Del på Facebook   Print siden

Nyt Erhvervshus i Hadsund på Banen

Hadsund og omegn
Fredag 20. november 2020 kl. 06:30

Nyt Erhvervshus i Hadsund på Banen
Erhvervshuset Ved Banen - Mariagervej 3 i Hadsund Syd Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Mange har nok bemærket, at der nu står ”solgt” på den store ejendom på Mariagervej 3 i Hadsund Syd. Og som den aktive lokale avis har Fjordavisen selvfølgelig undersøgt hvem den nye ejer er og har spurgt ind til, hvad der skal ske i den store ejendom på knap 5.000 m2..

Og de nye ejere er en lokal gruppe af lokale folk bestående af Ivan Noes, Peter Kristensen, Rasmus Thorup Andersen, Lars Malling, Ole Madsen, Jan Mikkelsen og Per Husted Nielsen. Alle personer, som i forvejen er kendte for at være med til at etablere virksomhedsfællesskaber i Hadsund og dermed bidrage til at skabe gode rammer for virksomheder og erhvervsudvikling i Hadsund.

Planerne for ejendommen er at omdanne det til et nyt virksomhedsfællesskab og det får navnet ”Erhvervshuset Ved Banen”. Navnet kommer af, at den ældste del af ejendommen oprindeligt blev bygget som station for den daværende jernbane mellem Hadsund og Randers.

Fjordavisen har fundet ud af, at det er Per Husted Nielsen, som er direktør for det nye Erhvervshus, så vi har selvfølgelig haft fat i ham for at høre om det nye projekt. Om hvad der skal ske i ejendommen siger han:

”Vi har næsten lige overtaget ejendommen og er stadig i gang med planlægningen. Ejendommen trænger de fleste steder til en kærlig hånd, så vi starter med at lave en meget omfattende renovering af den. Men samtidig med planlægningen af det, så har vi også søgt at finde lejere. Og det er gået ganske godt. Vi har allerede skrevet lejekontrakter for 50% af hele ejendommen”.

Hvem de nye virksomheder er, lykkedes det ikke Fjordavisen at finde ud af, da Per Husted Nielsen ikke har aftaler med de nye lejere om at offentliggøre det endnu. Men Per Husted vil dog fortælle så meget, at der blandt de nye virksomheder er en, som flytter fra en anden del af landet og har ca. 10 ansatte. Herudover er der 2 lokale virksomheder, som vælger at blive en del af det nye fællesskab.

Det nye Erhvervshus kommer til at indgå i det overordnede fællesskab for Erhvervshuse i Hadsund. Hvilke øvrige ejendomme, som er med i det kan du se på denne hjemmeside www.vs-erhverv.dk


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Take Away er blevet hverdagen hos Big Ben Pub Hadsund
Take Away er blevet hverdagen hos Big Ben Pub Hadsund
Hadsund og omegn
Lis Høgh tog første stik for folk over 65 i Mariagerfjord
Lis Høgh tog første stik for folk over 65 i Mariagerfjord
Hadsund og omegn
Dødsfald | Als
Dødsfald | Als
Hadsund og omegn
Hadsund Vandværk kalder til generalforsamling 2021
Hadsund Vandværk kalder til generalforsamling 2021
Hadsund og omegn
2 guldmedaljer og en af sølv til roerne fra Hadsund Roklub ved Jyske Mesterskaber
2 guldmedaljer og en af sølv til roerne fra Hadsund Roklub ved Jyske Mesterskaber
Hadsund og omegn
Nekrolog Jens Sand, Øster Hurup
Nekrolog Jens Sand, Øster Hurup
Hadsund og omegn
Feriepartner Kattegat i Øster Hurup flytter til ´Madlyst´
Feriepartner Kattegat i Øster Hurup flytter til ´Madlyst´
Hadsund og omegn
Alufælge og kød stjålet fra garage i Veddum
Alufælge og kød stjålet fra garage i Veddum
Hadsund og omegn
Meny Als drukner i pakker og sender en bøn
Meny Als drukner i pakker og sender en bøn
Hadsund og omegn
Hadsundbroen holder natlukket
Hadsundbroen holder natlukket
Hadsund og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev