Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny undersøgelse: Vi reagerer ikke hurtigt nok på alvorlige tegn på kræft

Danmarkidag
Mandag 24. maj 2021 kl. 17:00

Ny undersøgelse: Vi reagerer ikke hurtigt nok på alvorlige tegn på kræft

Af Carina Kondrup

Ny undersøgelse: Vi reagerer ikke hurtigt nok på alvorlige tegn på kræft

Alt for mange venter for længe med at kontakte lægen, hvis de oplever alvorlige tegn på kræft. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Derfor lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse, at man skal være ekstra opmærksom og kontakte lægen, hvis man oplever symptomer, der kan være tegn på kræft.

Hvis man oplever uforklarlige blødninger, nye knuder, modermærker, der ændrer sig eller sår, der ikke heler, skal man kontakte læge med det samme. Sådan lyder den klare anbefaling fra Kræftens Bekæmpelse, men en ny undersøgelse afslører, at hele 54 pct. ikke prompte går til lægen med modermærker, der ændrer sig. 45 pct. ville ikke søge læge med det samme, hvis de oplevede uforklarlige blødninger, og tilsvarende 44 pct, hvis de opdagede knuder. Kræftens Bekæmpelse står bag undersøgelsen, som 2.000 danskere har deltaget i.

- Disse symptomer kan være alvorlige tegn på kræft, og vi råder danskerne til at reagere prompte, hvis de oplever dem. Man skal ikke vente og se tiden an. Derfor er vi overraskede over at se, at omkring halvdelen ikke reagerer hurtigt, når de oplever lige netop disse alarmtegn. For her er der ingen tvivl – man skal kontakte læge med det samme. Det kan være klare advarselssignaler på kræft, siger overlæge fra Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard.

Kræft kan blive alvorligere, hvis vi venter for længe

Mere end 16.500 mennesker dør af kræft hvert år i Danmark. Det svarer til, at kræft er skyld i 45 dødsfald hver dag. Ved at genkende tegnene og komme tidligt til læge kan det betyde, at flere overlever. Tiden er vigtig, fordi kræft udvikler sig og bliver mere alvorlig, jo længere tid der går. Kræftens Bekæmpelse lancerer derfor kampagnen De 7 tegn for at gøre danskerne opmærksomme på de syv mest almindelige tegn, der kan være symptomer på kræft, så flere kommer til læge tidligt.

- Næsten otte ud af ti kræfttilfælde opdages ved, at man henvender sig til egen læge med et symptom. Ser man tiden an for længe, kan det betyde en mere omfattende kræftbehandling og i værste fald, kan man risikere at miste livet. Så det handler altså om at komme afsted til lægen med det samme, slår Janne Bigaard fast.

- Vi ved også, at mange faktisk lytter til deres pårørende, hvis de opfordrer en til at gå til læge. Så hvis man oplever, at ens nærmeste oplever tegn, der kan være kræft, kan det være en god idé at give det ekstra skub, der gør, at de går til læge, fortæller Janne Bigaard.



Oversete kræfttegn snyder danskerne

Der er nogle alarmtegn, hvor det er i orden at vente og se tiden lidt an, inden man søger læge. Men ikke for længe. Det komplekse ved disse tegn er, at de kan minde om forbigående gener, som mange oplever indimellem eksempelvis ved en forkølelse eller halsbetændelse, og man derfor ikke umiddelbart forbinder dem med kræft. Det gælder tegnene uventet vægttab, ændret afføringsmønster, samt synkebesvær, hoste og hæshed, der varer i mere end en måned.

- Disse tegn kan være svære at tolke, da de udvikler sig gradvist over tid, og det er derfor svært at vide, hvornår man skal reagere. Her er det afgørende, at man selv holder øje med sit helbred og reagerer, hvis noget varer ved. En tommelfingerregel er, at hvis symptomerne ikke forsvinder inden for en måned, så er det afsted til lægen. Tegnene behøver ikke skyldes kræft, men det skal undersøges af en læge, siger Janne Bigaard.

Også her reagerer danskerne for sent. Undersøgelsen viser, at 27 pct. ville vente længere end en måned med at opsøge læge eller slet ikke opsøge læge, hvis de oplevede synkebesvær i mere end en måned. Ved hoste i mere end en måned gælder det 39 pct., ved ændret afføringsmønster gælder det 39 pct. og ved uventet vægttab 42 pct.

Corona kan være skyld i for sen diagnose

Janne Bigaard pointerer også, at det seneste år med corona har gjort det endnu mere aktuelt at minde befolkningen om ikke at udskyde et lægebesøg. I første lockdownperiode i 2020 blev der stillet færre kræftdiagnoser sammenlignet med samme periode tidligere år. Derfor bekymrer det Kræftens Bekæmpelse, at 38 pct. af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de ville vente og se tiden an, inden de søgte læge, hvis de oplevede tegn på alvorlig sygdom.

- Det er stadig for tidligt at sige, hvordan det ser ud for antallet at kræftdiagnoser for hele 2020. Men det er et vigtigt budskab, at man ikke skal udskyde et besøg hos lægen, hvis man oplever noget bekymrende. Jo tidligere en kræftsygdom opdages, jo bedre er muligheden for at blive helbredt, siger Janne Bigaard.



De 7 tegn


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev