Del på Facebook   Print siden

Øgaard A/S overtager Klejtrup VVS

Hobro og omegn
Mandag 1. marts 2021 kl. 11:00

Øgaard A/S overtager Klejtrup VVS
Direktør i Øgaard A/S, Mads Øgaard og Jesper Christensen Foto: Privat


Af Klaus Hansen

Jesper Christensen, indehaver af Klejtrup VVS har valgt at overdrage sin virksomhed til Øgaard A/S.

Jesper Christensen har gennem de sidste 9 år opbygget Klejtrup VVS til en veldrevet og succesfuld virksomhed med fokus på gode værdier, og deraf trofaste samarbejdspartnere. Klejtrup VVS beskæftiger i dag, udover Jesper, 2 erfarne og kompetente VVS montører.

Klejtrup VVS er oprindeligt startet af Carit Dahl Sørensen i 1977, og efter at Jesper Christensen havde stået i lære hos Carit, fik han mod på at overtage virksomheden.

Nu er tiden så kommet til at udvikle virksomheden igen, og Klejtrup VVS, bliver fra den 01.03.2021 en del af Øgaard A/S.

Direktør i Øgaard A/S, Mads Øgaard, ser meget frem til samarbejdet. Det er vigtigt for os at overtage en virksomhed med de værdier, som vi selv efterstræber. Arbejdsområderne indenfor VVS, og især fokus på nybyggeri, passer rigtig godt ind i udviklingsplanerne for Øgaard.

Selv om hovedkontoret for Øgaard A/S ligger i Farsø, så er opgaverne fordelt i hele Jylland. Øgaard dækker alle tekniske installationer, og arbejder målrettet med at kunne tilbyde ”Én samlet løsning” til kunderne.

Det gælder uanset om det er service til private kunder, nybyggeri og renoveringer eller større entrepriser.

Vi glæder os meget til at kunne tilbyde vores andre kompetencer til Klejtrup VVS´s eksisterende kunder. Vi oplever stor tilfredshed hos vores kunder med de synergier, som ligger i, kun at skulle henvende sig til én
leverandør, når det kommer til tekniske løsninger.

Jesper Christensen ser også selv en stor fordel i at blive en del af en virksomhed, hvor man kan tilbyde både El, VVS, Køl, Alarm, Blik og Smede opgaver. Det er opgaver, som han tidligere har måtte takke nej til, men som han nu kan tilbyde sine eksisterende kunder.

Udover hovedkontoret i Farsø, så har Øgaard afdeling i Aars og Nørager, og udvider nu også til Klejtrup. Den geografiske placering er ifølge Mads Øgaard optimal, da der er meget kort afstand til Hobro og Viborg.

Afdelingernes placering fordelt i Vesthimmerland, Rebild og Viborg kommune giver stor fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver.

Kunderne kommer ikke til at mærke forskel i det daglige, da Jesper Christensen fortsat vil servicere dem fra samme adresse i Klejtrup, og stadig kan kontaktes på samme telefonnummer.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Dødsfald Hobro
Dødsfald Hobro
Hobro og omegn
Thomas Andersen fylder 50 år
Thomas Andersen fylder 50 år
Hobro og omegn
Mariagerfjord kommune sender 1,1 mio ud til aktivitet og forebyggende projekter
Mariagerfjord kommune sender 1,1 mio ud til aktivitet og forebyggende projekter
Hobro og omegn
Enestående resultat ved Kræftens Bekæmpelses landsindsamling i Hobro
Enestående resultat ved Kræftens Bekæmpelses landsindsamling i Hobro
Hobro og omegn
Sat af toget | Nægtede at identificere sig
Sat af toget | Nægtede at identificere sig
Hobro og omegn
LÆSERBREV: Genstart af kultur og idrætslivet i Mariagerfjord
LÆSERBREV: Genstart af kultur og idrætslivet i Mariagerfjord
Hobro og omegn
Musik til vaccinationen
Musik til vaccinationen
Hobro og omegn
Udstilling i Kunstetagerne: Skyggebibliotekets Spejl
Udstilling i Kunstetagerne: Skyggebibliotekets Spejl
Hobro og omegn
Færdselsuheld på E45 | Politiet bad om ekstra salt
Færdselsuheld på E45 | Politiet bad om ekstra salt
Hobro og omegn
Nordjylland har klaret den store vaccinedag til topkarakter
Nordjylland har klaret den store vaccinedag til topkarakter
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev