Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny undersøgelse: Danskernes bekymring for krigen i Ukraine og stigende priser er markant

Danmarkidag
Onsdag 11. maj 2022 kl. 17:00

Ny undersøgelse: Danskernes bekymring for krigen i Ukraine og stigende priser er markant
Arkivbillede


Af: Birgitte Holm

Ny undersøgelse: Danskernes bekymring for krigen i Ukraine og stigende priser er markant

Forbrugernes tillid er faldet markant siden krigen i Ukraine brød ud. Nu viser en ny undersøgelse, at danskerne især er bekymrede for stigende priser på fødevarer, energi og brændstof.

Hver dag kan man høre nyt om krigens gang i Ukraine, og næsten lige så ofte kan man ved selvsyn opleve, hvordan priserne på produkter stiger i det lokale supermarked.

En ny befolkningsundersøgelse foretaget af Nordsat for Landbrug & Fødevarer giver et indblik i, hvor meget krigen i Ukraine fylder for danskerne, og hvordan den sætter sig i forbrugernes vaner og planer.

- Med undersøgelsen har vi kigget på, hvordan danskernes vaner ændrer sig. Det er tydeligt, at krigen i Ukraine fylder rigtig meget. 65 procent af danskerne angiver krigen som en bekymring.

- Omvendt er COVID-19 på ganske kort tid rykket meget langt ned på listen over bekymringer, siger Per Vesterbæk, områdechef for Analyse og Statistik i Landbrug & Fødevarer.

Syv ud af ti danskere har ændret vaner efter krigens start

Den 24. februar gik Rusland ind i nabolandet Ukraine med militære styrker. Siden da har krigen fyldt meget i både nyhedsbilledet og i danskernes bevidsthed.

I rundspørgen giver syv ud af ti danskere udtryk for, at de har ændret deres vaner efter krigens start. Der har især været fokus på at skrue ned for varmen.

Faktisk angiver hele 37 procent, at de har sat temperaturen ned, mens 33 procent har sparet på benzin og diesel.

25 procent angiver, at de har købt flere fødevarer på tilbud eller gået efter billigere mærker, siden krigen i Ukraine brød ud.

- Undersøgelsen viser, at danskerne især kigger på, hvordan de her og nu kan nedbringe deres faste udgifter. Særligt når det kommer til prisen på brændstof eller vores yndlingsfødevarer, bliver det fra dag til dag tydeligt, hvordan prisen stiger. Det gør, at der bliver fokus på billigere produkter og ikke mindst tilbud, siger Per Vesterbæk.

Danskerne indstiller sig på færre penge til forbrug – og vil spare mere op

Selvom danskerne i høj grad forsøger at spare penge, så er der en bred anerkendelse af, at der i fremtiden vil være færre penge til forbrug. Faktisk svarer hele 68 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at de forventer at have færre penge til forbrug i de kommende tre til seks måneder.

Samtidig er der et stigende fokus på at spare penge op, og 23 procent af de adspurgte vil spare mere op end tidligere, mens 20 procent vil genbruge mere.

- Det er tydeligt, at selvom der er et stort fokus på at spare og nedbringe omkostningsniveauet, så tror danskerne ikke, at det alene er nok. De fleste indstiller sig på, at de alt andet end lige kommer til at have færre penge mellem hænderne, siger Per Vesterbæk.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev