Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nu kommer Naturfamilier til Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord og omegn
Mandag 21. september 2020 kl. 09:00

Nu kommer Naturfamilier til Mariagerfjord Kommune
Foto: Kim Bjærre


Af Klaus Hansen

Det kan være svært for børnefamilier at prioritere leg og oplevelser i naturen. Naturfamilier kommer til Mariagerfjord med ønsket om, at børnefamilier får nemmere ved at bruge den skønne, lokale natur.

Nu åbner projektet 'Naturfamilier' op i Mariagerfjord Kommune, så det kan blive nemmere og sjovere for kommunens børnefamilier at slippe iPad'en, for i stedet at finde ud af, hvordan naturen kan danne rammerne for fantastiske oplevelser. Hermed er Naturfamilier til stede i alle landets 98 kommuner.

'Naturfamilier' er et projekt hos Danmarks Naturfredningsforening, i samarbejde med Steno Diabetes Center og støttet af Nordea-fonden, som indtil nu har været til stede i 65 af landets kommuner. Nu åbnes der op i landets resterende kommuner, og skal være med til at skabe opmærksomhed på, hvor nem og dejlig den lokale natur kan være, når man aktivt vælger at bruge den. Det skal hjælpe børnefamilier med at finde tilbage til nærheden, kontakten og kendskabet til naturen.

Børn nu til dags kommer halvt så meget ud i naturen som deres bedsteforældre. Det viser undersøgelser lavet af Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening (Danmarks Naturfredningsforening, 2018). Her skal Naturfamilier-projektet være med til, at det at bruge naturen, bliver en integreret del af børns liv, så de i fremtiden kan passe på den.

Alle kan være med
Det kræver ikke den store viden om friluftsliv for at kunne invitere andre børnefamilier med ud i naturen. Det er nemt og gratis og kan være noget så småt som at bage et snobrød eller at slå smut på skovsøen, som både store og små kan deltage i.

Det er noget, Naturfamilie-grupperne allerede gør og nyder, fortæller projektleder, Lene Gryning:

"Naturen er bare verdens fedeste legeplads. Til vores Naturfamiliers ture er det tydeligt at se, at børnene virkelig nyder at få lov til at hoppe i vandpytter, se og lære om de sjove dyr i skovbunden eller være med til at bygge et bål sammen med andre børn og familier.

Vi håber, at vi med oprettelsen af Naturfamilier i Mariagerfjord Kommune, også kan være med til at fremelske røde kinder og jord under neglene her".

Naturfamilier skaber lokale netværk, som styres af børnefamilierne selv gennem Facebook-grupper og hjemmesiden naturfamilier.dk. Disse skal være med til at inspirere til, at naturfamilierne kan invitere andre naturfamilier med ud til sjove, afslappende, interessante aktiviteter med garanti for røde kinder.

Alle børnefamilier kan nemt tilmelde sig projektet; læs meget mere på naturfamilier.dk.

Skønne naturoplevelser venter forude!
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
Mariagerfjord og omegn
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Mariagerfjord og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariagerfjord og omegn
Kulturskolen er klar med kreative fritidstilbud i hele kommunen
Kulturskolen er klar med kreative fritidstilbud i hele kommunen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev