

Nyt Udvalg for Klima og Landdistrikter godt i gang
Mariagerfjord og omegnFredag 13. maj 2022 kl. 21:00

Jesper Skov Mikkelsen er formand for det nye udvalg. Foto: Mariagerfjord Kommune |
Af Lone K. Hansen
Nyt Udvalg for Klima og Landdistrikter godt i gang
Torsdag 5. maj havde det nye politiske Udvalg for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune sit første møde. Og viljen til nye tiltag er stor
- Det var et godt første møde, hvor man kunne mærke, at uanset partifarve så er ambitionerne tårnhøje, siger Jesper Skov Mikkelsen, der er formand for det nye udvalg.
Han uddyber, at udvalget blandt andet benyttede lejligheden til at drøfte Mariagerfjord Kommunes DK2020-plan, der både skal ruste Mariagerfjord-området til klimaudfordringer og sikre, at kommunens bidrag til at nå de nationale klimamål indfries.
Lokal indsats skal være ambitiøs
Udledningen fra Mariagerfjord-området er næsten dobbelt så højt som landsgennemsnittet, så der er brug for en ambitiøs plan.
- Vi skal planlægge, hvordan vi som område kan gå fra en udledning på 18 tons CO2 pr. indbygger i 2018 til knap 8 tons CO2 pr. indbygger i 2030, fastslår Jesper Skov Mikkelsen.
I den forbindelse spiller kommunen flere roller.
- Som virksomhed skal kommunen reducere sit eget klimaaftryk, og som facilitator skal kommunen understøtte borgere og virksomheder i den grønne omstilling, forklarer han.
45 el-ladestandere
I tråd med disse roller var det også et enigt udvalg, der indstillede til byrådet, at man godkender forvaltningens oplæg til en strategi for opsætning af el-ladestandere til biler.
Ifølge oplægget skal der opsættes 45 el-ladestandere rundt omkring på kommunale ejendomme eksempelvis ved rådhuse og på de offentlige parkeringspladser.
- Som kommune skal vi gå forrest, og med så mange el-ladestandere kan vi til glæde for både kommunens borgere, medarbejdere, indpendlere, turister og de handlende understøtte den grønne omstilling, lyder anbefalingen fra udvalgsformanden.
De unge skal bane vejen
Et andet skridt på vejen mod at blive en klimavenlig kommune, var udvalgets vedtagelse af, at der nedsættes et ungeklimaråd for unge mellem 16 og 25 år.
- Det er de unge, der skal overtage verden, og mange unge har med god grund skarpe synspunkter på klimatiltag. Vi skal lytte til dem, inddrage dem og udnytte den energi og lyst, de har til at handle, for hvis vi skal ændre noget, skal de unge også på banen, uddyber Jesper Skov Mikkelsen.
Også fokus på landdistrikter
Som titlen på Udvalget for Klima og Landdistrikter fortæller, er udvalget også optaget af udviklingen af kommunens landdistrikter. På dette første møde var det blot klimadagsordenen, der fyldte mest.
- Men op mod 50 procent af vores borgere i Mariagerfjord Kommune bor i landdistrikterne. Derfor vil vi i det nye udvalg også have ekstra opmærksomhed på landdistriktsområdet, så vi kan sikre en attraktiv udvikling af hele kommunen, slutter Jesper Skov Mikkelsen.
Udvalget for Klima og Landdistrikter
Det nye udvalg er bredt sammensat med repræsentanter fra flere af partierne i byrådet:
Jesper Skov Mikkelsen (V) formand, Jens Riise Dalsgaard (S) næstformand, Laura Holm (K), Jørgen Hammer Sørensen (DF), Emma Houe Mølgaard (NB), Niels Peter Christoffersen (S) og Peter Muhl Nielsen (S).
Om DK2020
Med deltagelsen i det såkaldte DK2020-projekt har Mariagerfjord Kommune forpligtet sig til at udarbejde en ambitiøs og konkret klimahandlingsplan, der skal godkendes af Byrådet i foråret 2023.
Derefter er det op til den grønne tænketank, CONCITO og det globale netværk af byer, der arbejder for grøn omstilling, C40, at kvalitetssikre og endeligt godkende, om kommunens plan lever op til den internationale standard, som hele DK2020-projektet er bygget op omkring.
I alt 95 af Danmarks 98 kommuner deltager i DK2020.
© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
![]() Lokale virksomheder får gratis hjælp til ny bogføringslov Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Bredbåndspulje med nye muligheder i Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||
![]() Årets sommerkoncert med Mariagerfjord Korskole er tilbage Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Køb eksklusivt stentøj uden at blive klædt af til skindet - JA TAK på Fjordavisen Mariagerfjord og omegn |
![]() |
![]() Foreningsværksted taget imod med kyshånd Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Lån en mobil hjertestarter på dit lokale GF-kontor i Randers Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Kombineret træningsløb og 2. afdeling af Mariager Fjord Orienteringsklub intro og begyndertræning Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
![]() Lad os omtale din mærkedag ganske gratis Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Skal der nedsættes en arbejdsgruppe m.h.p. fornyelse af udsmykningen i Byrådssalen Mariagerfjord og omegn | ![]() | ![]() Nyt Udvalg for Klima og Landdistrikter godt i gang Mariagerfjord og omegn |
![]() |