Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nye miljøkrav giver rødt kort til hver 10. dieselbil

Biler og Fritid
Lørdag 23. september 2023 kl. 17:00

Nye miljøkrav giver rødt kort til hver 10. dieselbil
Fem danske kommuner har i dag miljøzone. Det er København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. (Foto: FDM)


Biler og Fritid: Palle Sund

Nye skærpede regler betyder, at de ældste dieselpersonbiler fra 1. oktober ikke længere må køre ind i landets fem byer med miljøzoner. Det rammer lige knap hver 10. dieselbil. FDM støtter de nye krav, men efterlyser forhøjet skrotpræmie til de gamle dieselbiler.

Fem af landets største byer bliver fra søndag den 1. oktober lukket land for godt 63.000 bilejere.

Her træder nye, skærpede krav i kraft, som betyder, at alle dieselpersonbiler nu skal have et partikelfilter, hvis de vil køre ind i en af landets fem byer, der i dag har miljøzone. Det er København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg.

Kører man alligevel ind i en miljøzone uden, er bøden på 1.500 kr.

Samme krav gælder allerede for busser, lastbiler og varevogne på gule plader og ’papegøjeplader’.

Det er dels kameraer ved indkørslen til miljøzonerne, dels kameraer inde i zonerne, som sikrer, at reglerne overholdes.

Konkret rammer stramningerne ejerne af dieselpersonbiler med Euronorm 4 eller lavere. Det er typisk biler fra 2009 eller før. Euronormen indikerer bilens miljøegenskaber og er gennem årene løbende blevet skærpet.

Ifølge Bilstatistik rammer de nye krav på landsplan op mod 63.088 dieselpersonbiler, som nu skal have eftermonteret et godkendt partikelfilter, hvis de fortsat vil kunne køre ind i de større byer. Men det er langtfra muligt på alle biler, ligesom det kan være meget dyrt at eftermontere.

Hvor mange af de 63.088 berørte biler, der allerede i dag har fået eftermonteret et partikelfilter, er der ikke overblik over.

Er man i tvivl om, om ens bil må køre ind i miljøzonerne efter 1. oktober, kan man slå den op i Køretøjsregistret DMR.

”Der er ingen tvivl om, at de ældste dieselpersonbiler uden partikelfilter er blandt de mest svinende. Derfor bakker vi i FDM op om de nye skærpede krav i landets miljøzoner, så nu også dieselpersonbiler uden partikelfilter holdes ude af de store byer,” siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

FDM så dog gerne, at man fra politisk side imødekom de berørte bilejere, som risikerer nu ikke længere at kunne bruge deres biler.
Kilde fdm.dk

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Markant fremgang i bilsalg i november
Markant fremgang i bilsalg i november
Biler og Fritid
Kia EV9 nomineret til Car of the Year 2024
Kia EV9 nomineret til Car of the Year 2024
Biler og Fritid
Ny Toyota C-HR i finalen til Årets Bil i Europa
Ny Toyota C-HR i finalen til Årets Bil i Europa
Biler og Fritid
Svindel og fejl med afgift fra uautoriserede brugtimportører
Svindel og fejl med afgift fra uautoriserede brugtimportører
Biler og Fritid
Årets Bil i Danmark 2024
Årets Bil i Danmark 2024
Biler og Fritid
Elektrificerede prototyper fra Audi Sport mødes til ”e-tron on track”
Elektrificerede prototyper fra Audi Sport mødes til ”e-tron on track”
Biler og Fritid
En ny teknisk afgift vil skabe en grønnere og sikrere bilpark
En ny teknisk afgift vil skabe en grønnere og sikrere bilpark
Biler og Fritid
Spar op til 104.339 kr. på Sorento Plug-in Hybrid
Spar op til 104.339 kr. på Sorento Plug-in Hybrid
Biler og Fritid
Ford Ranger vinder 'International Pick-up Award 2024'
Ford Ranger vinder 'International Pick-up Award 2024'
Biler og Fritid
FDM samler markedets elbiler i nyt online-katalog
FDM samler markedets elbiler i nyt online-katalog
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev