Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nye tal: Anti-age produkter til mænd storhitter

Hadsund og omegn
Tirsdag 20. august 2019 kl. 12:00

Nye tal: Anti-age produkter til mænd storhitter

Hudplejeproducenten Beauté Pacifique har gennem de seneste 10 år oplevet en stigende efterspørgsel fra mændene efter hudpleje
.

Danske mænd køber flere anti-age produkter, viser nye tal fra Kosmetik- og Hygiejnebranchen. Hele 37 procent er salget steget fra 2012 til i dag, så mændene er for alvor sprunget med på bølgen om evig ungdom.

Danske mænd køber hudplejeprodukter som aldrig før. Tal fra brancheforeningen Kosmetik- og Hygiejnebranchen viser, at salget af hudplejeprodukter til mænd er steget med 37 procentfra 2012 til 2018.

Ifølge Helle Fabiansen, som er direktør i Kosmetik- og Hygiejnebranchen, er det et ønske om at forlænge ungdommen, der får mændene til at investere i hudpleje:

– Mændene er sprunget med på individualiseringsbølgen. Det handler om, at vi skal være unge længere, vi skal være i god form og spise sundt, og vi vil gerne se velplejede og lækre ud til langt op i årene. Det har tidligere primært været kvindernes behov, men nu er mændene også kommet med, udtaler Helle Fabiansen, direktør i Kosmetik- og Hygiejnebranchen.


Slut med at låne konernes produkter

Hudplejeproducenten Beauté Pacifique har gennem de seneste 10 år oplevet en stigende efterspørgsel fra mændene efter hudpleje:

– Tidligere hørte vi fra mændene, at de ikke rigtig troede på, at anti-age produkter virker, og samtidig fortalte kvinderne, at mændene lånte deres produkter. I dag er holdningen vendt, og derfor har vi lanceret en hudplejeserie for mænd, som er simpel og enkel at anvende, for det er vigtigt for mændene, fortæller Amalie A.K. Andersen, som er COO hos Beauté Pacifique.

Beauté Pacifique forventer en stigning på over 20% i 2019 af deres hudplejeserie til mænd, som består af rense-, fugt- og anti-age produkter, og snart er det nyeste produkt Hair & Shower Gel i serien at finde på hylderne hos forhandlerne.


Maskulint design

Ifølge Helle Fabiansen har branchen været dygtige til at ramme behovet og udvikle særlige mandeserier:

–Vi ser, at hudplejeprodukter til herresegmentet markedsføres med et maskulint udtryk, der adskiller sig fra konernes lyserøde krukker. Og i dag er det ikke flovt som mand at gøre noget ud af sit udseende, tværtimod har man sine produkter stående fremme på toilethylderne som et tegn på, at man har styr på sit liv, udtaler Helle Fabiansen.

Foto: Anti-age bølgen skyller nu ind over mændene. På seks år er salget af hudplejeprodukter til mænd steget med 37 procent, og ifølge ekspert skyldes det et stigende ønske om at forlænge ungdommen. Foto: PR




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev