Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny afgift kan være dødsstød til TV-Bingo: Skatteministeren kaldt i samråd

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 9. december 2020 kl. 17:00

Ny afgift kan være dødsstød til TV-Bingo: Skatteministeren kaldt i samråd
Anne Honoré Østergaard (V) Arkiv billede


Af Klaus Hansen

SIFA TV-Bingo, der sendes dagligt på dk4, er lukningstruet efter regeringens nye lovforslag, der hæver afgiften på spilleindtægter fra 20 pct. til 28 pct. Afgiftsforhøjelsen har ifølge regeringen til formål at reducere forbruget af spil og mindske problemer med ludomani. Men forhøjelsen betyder også, at Danmarks eneste TV-bingo ikke længere kan løbe økonomisk rundt. SIFA TV-Bingo har de seneste 35 år donereret sit overskud til de over 200 nordjyske idrætsforeninger, og afgiftsforhøjelsen vil dermed også få konsekvenser for det nordjyske foreningsliv, der ikke længere vil modtage støtte fra TV-bingoet.

”Det er ikke retfærdigt, at lokale initiativer som SIFA TV-Bingo skal betale prisen for regeringens vendetta mod internationale udbydere af online spil. SIFA TV-Bingo er en non-profit organisation, der stort set ingen marketingsudgifter har, og som donerer hele overskuddet til vores nordjyske foreningsliv. Jeg har svært ved at se, at SIFA med deres 25-kroners spilleplader skulle have sat særlig mange ludomaner i verden. Det er helt ubegribeligt, at SIFA TV-Bingo skal slås i hartkorn med internationale onlinekasinoer”, siger Anne Honoré Østergaard.

Venstres folketingsmedlemmer Anne Honoré Østergaard og Torsten Schack har indkaldt skatteminister Morten Bødskov i samråd, så ministeren kan redegøre for hvilke konkrete initiativer han vil tage for at sikre, at SIFA TV-Bingo ikke bliver tvunget til at lukke som følge af regeringens planer om at indføre øgede afgifter.

” I Venstre er vi utrolig bekymret for de konsekvenser, socialdemokraternes nye lovgivning vil have for SIFA TV-Bingo. En eventuel lukning vil ikke kun have stor konsekvens for de mange ældre borgere, der sætter pris på hjemlig underholdning og hygge i en tid, hvor coronaen har gjort det farligt at gå til fritidsaktiviteter og se venner og familie. Det vil også have alvorlige konsekvenser for det nordjyske forenings- og idrætsliv, der hvert år modtager en uundværlig håndsrækning fra SIFA TV-Bingo til glæde for især børn og unge i Nordjylland”, siger Anne Honoré Østergaard.

Sagen om SIFA TV Bingo har fået stor opmærksomhed på både kommunalt og landspolitisk plan det seneste stykke tid. Skatteminister Morten Bødskov (S) har endnu ikke slået fast, hvorvidt og hvordan man fra ministeriets side vil sikre TV-bingoets overlevelse.

Samrådet med skatteministeren bliver afholdt torsdag d. 10. december kl. 11.15 på Christiansborg.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev