Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét

Danmarkidag
Søndag 29. marts 2020 kl. 16:00

Ny skov skaber værdi og oplevelser fra dag ét
De seneste 30 år har staten plantet flere end 100 nye skove i Danmark, og det giver en række gevinster. Foto Naturstyrelsen


Af Klaus Hansen

Et nyt katalog skal give inspiration til alle, der arbejder med planlægning, indretning og drift af nye og unge skove. Med en god blanding af erfaringsbaserede tommelfingerregler og eksempler fra konkrete skove gør kataloget op med forestillingen om, at ung og nyplantet skov er lig med kedelig skov.

De seneste 30 år har staten plantet flere end 100 nye skove i Danmark, og det giver en række gevinster. De nye skove beskytter vores drikkevand og klima og giver muligheder for bedre folkesundhed og et attraktivt friluftsliv. Nu samler et nyt katalog fra Sektion for landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet de bedste erfaringer med at etablere ny skov, der giver brugerne naturoplevelser og muligheder for friluftsliv fra dag ét.

- Med inspirationskataloget sætter vi fokus på, hvordan man med ret enkle midler kan forvandle en bar mark til en nyetableret skov, der med det samme skaber attraktive rammer for friluftsliv og naturoplevelser. Samtidig giver kataloget en lang række eksempler på, hvordan man løbende kan tilføje nye muligheder for naturoplevelser og friluftsliv i unge skove, siger professor på Københavns Universitet, Frank Søndergaard Jensen.

Adjunkt Maja Steen Møller, Københavns Universitet supplerer:
-De mange eksempler kommer bl.a. fra en forespørgsel til alle landets kommuner, hvor der både har været stor interesse for at bidrage og for at få det færdige inspirationskatalog i hånden.

Kataloget giver skovfolk, kommunale planlæggere og politikere, private tegnestuer, rådgivere og entreprenører en række konkrete og praktiske eksempler på, hvordan ung skov kan skabe store skovoplevelser, selvom træerne er små. I nogle af eksemplerne er der fokus på at lave nye stier og skabe mødesteder i skoven. Andre giver plads til søer, vandløb og varieret beplantning. Og atter andre lader skoven komme helt af sig selv. Kort fortalt giver kataloget en masser af idéer til alle, der gerne vil lave ny skov på nye måder.

-Skovrejsning er en del af hele den måde, vi indretter vores samfund, drikkevandsforsyning, natur og fritidsliv på. Derfor har vi også fyldt kataloget med praktiske eksempler fra hele landet. Her kan kommunale planlæggere og politikere finde inspiration til at udvikle alle de unge skove, der allerede er etableret på tværs af landet gennem de seneste 30 år. Og så giver kataloget god inspiration, når fremtidens skove skal planlægges og plantes ude i kommunerne, siger medforfatter Anders Busse Nielsen fra Naturstyrelsen.

Anders er til daglig projektleder for skovrejsning i Naturstyrelsen i Søhøjlandet ved Silkeborg og arbejder nu med at omsætte kataloget til handling.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev