Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny diplomuddannelse på Erhvervsakademi Dania skal styrke vækst og innovation i ejendomsbranchen

Hobro og omegn
Lørdag 19. juni 2021 kl. 17:00

Ny diplomuddannelse på Erhvervsakademi Dania skal styrke vækst og innovation i ejendomsbranchen
Birgitte Riise Bjærge, erhvervsdirektør hos Erhvervsakademi Dania


Af Carina Kondrup

Ny diplomuddannelse på Erhvervsakademi Dania skal styrke vækst og innovation i ejendomsbranchen

Property and Asset Management er den første uddannelse på bachelorniveau udviklet specielt til ejendomsbranchen i et tæt samarbejde mellem Erhvervsakademi Dania og EjendomDanmark

Uddannelsen, der mere mundret også hedder ”forvaltning af fast ejendom”, skal understøtte vækst og innovation i ejendomsbranchen og sikre tilstrækkeligt med ejendomsuddannede medarbejdere fremover. Birgitte Riise Bjærge, erhvervsdirektør hos Erhvervsakademi Dania, mener, at det nye tilbud vil blive efterspurgt af studerende.

”De senere år har vi på erhvervsakademiet mærket en øget efterspørgsel efter kompetencegivende uddannelser på et højt niveau. Det unikke ved denne uddannelse er, at den er skræddersyet til ejendomsbranchen, hvor man står over for stadig mere komplicerede opgaver,” siger hun.

Uddannelsen henvender sig til et bredt udsnit af ansatte i ejendomsbranchen fx ejendomsadministratorer, som har behov for efteruddannelse, asset managers, investment managers, ejendomsudviklere og andre som beskæftiger sig med fast ejendom.

”Det nye tilbud vil forhåbentlig få endnu flere til at uddanne sig, men også få medarbejdere fra andre sektorer til at overveje en karriere i ejendomsbranchen,” siger Birgitte Riise Bjærge.

EjendomDanmarks ejendomsadministratoruddannelse (EA) har i mange år dannet et solidt fagligt fundament for ejendomsadministratorer, eller andre, som gerne vil målrette deres kompetencer inden for ejendomsbranchen. Med bacheloruddannelsen, der giver ECTS-point, får de studerende nu mulighed for at bygge oven på EA-uddannelsen.

Asset Management, lejeret, PropTech og Data Management

Det er første gang der i Danmark tilbydes én samlet uddannelse for hele ejendomsbranchen på bachelorniveau, hvor omdrejningspunktet er forvaltning af fast ejendom. Med den nye diplomuddannelse har virksomhederne i ejendomsbranchen endnu bedre mulighed for at fastholde de dygtige medarbejdere, udvikle deres kompetencer gennem videreuddannelse, men også tiltrække nye talenter, og det glæder Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

”Uddannelsen er et vigtigt skridt mod at sikre flere kompetencer til branchen fremover – og det er helt afgørende, hvis vi skal holde trit med den vækst og udvikling, ejendomsbranchen er inde i,” siger han.

Ejendommens livscyklus

At der er kommet en overbygning til EA-uddannelsen, er en styrke for ejendomsbranchen, er Thomas Vester, underdirektør i Cobblestone og Mette Seifert, Managing Director og Head of Nordics fra M7 Real Estate, enige om.

”Der er en øget professionalisering af branchen, og derfor skal vi også fortsat udvide vores tilbud for videreuddannelse og styrke vores medarbejderes kompetencer. Med diplomuddannelse har vi taget næste skridt på den uddannelsesmæssige karrievej,” siger Thomas Vester, der mener, det har stor betydning, at medarbejderne kan få papir på de kompetencer, der er efterspurgt i branchen.

Uddannelsen er særligt godt nyt for ejendomsbesiddere og asset management selskaberne, som sidder med det overordnede ansvar for ejendomme. I modsætning til udlandet har man i Danmark ikke haft en egentlig ejendomsuddannelse med de væsentligste fag samlet ét sted. Uddannelsen vil give adgang til medarbejdere med en bredere basisviden og en kommerciel forståelse for alle facetterne ved forvaltning af ejendomme, påpeger Mette Seifert.

”Som det ser ud nu, kommer mange nyuddannede med en specialisering, der måske kun berører ét fagligt felt inden for forvaltning af fast ejendom. Den nye uddannelse giver et bredt kendskab til hele ejendommens livscyklus – lige fra køb og salg til drift, vedligehold, optimering og udvikling.”

At de studerende får den brede basisviden og værktøjerne til at tænke rundt om hele ejendommen, vil der være stor efterspørgsel på, mener Mette Seifert.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev