Del på Facebook   Print siden

Ny kunst i Skelund Kirke blev vist frem

Hadsund og omegn
Onsdag 18. maj 2022 kl. 09:00

Ny kunst i Skelund Kirke blev vist frem
Provst Carsten Bøgh Pedersen, sognepræst Peter Grove, sognepræst Anne Bundgaard Hansen, biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, pastor emeritus Finn Carpentier, kunstner Maja Lisa Engelhardt, skrædder Susse Thorseng Lærche og brodøse Hanne Harnov. Foto: Privat


Af Lone K. Hansen

Ny kunst i Skelund Kirke blev vist frem

I mere end to årtier har udsmykningen i Skelund kirke været uafsluttet.

Men nu er den endelig blevet fuldendt, og den 15. maj blev det markeret med en festlig gudstjeneste og besøg af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen.

Den nye kunst, messehagelerne og lysgloben, blev afsløret og taget i brug ved en festlig gudstjeneste i Skelund Kirke i søndags - hvor den nye biskop over Aalborg stift, Thomas Reinholdt Rasmussen prædikede.

Til gudstjenesten fik man mulighed for at se alle fire messehageler båret af præster i procession med biskoppen i bispekåbe i spidsen.

Efter gudstjenesten blev der serveret et let traktement, og der var mulighed for at se nærmere på de nye kunstværker.

Lysvinge samt violet og rød messehagel afsluttede udsmykningen
Omkring år 2000 stod kunstneren Maja Lisa Engelhardt for en stor udsmykning af Skelund Kirke. Hun farvesatte alt inventaret og skabte et alterbillede, et altertæppe og en grøn og en hvid messehagel til kirken.

En messehagel er et beklædningsstykke, der som her ofte er kunstnerisk udsmykket, som præsten bærer over præstekjolen foran alteret. Den har én af kirkeårets fire liturgiske farver, og derfor må der fire messehageler til for at dække hele året ind. Nu har den grønne og den hvide messehagel endelig fået selskab af den violette og den røde, og det betyder, at udsmykningen er fuldendt.

Samtidig har Maja Lisa Engelhardt lavet en meget smuk og spændende lysvinge i lueforgyldt bronze til kirken.

- Vi er meget glade for alle tre dele, som både er fin kunst og noget, der vil blive brugt, siger sognepræst Peter Grove og uddyber:

- De bidrager til udsmykningens helhed, som giver kirkegængere og besøgende en ganske særlig glæde, fordybelse og ro. Og samtidig har de, 20 år yngre end den hidtidige udsmykning, et friskt og opdateret udtryk.

Opbakning fra flere fonde
Det har kun været muligt at nå i hus ved hjælp af meget generøse bevillinger fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

De tre fonde har sammen finansieret de to messehageler, og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har desuden betalt for lysvingen. Skelund menighedsråd er meget taknemmelig for støtten.

Engelhards lysvinge er en slags lysglobe i vingeform: En liggende vinge med tolv fordybninger til fyrfadslys, som man vil kunne gå op og tænde under gudstjenesterne. Den føjer sig fint ind i den øvrige udsmykning. Vingen er også et fremtrædende motiv på altertæppet og på den hvide messehagel, og lueforgyldningen korresponderer med altertavlens forgyldning og fremhæver vingens lysmotiv.


Til gudstjenesten fik man mulighed for at se alle fire messehageler båret af (fra venstre) provst Carsten Bøgh Pedersen, sognepræst Peter Grove, sognepræst Anne Bundgaard Hansen og pastor emeritus Finn Carpentier. Biskop Thomas Reinholdt Rasmussener er iført bispekåben og står i midten. Foto: Privat



Maja Lisa Engelhardt har lavet en meget smuk og spændende lysvinge i lueforgyldt bronze til Skelund Kirke. Foto: Privat


© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Korkgulve vinder større indpas i danske hjem
Korkgulve vinder større indpas i danske hjem
Hadsund og omegn
Dødsfald Hadsund
Dødsfald Hadsund
Hadsund og omegn
En læser undrer sig: Ulæseligt skilt
En læser undrer sig: Ulæseligt skilt
Hadsund og omegn
Ugens Bolig - Udsigtsvilla direkte til Mariager Fjord
Ugens Bolig - Udsigtsvilla direkte til Mariager Fjord
Hadsund og omegn
15 kasser øl og 8 kasser breezer stjålet fra lager i Hadsund
15 kasser øl og 8 kasser breezer stjålet fra lager i Hadsund
Hadsund og omegn
Bent Georgsen mindepokal
Bent Georgsen mindepokal
Hadsund og omegn
Dødsfald Hadsund
Dødsfald Hadsund
Hadsund og omegn
Stor Hadsund virksomhed solgt
Stor Hadsund virksomhed solgt
Hadsund og omegn
75 års fødselsdag i dag i Hadsund
75 års fødselsdag i dag i Hadsund
Hadsund og omegn
Flotte resultater til Hadsund Roklub ved årets regatta i Amsterdam
Flotte resultater til Hadsund Roklub ved årets regatta i Amsterdam
Hadsund og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev