Del på Facebook   Print siden

Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV

Biler og Fritid
Søndag 14. april 2024 kl. 16:00

Ny Opel Frontera: Praktisk, rummelig og smart elektrisk SUV
Opel Frontera nu i en elektrisk udgave



Biler og Fritid: Palle Sund

Opel offentliggjorde i dag de første billeder af en helt ny model. Den hedder Frontera og er en lille, rummelig SUV, der kombinerer funktionalitet, smarte løsninger, god ergonomi og et flot design. Den nye Opel kommer både som elbil og med 48-volt hybridteknologi.

“Med sit robuste design, rummelighed, smarte løsninger og effektive drivlinjer appellerer vores nye Opel Frontera til en bred vifte af kunder, der gerne vil skille sig ud fra mængden,” fortæller Opel CEO Florian Huettl.

Den nye Frontera viderefører Opels designsprog, men i et mere robust udtryk. Velkendt er Opels sorte Vizor-grill på fronten, der huser Eco LED-lysene. De vingeformede signaturkørelys er også Opel DNA, og i midten af grillen sidder Opels logo, hvor det plejer. Til gengæld er logoet helt nyt. Frontera er den første serieproducerede Opel til at bære det nye logo. Proportionerne på Frontera er heller ikke set tidligere på en SUV fra Opel. Den mere opretstående silhuet, de store skærmkasser og de beskyttende skærme rundt på bilen giver tyskeren en solid og moderne fremtoning, der både sikrer en rummelig kabine og samtidig skiller sig ud i trafikken.

Smartphone-station og Intelli-Seat: Smarte løsninger og høj komfort
Det moderne og robuste tema er ført videre ind i interiøret, hvor gennemtænkt design møder praktikalitet. Opels vandrette digitale cockpit, Pure Panel, består af to 10" skærme, hvor den ene fungerer som multimedieskærm i midten af instrumentbordet, og den anden til kørselsinformation og speedometer placeret bag ved rattet. Rattet er i øvrigt et helt nyt Opel-rat, der også introduceres for første gang i Frontera. I det hele taget viderefører den nye Opel interiør-filosofien fra tidligere Opel-modeller: maksimal komfort med et minimum af forstyrrende ikke-kørsels-relevante elementer.

Et godt eksempel på Fronteras praktiske tilgang til at køre bil er muligheden for at tilvælge en smartphone-station. Her placerer man sin smartphone i stationen på midterkonsollen og kobler sig på via en tilhørende app. Herefter bliver brugerens smartphone til bilens infotainment-kontrolpanel og kan bl.a. styres ved hjælp af knapperne på bilens nye rat.

Ladning af mobiltelefonen kan ske med den kølende trådløse oplader eller ved hjælp af to USB-porte foran og to bagved. Opel har udviklet et fleksibelt aflægningssystem i centerkonsollen, hvor større genstande som f.eks. en tablet kan fastgøres forsvarligt med en fastgjort rem. Der er integrerede mobiltelefonlommer på bagsiden af forsædernes ryglæn, og andre medbragte ting til køreturen kan lægges i de åbne opbevaringsrum, der er foret med gummi, så de ikke glider eller rasler under kørslen.

Sædekomfort er en Opel-specialitet. I Frontera får forsæderne det patenterede Intelli-Seat-system, der er udviklet til at lindre presset på halebenet og sikrer god komfort, selv på længere ture. Sæderne er velpolstrede og kan bl.a. beklædes med stof i genbrugsmaterialer, og i det hele taget højnes det generelle kvalitetsindtryk i kabinen af sædernes skulpturelle former og kontrastfarvede stikninger.

Rummelig og effektiv
Med bagsæderne oppe er Fronteras bagagerum på 460 liter, og bagsædet kan lægges ned i en 60:40-løsning, hvis der skal være plads til både en bagsædepassager og lange genstande i bagagerummet. Lægger man begge bagsæder ned, er baggagekapaciteten på 1.600 liter, mens en tagræling kan tilkøbes og giver mulighed for at placere op til 200 kilo på taget.

Opel Frontera kommer både som elbil og som 48-volts mild-hybrid. Fælles for begge drivlinjer er det store fokus på energieffektivitet. Ingeniørerne i Rüsselsheim har også lagt stor vægt på bilens undervogn og vridningsstabilitet for at sikre, at den nye Frontera er retningsstabil og ligger godt og solidt på vejen, også på den tyske autobahn.
Det er endnu uvist, hvornår den nye Frontera kommer til Danmark.
Kilde: Opel.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Toyota åbner for salget af ny GR Yaris
Biler og Fritid
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Bilejerne er blevet mindre tilfredse med deres biler
Biler og Fritid
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Danmark i spidsen for generel stigning i det skandinaviske bilsalg
Biler og Fritid
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Porsche Danmark støtter Sportscar Event med Børnenes Bil
Biler og Fritid
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Toyota sætter power og pris på ny Yaris Cross
Biler og Fritid
Mange fordele ved den nye Honda CR-V
Mange fordele ved den nye Honda CR-V
Biler og Fritid
Dansker-favorit i nyt design til priser fra 339.990 kr.
Dansker-favorit i nyt design til priser fra 339.990 kr.
Biler og Fritid
Audi viser e-tron GT prototype
Audi viser e-tron GT prototype
Biler og Fritid
Opel præsenterer den næste generation af Grandland SUV
Opel præsenterer den næste generation af Grandland SUV
Biler og Fritid
Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
Biler og Fritid
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev