Del på Facebook   Print siden

Nye tal: Danskerne holder fast i de gode sparevaner fra energikrisen

Danmarkidag
Onsdag 19. juli 2023 kl. 07:00

Nye tal: Danskerne holder fast i de gode sparevaner fra energikrisen
Nye tal tyder på, at vi holder godt fast i vores sparevaner. Og det glæder ekspert. Det er nemlig godt for både miljøet og pengepungen, når vi bruger mindre strøm.


De høje priser på strøm fik danskerne til at slukke lyset, standby-strømmen og andet elektronik for at nedbringe elregningen i 2022. Selvom elpriserne er faldet, og energisituationen igen er stabil, har danskerne holdt fast i de gode vaner i de første seks måneder af 2023.

Det viser en ny opgørelse fra forsyningsselskabet KONSTANT, der er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi. Forsyningsselskabets 230.000 privatkunder har således opnået en samlet besparelse på ca. 8 procent i årets første seks måneder, sammenlignet med det første halve år af 2022. Og kigger man isoleret på spidsbelastningsperioden – tidspunktet mellem kl. 17 og kl. 21 – viser tallene et fald på hele 9,2 procent.

Samlet set viser tallene, at noget af forbruget er skåret helt væk, og andet er flyttet til andre tider af døgnet, hvor strømmen er billigere. Og det glæder Bo Halm Andersen, der er energikonsulent hos NRGi.

”Danskerne har igen ændret adfærd, ligesom vi oplevede det under corona. Nu gælder det ikke om at spritte sine hænder af, men derimod om at slukke for apparater, når de ikke er i brug og for unødvendig belysning. Og tallene indikerer, at de gode vaner hænger ved. Vi er fortsat opmærksomme på at følge de gode råd som fx at sætte timer på vaskemaskinen for at bruge strømmen, når den er billigst. Det er en rigtig positiv tendens, som jeg håber, vil fortsætte,” siger Bo Halm Andersen.

Højere elafgift gør elregningen dyrere

Fra den 1. juli steg elafgiften til staten fra 1 øre til 87 øre. Og det kan mærkes på elregningen.

Ifølge Videnscentret Bolius vil en typisk dansker med et elforbrug på 1.600 kWh om året skulle betale 1.376 kr. ekstra om året, mens en gennemsnitlig familie med to voksne og to børn skal forvente at betale 3.870 kr. mere om året, hvis de har et forbrug på 4.500 kWh om året.

Udsigten til at skulle hive flere penge op af lommen, når elregningen skal betales, bør motivere folk til at holde fast i de gode sparevaner. Det vurderer Bo Halm Andersen.

”Efter en periode med faldende elpriser, bliver der igen et klart økonomisk incitament til at holde fast i sparerådene. Stigningen i elafgiften vil nemlig gøre elregningen dyrere ved at øge den pris, man betaler pr. kWh. Derfor vil det også fremadrettet gøre en forskel, at man husker sparerådene og lægger sit forbrug uden for de timer, hvor prisen er høj,” siger Bo Halm Andersen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Brandkøretøjer skal i fremtiden måske ikke længere rykke ud indenfor fem minutter: Hvad mener du?
Danmarkidag
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Plastposer frem for bakker: Coop fjerner 169 ton plast om året - hvad mener du om det?
Danmarkidag
Får du ulykker leveret med posten?
Får du ulykker leveret med posten?
Danmarkidag
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev