Del på Facebook   Print siden

Ny politidirektør for Østjyllands Politi

112
Lørdag 16. maj 2020 kl. 16:00

Ny politidirektør for Østjyllands Politi
Kirsten Dyrman Foto: Thomas Tolstrup


Af Klaus Hansen

Statsadvokat Kirsten Dyrman er pr. 1. juni udnævnt til ny politidirektør for Østjyllands Politi.

58-årige Kirsten Dyrman overtager direktørposten fra Helle Kyndesen, der den 1. april tiltrådte som politidirektør for Midt- og Vestjyllands Politi. Chefanklager Marian Thomsen har i mellemtiden fungeret som politidirektør i Østjyllands Politi.

Kirsten Dyrman har siden september 2019 fungeret som statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Året før var hun blevet udnævnt som Statsadvokat i Viborg efter syv år som direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Østjyllands Politi. Jeg har været rundt i stort set alle afkroge af politiet og anklagemyndigheden, men jeg har ikke tidligere været en del af øverste ledelse i en politikreds, så det ser jeg frem til at prøve kræfter med. Det er en stor udfordring, men jeg ved, at jeg kommer til en god og velfungerende politikreds, som jeg kender fra forskellige sammenhænge, blandt andet som statsadvokat i Viborg, og jeg glæder mig til samarbejdet med alle de dygtige medarbejdere og samarbejdsparter i Østjyllands Politi,” siger Kirsten Dyrman.

Kirsten Dyrman tiltræder som politidirektør for Østjyllands Politi den 1. juni.

CV
Cand. Jur., Aarhus Universitet, 1986

2019 Statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
2018 Statsadvokat i Viborg
2011 Direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed
2009 Konstitueret statsadvokat for Nord- og Østjylland
1998 Vicestatsadvokat i Aalborg
1995 Politiassessor af 1. grad hos politimesteren i Aalborg
1991 Statsadvokatfuldmægtig ved statsadvokaten i Aalborg
1990 Politifuldmægtig med delt tjeneste mellem Hjørring og Frederikshavn
1988 Politifuldmægtig ved politimesteren i Hvidovre
1986 Politifuldmægtig ved politimesteren i Hjørring

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Narkotip førte til fund af hash
Narkotip førte til fund af hash
112
De smadrede ruden og løb med kort og kontanter
De smadrede ruden og løb med kort og kontanter
112
5 lystbåde tømt for gps, ipad, sejlertøj og udstyr
5 lystbåde tømt for gps, ipad, sejlertøj og udstyr
112
5 lastbiler kørte ulovlig vej
5 lastbiler kørte ulovlig vej
112
Politiet øger sit beredskabsniveau som følge af stigende smittetryk
Politiet øger sit beredskabsniveau som følge af stigende smittetryk
112
Bilist overså cyklist i færdselsuheld
Bilist overså cyklist i færdselsuheld
112
Adskillige tilfælde af tyveri fra varebiler
Adskillige tilfælde af tyveri fra varebiler
112
Enkelt spritbilist på Svalevej
Enkelt spritbilist på Svalevej
112
2 hætteklædte mænd med scooter mistænkt for en stribe hærværk
2 hætteklædte mænd med scooter mistænkt for en stribe hærværk
112
Scooter med fører på slæb efter bil på motorvejen
Scooter med fører på slæb efter bil på motorvejen
112
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev