på fjordavisen
Rebild og omegn
Tyveri fra bil og Naturbrand
Tyveri fra bil og Naturbrand
Rebild og omegn
REGAN Vest søger koldkrigseffekter
REGAN Vest søger koldkrigseffekter
Rebild og omegn
Borgmester i Rebld: Medbring tålmodighed og forårshumør, og følg anvisningerne på genbrugspladsen
Borgmester i Rebld: Medbring tålmodighed og forårshumør, og følg anvisningerne på genbrugspladsen
Rebild og omegn
Optimistisk Mette Frederiksen: Mulighed for gradvis genåbning efter påske
Optimistisk Mette Frederiksen: Mulighed for gradvis genåbning efter påske
Rebild og omegn
Ny konfirmationsdato fra Terndrup Kirke
Ny konfirmationsdato fra Terndrup Kirke
Rebild og omegn
Udgangspunktet er fortsat at al undervisning er udskudt og ikke aflyst
Udgangspunktet er fortsat at al undervisning er udskudt og ikke aflyst
Rebild og omegn
Økonomiudvalget overtager byrådets opgaver i Rebild
Økonomiudvalget overtager byrådets opgaver i Rebild
Rebild og omegn
Paramedicinere vurderer borgere i eget hjem: Skal borgeren indlægges eller blive hjemme?
Paramedicinere vurderer borgere i eget hjem: Skal borgeren indlægges eller blive hjemme?
Rebild og omegn
Endnu et villa-indbrud i denne landsby
Endnu et villa-indbrud i denne landsby
Rebild og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev