Del på Facebook   Print siden

Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer

Mariagerfjord og omegn
Søndag 31. marts 2024 kl. 10:00

Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Foto: Boblberg


Et fællesskab og nye venskaber kan være utroligt givende for dem, der føler sig ensomme eller mangler noget at se frem til. Det er netop det, som Boblberg har givet til Sofias og hendes kærestes liv. På grund af deres udfordringer begyndte de at føle sig mere og mere ensomme, men gennem Boblberg har de fundet et fællesskab og skabt nye bekendtskaber, som har været en stor støtte for dem.

Sofia er 27 år og bor sammen med sin kæreste. Da parret besluttede at flytte sammen, var det Sofia, der måtte flytte langt væk hjemmefra og starte på ny i en helt ny by. Selvom Sofia havde fået venner gennem sin kæreste, havde hun stadig et ønske om at danne sine egne venskaber - uafhængigt af hans sociale kreds.

Som 18-årig var Sofia inddraget i en bilulykke, der i den grad satte sit fysiske præg på hende. Ulykken medførte konstante rygsmerter, der har så stor en indflydelse, at det har forhindret Sofia i at kunne arbejde. I dag er hun i ressourceforløb og prøver at komme igennem hverdagen så godt som muligt. Udover de fysiske problematikker har Sofia været i psykiatrien, siden hun var ni år gammel. Da kæresten for nyligt gik ned med stress og måtte sygemelde sig fra sit arbejde, begyndte ensomheden for alvor at træde i kraft hos dem begge to.

"Alt det negative, der fylder i hverdagen, kan komme på afstand, når man finder nogle gode mennesker at opleve hyggelige ting med." - Sofia

Sofia opdagede heldigvis Boblberg i en tid, hvor både hende og kæresten havde behov for det. Parret oprettede sig sammen med håbet om at finde et vennepar eller venskaber at kunne ses med til nogle hyggelige stunder.

Selvom der er en del udfordringer, er det stadig med et smil og positiv indstilling, at parret imødekommer livet på. Det var især under COVID-19, at den upersonlige og distancerende følelse blev ekstra tydelig, og Sofia fandt ud af, hvor stor en betydning det havde for hende at få et smil og et anerkendende blik fra andre mennesker.

"Vi endte i ensomheden, fordi COVID-19 satte en skillevæg imellem alle. Alle havde maske på, så man så ikke hinandens smil. Med et smil kan vi komme hinanden mere nær, og det kan redde en hård dag." - Sofia

Boblberg har givet forskellige bekendtskaber og oplevelser til Sofia og hendes kæreste. De har haft en hyggelig spilleaften med et andet par, som de er blevet tætte med. Aftenen bød på rødvin og forskellige spil. Udover venneparret, har de også fundet ligesindede, der er klar på at komme ud i den friske luft og finde Pokemons med dem, som de begge to har stor interesse for.

En af tingene der kan hjælpe Sofia med at blive rolig og afslappet, når hun har det svært, er dyr. Dyr har en afslappende indflydelse på hende og giver hende en tryghed, som hun har brug for. På Boblberg har hun derfor fundet én, der ønskede at få hendes pindsvin passet, og det var Sofia mere end glad for kunne blive hende.

Parret forstår sig på at finde glæderne i livet trods svære tider. De er for nyligt blevet forlovet og besluttede, at der ikke skulle gå lang tid, før brylluppet skulle stå. De ønsker at fejre kærligheden og den støtte, de begge finder i hinanden. Udover hinandens støtte, har det givet meget til parret at oprette sig på Boblberg og invitere andre mennesker ind i deres liv. De er utrolig glade for at have fundet de bekendtskaber, de allerede har fundet, og de er stadig interesserede i at lære endnu flere at kende.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj
S!RENEN og varslingssirenerne testes onsdag 1. maj
Mariagerfjord og omegn
Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker
Vigtigt at være opmærksom på: Nu kan flåtbid føre til gigt hos mennesker
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Antallet af indbrud stiger igen: En stigning på 79 procent i Mariagerfjord
Antallet af indbrud stiger igen: En stigning på 79 procent i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Byg din ønskeby: fantasi og leg på biblioteket
Byg din ønskeby: fantasi og leg på biblioteket
Mariagerfjord og omegn
Kom med på en ægte skattejagt: Hvem finder kisten med 500.000 kroner et sted i Danmark?
Kom med på en ægte skattejagt: Hvem finder kisten med 500.000 kroner et sted i Danmark?
Mariagerfjord og omegn
11 konti specifikt til konfirmandkunder med særlige fordele
11 konti specifikt til konfirmandkunder med særlige fordele
Mariagerfjord og omegn
Slagter Norlyk ApS tilbagekalder BBQ spareribs
Slagter Norlyk ApS tilbagekalder BBQ spareribs
Mariagerfjord og omegn
Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024
Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024
Mariagerfjord og omegn
Ved du, hvad dit lokale menighedsråd laver?
Ved du, hvad dit lokale menighedsråd laver?
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev