Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nu kan unge med angst og depression også få hjælp online

Rebild og omegn
Mandag 27. april 2020 kl. 08:00

Nu kan unge med angst og depression også få hjælp online
Nu tilbydes unge ned til 15 år også onlinekurset 'Lær at tackle' angst og depression


Af Carina Kondrup

Danmark har lukket ned. Derfor giver Rebild Kommune frem til sommerferien 2020 mulighed for at både unge og voksne med angst og depression kan få hjælp via webkurset LÆR AT TACKLE angst og depression – online.

Mange, der i forvejen lider af angst og depression, er ekstra påvirket af følgerne af Corona-pandemien.

Bekymringer, tankemylder og ensomhed fylder for mange mere end ellers, og ens situation kan i det hele taget føles meget vanskelig. Samtidig er kommunens almindelige LÆR AT TACKLE-hold, hvor man mødes fysisk, sat på pause som følge af Corona-pandemien.

Derfor er Rebild Kommune glade for, at vi i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og med støtte fra den A. P. Møllerske Støttefond og TrygFonden, nu kan tilbyde voksne og unge ned til 15 år, at deltage på kurset LÆR AT TACKLE angst og depression i en onlineversion.


Charlotte Andersen der er kursuskoordinator for LÆR AF TACKLE i Rebild Kommune fortæller:

- Onlinekurset er et rigtig godt ekstra tilbud til de unge i denne tid. Det kan give dem nogle gode redskaber, som de kan bruge i hverdagen. Det styrker deres tro på egne evner.

Hjælp derhjemme – på afstand

Onlinekurset er baseret på det evidensbaserede kursus LÆR AT TACKLE angst og depression og udviklet til voksne, der af forskellige årsager ikke kan deltage på fysiske kurser. I stedet følges forløbet fra pc fra hjemmets trygge rammer. I forbindelse med Corona-situationen har Komiteen for Sundhedsoplysning samtidig tilrettet forløbet, så også unge mellem 15 og 25 år kan deltage i forløbet på deres egne hold.

Hvert onlinekursus løber over seks uger og består af seks moduler samt live-undervisning én gang om ugen. På livedelen introduceres kursisterne til en række emner, som de efterfølgende arbejder med på egen hånd. Desuden hjælper de hinanden med at løse fælles udfordringer via en chatfunktion. Kursisterne kan hverken se eller høre hinanden.

Løbende kursusopstart

Der er løbende kursusopstart og borgere, som ønsker at deltage på et onlinekursus, kan kontakte kommunen på tlf. 99888450 – eller på mail: cskf@rebild.dk.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev