Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny indsats skal mindske antallet af tvangsindlæggelser i psykiatrien

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 26. maj 2021 kl. 06:30

Ny indsats skal mindske antallet af tvangsindlæggelser i psykiatrien
Foto: Region Nordjylland


Af Carina Kondrup

Ny indsats skal mindske antallet af tvangsindlæggelser i psykiatrien

Region Nordjylland står i spidsen for et nyt nationalt lærings- og kvalitetsteam, hvor målsætningen er at mindske antallet af tvangsindlæggelser med 10 procent inden udgangen af september 2023.

Tværsektorielt fokus for at mindske tvangsindlæggelser

Der er i psykiatrien i mange år blevet arbejdet hårdt med at nedbringe omfanget af tvang. Der er retningslinjer og lovgivning på området, men alligevel har det været svært at leve op til målsætningerne på området. Nu ser en ny indsats på området dagens lys i form af et nationalt lærings- og kvalitetsteam (LKT) for tvang, hvor Region Nordjylland er blevet bedt om at tage førerkasketten på.

Lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Nordjylland, Tina Gram Larsen, er formand for ekspertgruppen, og hun forklarer, at noget af det nye ved LKT Tvang er, at sektorerne i højere grad arbejder sammen. På tværs af kommuner og regioner skal man nu finde en fælles tilgang og ikke mindst et fælles ejerskab. Ofte har der i forbindelse med tvang i Psykiatrien været størst fokus på bæltefiksering. I den nye indsats er der fokus på at mindske antallet af tvangsindlæggelser med 10 procent inden udgangen af september 2023.

- Vi skal se på, hvordan man allerede i kommunen eller på bostedet i samarbejde med psykiatrien kan hjælpe en borger, så tvangsindlæggelse ikke er nødvendigt. Når vi i højere grad ser på tvang som et tværsektorielt problem, hvor vi sammen kan forebygge tvang på et tidligere tidspunkt og løfte mange af de initiativer, der allerede findes, og gøre dem til et fælles anliggende og ansvar, så kommer vi længere. Det lyder måske som en kliche, men vi er stærkere sammen, siger Tina Gram Larsen og fortsætter:

- Lovgivningen beskriver allerede nu, hvornår vi skal udarbejde udskrivnings- og koordinationsplaner, så det er egentlig ikke noget nyt. Nu vil vi så også anvende dem aktivt som et redskab til forebyggelse af tvang.

Fælles beslutningstagen

Fælles beslutningstagen er et af hovedelementerne i det kommende arbejde. Det vil sige, at alle omkring patienten – det kan være forskellige behandlere, bosted, pårørende og patienten – selv skal deltage i udarbejdelsen af udskrivnings- og koordinationsplaner, så alle ved, hvad der skal ske og tager ansvar for, at tingene sker. Det giver et langt bedre samarbejde og dialog med patienten, som igen giver et bedre behandlingsforløb og forhåbentligt færre tvangsindlæggelser.

- Udskrivnings- og koordinationsplaner udarbejdes i voksenpsykiatrien. Men vi ønsker også at forebygge for børn og unge. Her bliver i stedet udarbejdet trygheds- og forebyggelsesplaner for at sætte ind så tidligt som muligt. Har man først haft en dårlig oplevelse i børne- og ungdomspsykiatrien i forhold til tvang, kan det være endnu sværere at ændre på det i voksenpsykiatrien, forklarer Tina Gram Larsen.

Det forberedende arbejde i fuld gang

Det nationale LKT består både af tværfaglige og tværsektorielle teams og en ekspertgruppe med repræsentanter fra blandt andet regioner, kommuner og patientforeninger. Region Nordjylland skal som tovholder samle trådene fra de lokale LKT'er på området og sørge for fremdrift i arbejdet.

Ekspertgruppen med Tina Gram Larsen i spidsen har stor betydning for resultatet af teamets arbejde.

- Jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang. Ekspertgruppen er fyldt med engagement og ildsjæle. Der er en enorm tro på, at det her kan hjælpe os videre og gøre en forskel i arbejdet på at mindske tvang i psykiatrien, siger Tina Gram Larsen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev