Del på Facebook   Print siden

Ny cykelsti fra Øster Hurup er klar til at blive indtaget af cyklister

Øster Hurup og omegn
Torsdag 10. december 2020 kl. 08:50

Ny cykelsti fra Øster Hurup er klar til at blive indtaget af cyklister
Heidi Bersang Hansen fra Helberskov har prøvekørt den nye cykelsti sammen med datteren, Emma.


Af Klaus Hansen

Billetekst: Heidi Bersang Hansen fra Helbertskov har prøvekørt den nye cykelsti sammen med datteren, Emma. De er glade for, at cykelstien nu fører helt ud til stranden, så de trygt kan cykle dertil - også med deres spejdertrup.

Den nye strækning af cykelstien sikrer, at byens børn, badegæster og andre naturinteresserede trygt kan cykle fra Øster Hurup og ud til den offentlige strand nord for Øster Hurup.

Er man på denne årstid ikke lige fristet af en tur i bølgerne, kan man også parkere cyklen på den nye grusplads ved Toftetårnet ved Lille Vildmose. Her kan man opleve en flot udsigt over enebærsletten og Tofte Skov, hvor man kan være heldig at se både vildsvin, kronvildt og rådyr.

Gave til kommunens borgere og turister
Den nye cykelsti er blevet til efter en stor gave fra Aage V. Jensen Naturfond, der har betalt for anlægget af cykelstien og lagt jord til den nye sti.

- I Aage V. Jensen Naturfond arbejder vi både for at beskytte naturen og for at skabe adgang til naturoplevelser for børn og voksne. Derfor så vi en stor mulighed i at sikre Øster Hurups borgere og turister nem og sikker adgang til det dejlige strand- og naturområde, der findes nord for byen, fortæller Hanne Haack Larsen, der er direktør for fonden.

Formand for udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen, er meget glad for den store gave fra Aage V. Jensen Naturfond.

- Jeg er sikker på, at cykelstien vil blive til stor glæde for både borgere og turister i Øster Hurup.

Corona hindrer officiel indvielse
Jørgen Hammer Sørensen uddyber derfor også det ærgerlige i, at man ikke kan fejre den nye sti.

- Vi ville selvfølgelig gerne have haft en officiel indvielse af cykelstien, men det gør vi ikke af respekt for det alvorlige i den nuværende corona-situation. Men jeg håber da, at mange får lyst til at hoppe på cyklen og prøve stien allerede nu.

Baggrund
Den nye strækning af cykelstien er blevet til i tæt samarbejde mellem Aage V. Jensen Naturfond og Mariagerfjord Kommune.

Stien er 1200 meter lang og går fra Øster Hurups nordlige udkant langs Dokkedalvej, forbi udsigtstårnet ved Tofte Skov, frem til den eksisterende gangtunnel under vejen og over til den eksisterende parkeringsplads ved den offentlige strandpark øst for Dokkedalvej.

Undervejs i projektet er den tidligere rasteplads syd for Kragelundsporten blevet ombygget til en egentlig parkeringsplads med plads til 23 biler.

For at sikre bløde trafikanter er der også blevet anlagt et helleanlæg, så fodgængere sikkert kan krydse vejen mellem den nye sti og Kattegat Strand Campings indgang.

© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

25 års jubilæum
25 års jubilæum
Øster Hurup og omegn
Feriepartner Kattegat ser frem til åbningen
Feriepartner Kattegat ser frem til åbningen
Øster Hurup og omegn
Tag en tur til Øster Hurup i Vinterferien
Tag en tur til Øster Hurup i Vinterferien
Øster Hurup og omegn
Havnens Fisk er klar med lækker Take Away
Havnens Fisk er klar med lækker Take Away
Øster Hurup og omegn
Ugens Home | Giv et bud på spændende, hyggeligt og arkitekttegnet fritidshus
Ugens Home | Giv et bud på spændende, hyggeligt og arkitekttegnet fritidshus
Øster Hurup og omegn
Hurup Sangen | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Hurup Sangen | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Øster Hurup og omegn
Nye siddepladser på Torvet i Øster Hurup
Nye siddepladser på Torvet i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
Grønt lys til 15 nye sommerhuse ved Hestehaven i Øster Hurup
Grønt lys til 15 nye sommerhuse ved Hestehaven i Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
Nye konfirmationsdatoer fra Øster Hurup og Als kirker
Nye konfirmationsdatoer fra Øster Hurup og Als kirker
Øster Hurup og omegn
Alle konfirmationer i Mariagerfjord rykkes til efter sommerferien
Alle konfirmationer i Mariagerfjord rykkes til efter sommerferien
Øster Hurup og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev